REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om, hvornår man regnes som vidne i en sag, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2015

Politikontoret

Ditte Refsgaard

2015-0030-3069

1488563

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 430 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. februar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Vil-

lum Christensen (LA).

Mette Frederiksen

Esben Haugland

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om, hvornår man regnes som vidne i en sag, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 430 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan

ministeren, i forlængelse af Informations artikel "Scan-

dinavian Star efterforskningen: Optræder norsk politi for klod-

set?" af 4. februar 2015, hvoraf det fremgår, at "Norsk politi

har valgt at betragte Mike Axdal som et vidne", selvom selvs-

amme Mike Axdal i årevis "på egen hånd indsamlet dokumen-

ter og oplysninger om katastrofen", oplyse, hvornår man reg-

nes som vidne i en sag, og hvornår man bruges som ekspert?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til de dan-

ske

–

og ikke de norske

–

regler om, hvornår man har status som hen-

holdsvis vidne og ekspert.

Justitsministeriet kan om de danske regler oplyse, at det følger af retspleje-

lovens § 206, stk. 3, om afhøring af skønsmænd i borgerlige sager, at ek-

sperter, der afgiver forklaring i retten, som udgangspunkt afhøres efter reg-

lerne om afhøring af vidner. Dette gælder også i straffesager, jf. retspleje-

lovens § 210, stk. 4. Der er i retsplejelovens kapitel 18 (§§ 168-193) fastsat

nærmere regler om vidner.

Der er i dansk ret som udgangspunkt ikke behov for at foretage en entydig

sondring mellem personer, der indkaldes som almindelige vidner, og per-

soner, der indkaldes som skønsmænd, ligesom en vidneforklaring i praksis

kan indeholde elementer af såvel almindelig vidneforklaring som sagkyn-

dige udtalelser eller vurderinger på baggrund af vidnets særlige viden på et

givent område.

Det bemærkes i øvrigt, at de erklæringer, som skønsmænd måtte have ud-

arbejdet, vil kunne benyttes som bevis under hovedforhandlingen. De på-

gældende erklæringer dokumenteres i retten, jf. retsplejelovens § 871, stk.

2, nr. 1.

Erklæringer og vidnesbyrd, som er udstedt i medfør af et offentligt hverv,

vil ligeledes kunne anvendes som bevis under hovedforhandlingen, jf.

retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5. Eksempelvis vil erklæringer afgivet

vedrørende tekniske spørgsmål (bilinspektørerklæringer mv.) og lægelige

erklæringer fra Retsmedicinsk Institut, politiattester og erklæringer fra

Retslægerådet mv. kunne dokumenteres i retten. Det samme gælder men-

talundersøgelser, udtalelser fra Retslægerådet om mentale forhold, person-

undersøgelser og erklæringer fra tidligere afsoningssteder i det omfang, det

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 430: MFU spm. om, hvornår man regnes som vidne i en sag, til justitsministeren

har betydning for sagen. I det omfang, der måtte være behov for at stille

uddybende eller supplerende spørgsmål til den person, som har udarbejdet

en erklæring, vil den pågældende som nævnt ovenfor kunne indkaldes som

vidne under sagen.