Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1501202_0001.png
Administrationsafdelingen
Dato:
Dok.:
03. februar 2015
1481057
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af
samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg
Samrådsspørgsmål P:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil opgradere
sikkerheden i landets retssale, herunder oplyse hvor og hvornår
regeringen vil finde og afsætte de manglende beløb til
finansieringen og hvilket beløb, der vil blive afsat, når
finansieringen nu tilsyneladende er faldet mellem to stole i
Finanslovsforhandlingerne?”
[Indledning]
1.
Københavns Byret var ramme for en dybt tragisk begivenhed
i september sidste år, da to personer blev skudt i rettens lokaler.
Selv om den slags hændelser ikke er noget, som vi normalt
oplever i Danmark, er der efterfølgende grund til at stoppe op,
når sådan noget sker, og se på, om vi gør det godt nok. For
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 5/2-15 om samrådsspørgsmål P, til justitsministeren
regeringen er meget optaget af, at domstolene er et sikkert og
trygt sted at færdes.
Det skal være trygt at gå på arbejde for de mange, som har deres
daglige gang ved domstolene. Og den brede offentlighed skal
også opleve trygge og sikre rammer ved domstolene.
Ingen tvivl om det.
2.
Derfor er det også et meget vigtigt emne, vi taler om i dag,
hvor det drejer sig om balancen mellem tryghed fra rettens
ansatte og brugere og det forhold, at domstolene skal fremstå
åbne og tilgængelige.
Sådan som vi gerne vil have det i det danske samfund.
[Domstolsstyrelsens oplæg]
3.
På baggrund af den forfærdelige episode i Københavns Byret
har Justitsministeriet været i dialog med Domstolsstyrelsen om
sikkerheden ved domstolene.
Domstolsstyrelsen har udarbejdet et oplæg om sikkerheden i de
danske retsbygninger, og har peget på en række tiltag, som efter
Domstolsstyrelsens vurdering vil kunne styrke sikkerheden ved
domstolene.
Det er ikke muligt at imødekomme alle ønskerne fuldt ud på én
gang.
2
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 5/2-15 om samrådsspørgsmål P, til justitsministeren
1501202_0003.png
Men der vil være mulighed for, at der kan gennemføres en
række sikkerhedstiltag ved at anvende opsparede midler –
svarende til ca. 15 mio. kr. – til at højne sikkerheden.
[Udmøntning]
5.
Domstolene forventer at udmønte midlerne til en række nye
initiativer, som kan medvirke til at øge trygheden og
sikkerheden ved domstolene:
For det første vil alle medarbejdere med borgerkontakt
ved retterne blive uddannet i konflikthåndtering og
håndtering af psykisk syge. Uddannelsen har til formål at
give medarbejderne redskaber til bedre at kunne håndtere
tilspidsede og konfliktfyldte situationer.
For
det
andet
vil
der
som
blive
skal
ved
etableret
varetage
en
den
sikkerhedsorganisation,
overordnede
sikkerhed
domstolene.
Sikkerhedsorganisationen skal bl.a. yde systematisk
rådgivning og bistand til retterne og koordinere
sikkerheden på tværs af retterne.
For det tredje vil der blive indkøbt nødvendigt
sikkerhedsudstyr,
herunder
videoovervågning,
metalscannere, alarmknapper mv.
Derudover vil domstolene se på muligheden for, at flere sager
afvikles via videolink, og tage initiativ til, at samarbejdet med
andre myndigheder om risikovurderinger styrkes.
3
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 5/2-15 om samrådsspørgsmål P, til justitsministeren
Jeg er tilfreds med, at der således bliver iværksat en række
konkrete tiltag, som vil højne sikkerhedsniveauet ved
domstolene.
6. [Behov for mere?]
Jeg har herudover bedt Domstolsstyrelsen overveje, om der kan
iværksættes yderligere initiativer, som vil kunne medvirke til at
skabe øget tryghed og sikkerhed ved domstolene.
Det kunne for eksempel være, at der i praksis bliver gjort nogle
konkrete
erfaringer
med
permanent
adgangskontrol.
Domstolsstyrelsen kunne eksempelvis i en afgrænset periode
indføre adgangskontrol ved udvalgte retter.
Formålet vil – udover at samle konkrete erfaringer – være at se
på, i hvilket omfang permanent adgangskontrol bidrager til
sikkerheden og medarbejdernes og brugernes oplevelse af
tryghed.
7.
Det centrale for mig er, at vi får nogle konkrete erfaringer
med en række initiativer, så vi bedre kan vurdere, hvordan vi
skaber tryghed for de ansatte og brugerne af domstolene.
Samtidig ligger det mig meget på sinde, at domstolene fortsat er
præget af åbenhed, og at offentligheden som udgangspunkt har
fri adgang til at overvære retsmøder.
8. [Balance]
4
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 5/2-15 om samrådsspørgsmål P, til justitsministeren
Det er i den forbindelse også relevant at spørge sig selv, hvor
meget mere kontrol og overvågning ved offentlige bygninger i
Danmark vi ønsker?
Jeg er hvert fald af den opfattelse, at øget kontrol skal opvejes
mod andre tiltag, som vil kunne have den samme – eller bedre –
effekt.
Danmark er nemlig også kendetegnet ved, at folk generelt har
tillid til hinanden, og at hovedparten af os kan forvalte den tillid
på en fornuftig måde.
Derfor er det heldigvis meget sjældent, at vi oplever en så
tragisk begivenhed, som den ved Københavns Byret den 16.
september 2014.
9.
Dermed dog ikke sagt, at vi ikke skal tage sikkerheden ved
domstolene alvorligt.
For det skal vi.
Men det centrale er at skabe den rigtige balance og
proportionalitet i de konkrete tiltag, som vi gennemfører.
10. [Afslutning]
Afslutningsvist er det værd at bemærke, at Folketinget i
december 2013 vedtog en ændring af retsplejeloven, som bl.a.
har til formål at højne sikkerheden ved de danske domstole.
5
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 5/2-15 om samrådsspørgsmål P, til justitsministeren
Lovændringen skaber bl.a. hjemmel til, at der kan foretages
sikkerhedskontrol i form af visitationer af publikum, når
sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor.
Justitsministeriet vil sammen med Domstolsstyrelsen snart
afslutte drøftelserne om udformningen af en bekendtgørelse,
som vil medføre, at de nye regler om visitation kan træde i
kraft. De nye regler er bl.a. nødvendige for, at den førnævnte
ordning med adgangskontrol ved visse retter kan iværksættes.
11.
Derudover er der med lovændringen indført en ordning,
hvor
landsretterne
og
byretterne
–
når
særlige
sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det – sættes i en særlig sikret
retssal. I første omgang etableres en særlig sikret retsbygning
ved Vestre Fængsel, som forventes at stå færdig primo 2019.
12.
Det er min opfattelse, at vi med de besluttede initiativer og
en tidsbegrænset ordning med adgangskontrol kan finde den
rette balance mellem at igangsætte initiativer, som vi ved virker,
og samtidig opbygge erfaringer, som kan danne grundlag for
eventuelle yderligere initiativer, når ordningen er afsluttet.
Med hensyn til finansiering af en sådan tidsbegrænset ordning
med adgangskontrol, så er jeg bekendt med, at domstolene
havde et overskud i 2014 på ca. 15 mio. kr.
Jeg er indstillet på at udmønte dette beløb, så domstolene kan
anvende det til ordningen i 2015.
6
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 5/2-15 om samrådsspørgsmål P, til justitsministeren
Tak for ordet.
7