REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om Christianias anvendelse af penge, som stammer fra det ulovlige salg af hash i Pusher Street, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. januar 2015

Politikontoret

Samina Munir Lanewala

2014-0035-0251

1339831

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B og C

fra Folketingets Retsudvalg den 5. februar 2015

Samrådsspørgsmål B:

”Ministeren bedes i forlængelse af udsendelsen ”DR2 Undersøger: Pusher

Street”, bragt på DR2 den 1. oktober 2014, oplyse, om ministeren var

vidende om, at der på Christiania anvendes penge, der stammer fra det

ulovlige salg af hash i Pusher Street, til renovering af daginstitutioner,

vejarbejde, kloakering osv. på Christiania via den såkaldte

”aktionskasse”.”

Samrådsspørgsmål C:

”Ministeren

bedes i forlængelse af udsendelsen ”DR2 Undersøger: Pusher

Street”, bragt på DR2 den 1. oktober 2014, redegøre for, hvilke initiativer

ministeren vil tage for at sikre, at der ikke sker anvendelse af penge, der

stammer fra det ulovlige salg af hash i Pusher Street, til renovering af

dagsinstitutioner, vejarbejde, kloakering osv. på Christiania via den

såkaldte ”aktionskasse”, herunder om ministeren på baggrund af

oplysningerne i udsendelsen har taget kontakt til Christianitterne for at

tage hånd om problemstillingen.”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om Christianias anvendelse af penge, som stammer fra det ulovlige salg af hash i Pusher Street, til justitsministeren

[Indledning]

Temaet for dette samråd er påstanden om, at der går pengestrømme

fra det ulovlige salg af hash i Pusher Street til diverse fælles

anlægsprojekter på Christiania.

[Samrådsspørgsmål B]

[Ministerens kendskab til aktionskassen]

I samrådsspørgsmål B spørges der til, hvornår jeg fik en viden om, at

der anvendes penge fra hashhandlen til renovering af daginstitutioner

og lignende fra en aktionskasse.

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges, om og i givet fald hvornår

jeg eller Justitsministeriet måtte være blevet bekendt med de påstande

om aktionskassen, som fremgår af den pågældende DR2-dokumentar.

Det giver mig først og fremmest anledning til at minde om, at jeg jo

ikke forud for udsendelsen af DR2-dokumentaren var justitsminister.

Og for mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg ikke har hørt om

nogen aktionskasse før i forbindelse med forberedelserne til dette

samråd.

Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet den 26. september 2014 – det vil

sige en lille uge før dokumentarudsendelsen blev bragt på DR2 –

modtog en pressehenvendelse med en kort orientering om temaet for

dokumentaren og den såkaldte aktionskasse.

Forud for den 26. september 2014 ses Justitsministeriet ikke at være

blevet orienteret om aktionskassen og de påstande, som fremgår af

DR2-dokumentaren i den forbindelse.

Information bragte den 18. og 19. august 2014 en historie om såkaldte

”aktionsdage” på Christiania, hvor christianitterne deltager i en fælles

arbejdsdag. Ifølge Information skulle kun få hashboder være åbne de

dage, og overskuddet herfra skulle gå til Christianias fællesprojekter.

Ud over gennem Informations historie har hverken jeg eller

Justitsministeriet været bekendt med aktionsdagene før i forbindelse

med forberedelserne til dette samråd.

[Københavns Politis kendskab til aktionsdagene]

Der er til brug for mine besvarelser her i samrådet i dag indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, som i den forbindelse har hørt Københavns

Politi.

Københavns Politi har oplyst, at man gennem adskillige år har hørt

forlydender om mulige økonomiske forbindelser mellem Pusher Street

og Christianias fælleskasse i form af en såkaldt aktionskasse.

Københavns Politi kan ikke umiddelbart præcisere, hvornår man første

gang hørte disse forlydender, men politikredsen vurderer, at

ubekræftede forlydender har cirkuleret i miljøet i hvert fald i 10 år.

Det har dog aldrig været muligt at afdække forlydenderne og de

påståede pengestrømme.

Københavns Politi har også oplyst, at der er fremkommet oplysninger

om de såkaldte aktionsdage i forbindelse med den omfattende

efterforskning, der fandt sted forud for Operation Nordlys. Det er den

store aktion mod Pusher Street, som fandt sted i foråret 2014, hvor en

lang række personer blev varetægtsfængslet.

Det er også i forbindelse med pressens dækning heraf, at oplysningerne

om især aktionsdagene har været fremme.

Københavns Politi har ligeledes i forbindelse med tidligere

efterforskninger mod hashsalget i Pusher Street fået oplysninger om de

såkaldte aktionsdage.

Men hverken gennem Operation Nordlys eller de øvrige

efterforskninger har det været muligt at følge en eventuel pengestrøm.

Der er heller ikke fremkommet oplysninger om, hvem der skulle stå for

den omtalte vedligeholdelse og dermed for anvendelsen af pengene til

fællesprojekterne på Christiania.

[Samrådsspørgsmål

Med disse ord vil jeg nu gå videre til besvarelsen af

samrådsspørgsmål C.

Hvis det er rigtigt, at der går penge fra salg af hash i Pusher Street til

fælles anlægsprojekter på Christiania, skal det selvfølgelig være muligt

at gå efter dem, som måtte skaffe sig del i udbyttet.

Og det mener jeg sådan set også, at lovgivningen giver mulighed for:

For det første, er det strafbart for en person – herunder en juridisk

person – at modtage eller på anden måde skaffe sig eller andre del i

udbytte, som stammer fra kriminalitet. Det er hæleri.

For det andet giver straffelovens regler om konfiskation mulighed for at

konfiskere det udbytte, som anklagemyndigheden kan bevise er opnået

ved den strafbare handling – f.eks. salg af hash.

Det er uden betydning, om udbyttet har karakter af penge eller

genstande, eller om der er tale om genstande erhvervet for udbyttet af

den strafbare handling.

Og konfiskation kan ske hos den, som udbyttet umiddelbart er tilfaldet,

og hvis gerningsmanden har disponeret over udbyttet, er der også under

visse betingelser mulighed for at konfiskere det hos modtageren.

Straffeloven giver altså både mulighed for at straffe personer, som

modtager eller skaffer sig del i udbyttet fra kriminalitet, og for at

konfiskere udbyttet eller et tilsvarende beløb – uanset hvor udbyttet

måtte være endt henne.

[Kontakt til christianitterne]

Jeg bliver også spurgt, om jeg på baggrund af oplysningerne i DR2-

dokumentaren har taget kontakt til christianitterne for at tage hånd om

problemstillingen.

Svaret på det spørgsmål er nej.

Uanset om der måtte være noget om snakken eller ej, så mener jeg ikke,

at det er min opgave som justitsminister at tage kontakt til forskellige

grupper af borgere i dette land og gøre dem særskilt opmærksom på,

hvad der står i straffeloven. Jeg har i øvrigt som justitsminister heller

ikke anden dialog med christianitterne.

Justitsministeriet har spurgt Københavns Politi, om politikredsen har

haft kontakt til christianitterne om problemstillingen.

Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at der indtil videre er

tale om oplysninger og forlydender af efterretningspræget karakter, som

ikke har givet dem grundlag for at tage problemstillingen op direkte

med bestemmende personer på Christiania.

Københavns Politi har dog oplyst, at emnet formentlig gennem tiden

har været nævnt over for forskellige personer med en vis bestemmelse

på Christiania.

[Afslutning]

Lad mig afslutte med følgende opsummering:

Det er hæleri, hvis man modtager eller på anden måde skaffer sig del i

udbytte, som stammer fra kriminalitet, og det er strafbart.

Straffelovens regler om konfiskation er brede og giver mulighed for at

konfiskere udbyttet eller et beløb svarende hertil – uanset om det sker

hos den oprindelige gerningsmand, hos hæleren eller hos tredjemand.

Det kræver som i alle straffesager, at der kan føres et tilstrækkeligt

bevis, og det er selvfølgelig op til domstolene at vurdere fra sag til sag.

Men alt i alt mener jeg, at reglerne om hæleri og konfiskation er, som

de bør være.

Lad mig afslutte med at sige, at jeg har en klar forventning om, at

politiet forfølger de spor om mulige hæleriforhold, som måtte dukke op

i forbindelse med optrevlingen af hashhandlen i Pusher Street. Her er

der ingen, der er ”fredet”, uanset om man går med rygmærke eller ej.

Tak.