REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvilke muligheder har man som almindelig borger for at få rettet en mentalerklæring, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. februar 2015

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2015-0030-3060

1486704

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 425 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvilke muligheder har man som almindelig borger for at få rettet en mentalerklæring, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 425 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvis

man for et par år tilbage har fået en mentalerklæring, der

viser, at man har en lav IQ, og man i dag ikke mener, den er

retvisende, hvilke muligheder har man som almindelig borger

for at få den rettet eller testet igen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

I medfør af retsplejelovens § 808, stk. 1, skal der til brug

for behandlingen af en straffesag tilvejebringes oplysninger om

sigtedes personlige forhold, som må antages at have betydning

for sagens afgørelse vedrørende straffastsættelse eller anden

retsfølge end straf.

Det følger af retsplejelovens § 809, stk. 1, at sigtede skal men-

talundersøges, når dette findes at være af betydning for sagens

afgørelse. Hvis sigtede ikke udtrykkeligt samtykker i undersø-

gelsen, kan der kun ske mentalundersøgelse efter rettens ken-

delse. Mentalundersøgelse af sigtede, som er fængslede, kan

endvidere kun ske efter rettens bestemmelse.

Det er anklagemyndigheden, der tager stilling til, om der skal

fremsættes begæring om mentalundersøgelse, herunder tager

stilling til en anmodning f.eks. fra sigtedes forsvarer om en

mentalundersøgelse.

Anklagemyndighedens retningslinjer om iværksættelse af en

mentalundersøgelse er beskrevet i Rigsadvokatens Meddelelse

nr. 5/2007 om behandlingen af straffesager vedrørende psykisk

afvigende kriminelle og personer omfattet af straffelovens §

70.

Det fremgår heraf bl.a., at det afhænger af en samlet vurdering

af oplysningerne om sigtedes personlige forhold og den krimi-

nalitet, som den pågældende er sigtet for, om der er grundlag

for at iværksætte en mentalundersøgelse. I vurderingen indgår

bl.a. det umiddelbare indtryk af sigtede under afhøringerne,

sigtedes adfærd under en eventuel varetægtsfængsling, den ak-

tuelle sag, eventuelle tidligere sager, oplysninger om sigtedes

personlige forhold, som f.eks. kan være indhentet i forbindelse

med en personundersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808,

og eventuelle oplysninger om tidligere psykiatrisk behandling

eller sociale hjælpeforanstaltninger.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvilke muligheder har man som almindelig borger for at få rettet en mentalerklæring, til justitsministeren

Der vil som udgangspunkt være grundlag for at udarbejde en

mentalundersøgelse, hvis sigtede tidligere har modtaget psyki-

atrisk behandling, eller der i øvrigt kan være grund til at for-

mode, at sigtede er sindssyg eller mentalt retarderet, jf. straffe-

lovens § 16.

Der vil endvidere som udgangspunkt blive udarbejdet en men-

talundersøgelse, når der i øvrigt, f.eks. på grund af den påsig-

tede kriminalitets art og/eller grovhed, er grund til at formode,

at sigtedes mentale tilstand afviger fra det normale. Der bør

normalt ske mentalundersøgelse, hvis sigtelsen drejer sig om

drab eller drabsforsøg, grov vold (særligt i gentagelsestilfæl-

de), grov voldtægt og voldtægt i gentagelsestilfælde, visse sek-

sualforbrydelser og forsætlig brandstiftelse uden et økonomisk

motiv.

En mentalundersøgelse iværksættes også i sager, hvor der kan

være spørgsmål om forvaring, jf. straffelovens § 70.

Beslutningen om at iværksætte mentalundersøgelse beror altid

på en konkret vurdering og kan således efter omstændigheder-

ne også træffes i andre tilfælde end de ovennævnte.

Hvis sigtede har været undergivet psykiatrisk behandling mv.,

kan en mentalundersøgelse eventuelt undgås ved, at der i stedet

indhentes en udtalelse fra den pågældende institution.

På baggrund af mentalundersøgelsen udarbejdes en retspsy-

kiatrisk erklæring (mentalerklæring). Den retspsykiatriske er-

klæring er en lægefaglige vurdering af sigtede, som indgår i

rettens afgørelse af, om der i den konkrete straffesag er grund-

lag for at idømme anden foranstaltning end straf i medfør af

straffelovens §§ 68-70, herunder bl.a. som følge af sindssyg-

dom eller mental retardering.

Iværksættelse af en mentalundersøgelse over for en sigtet sker

således på baggrund af en konkret vurdering (og i visse tilfæl-

de efter rettens kendelse) i forbindelse med en verserende

straffesag, og mentalundersøgelsen har til formål at bidrage til

straffesagens oplysning i relation til sanktionsvalget, hvis den

sigtede findes skyldig.

Det ligger ikke inden for rammerne af retsplejelovens regler at

iværksætte fornyet mentalundersøgelse af den pågældende,

hvis ovennævnte formål med mentalerklæringen ikke er op-

fyldt, herunder hvis der ikke er tale om oplysninger til brug for

en verserende straffesag.”