Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1504930_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. marts 2015
Forvaltningsretskontoret
Kristian Gyde Poulsen
2015-0030-3055
1483235
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 417 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om hvilke muligheder der er for at effektuere domme relateret til Det Sorte Register herunder i andre lande, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 417 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke muligheder der er for at
effektuere domme relateret til Det Sorte Register herunder i
andre lande, samt hvilke initiativer ministeren forventer at tage
for at få stoppet registeret, der hænger offentligt ansatte ud på
internettet? Der henvises til artiklen ”Det Sorte Register: Of-
fentligt
ansatte hænges ud på nettet”, bragt på www.bt.dk den
1. februar 2015.”
Svar:
1.
Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at offentligt ansatte skal kunne
passe deres arbejde uden at skulle chikaneres i den anledning. Og det er på
ingen måde i orden, at offentligt ansatte udsættes for chikane på internettet
i anledning af, at de pågældende passer deres arbejde.
Der findes i lovgivningen forskellige værn over for chikanøs adfærd. Det
gælder bl.a. i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og reglerne i
straffeloven om freds- og ærekrænkelser. Det er således også fremgået af
presseomtalen, at en person bag den pågældende hjemmeside er blevet
dømt for udsagn på siden.
2.
For så vidt angår persondatalovens regler har Justitsministeriet til brug
for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, der
har oplyst følgende:
”1.
Offentliggørelse af personoplysninger på internettet er som
udgangspunkt omfattet af persondatalovens regler, jf. lovens §
1, stk. 1.
Ifølge persondatalovens § 2, stk. 2, finder loven dog ikke an-
vendelse, hvis det vil være i strid med informations- og yt-
ringsfriheden, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tions artikel 10.
Det beror på en nærmere vurdering af de konkrete omstændig-
heder, om en offentliggørelse må antages at være omfattet her-
af og dermed undtaget fra persondataloven.
2.
Datatilsynet har tidligere i to sager behandlet spørgsmål om
offentliggørrelse af oplysninger på www.detsorteregister.info
(tidligere www.detsorteregister.dk).
2.1.
Efter behandling i Datarådet traf Datatilsynet den 12. juni
2012 afgørelse i en sag, hvor en kommune på vegne af tre
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om hvilke muligheder der er for at effektuere domme relateret til Det Sorte Register herunder i andre lande, til justitsministeren
navngivne kommunale medarbejdere, kommunens borgmester
og en plejefamilie tilknyttet kommunen havde klaget til Data-
tilsynet over registrering af oplysninger på hjemmesiden
www.detsorteregister.dk.
Datatilsynet fandt i den forbindelse, at hensynet til informati-
ons- og ytringsfriheden måtte føre til, at der ikke efter person-
dataloven var grundlag for, at tilsynet foretog noget i sagen, jf.
persondatalovens § 2, stk. 2.
Datatilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at hjemmesidens
tema er forholdet mellem borgere og beslutningstage-
re/myndighedspersoner, at hjemmesiden er præget af subjekti-
ve vurderinger og værdiladede ytringer, og at de påklagede op-
lysninger indgår som en del af meningstilkendegivelserne,
hvilket også må stå brugere af hjemmesiden klart.
Datatilsynet udtalte samtidig, at tilsynet ikke havde taget stil-
ling til, om offentliggørelsen af oplysninger stred imod anden
lovgivning, herunder straffelovens kapitel 27 om freds- og
ærekrænkelser, idet tilsynet ikke har kompetence til at foretage
vurdering heraf.
2.2.
Datatilsynet har efterfølgende den 10. oktober 2014
efter
henvendelse fra en kommune
udtalt sig om offentliggørelse
af oplysninger på hjemmesiden www.detsorteregister.info.
Kommunen havde anmodet Datatilsynet om (på ny) at indlede
nærmere undersøgelser af oplysningerne på hjemmesiden samt
at tage skridt til fjernelse af en række nærmere angivne ytrin-
ger ved den dataansvarliges foranstaltning.
Kommunens henvendelse til Datatilsynet skete på baggrund af
en dom af 6. januar 2014, hvorved sagsøgte blev tilpligtet at
fjerne æreskrænkende sigtelser og bagvaskelser om nogle
navngivne personer (ansat i kommunen) fra hjemmesiden.
Efter behandling i Datarådet udtalte Datatilsynet i den forbin-
delse, at tilsynet måtte lægge til grund, at der ved dommen var
taget konkret stilling til oplysningerne om de medarbejdere
mv., som havde rejst sagen. Efter Datatilsynets opfattelse kun-
ne dommen derimod ikke uden videre tages som udtryk for, at
de øvrige oplysninger på hjemmesiden også var æreskrænken-
de.
Datatilsynet udtalte endvidere, at dommen ikke i øvrigt gav til-
synet grundlag for generelt at ændre holdning i forhold til til-
synets udtalelse af 12. juni 2012.
Datatilsynet fandt fortsat, at hensynet til informations- og yt-
ringsfriheden må føre til, at der ikke er grundlag for, at tilsynet
foretager sig noget i sagen, jf. persondatalovens § 2, stk. 2.
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om hvilke muligheder der er for at effektuere domme relateret til Det Sorte Register herunder i andre lande, til justitsministeren
For så vidt angår de konkrete æreskrænkende ytringer, som
sagsøgte ved dommen var tilpligtet at fjerne fra de pågældende
hjemmesider, henviste Datatilsynet til mulighederne for at få
dommen tvangsfuldbyrdet ved fogedretten.
3.
Datatilsynet kan i øvrigt oplyse, at såfremt offentliggørelse
af oplysninger på en hjemmeside er omfattet af persondatalo-
ven, kan tilsynet i medfør af lovens § 59, stk. 1, påbyde en pri-
vat dataansvarlig at ophøre med en behandling, der finder sted
i strid med loven, og at berigtige, slette eller blokere bestemte
oplysninger, som er omfattet af en sådan behandling.
Tilsynet kan påbyde en privat dataansvarlig at træffe bestemte
tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod
bl.a., at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab,
misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. lovens
§ 59, stk. 3. Datatilsynet kan i den forbindelse i særlige tilfælde
tillige meddele databehandlere påbud eller forbud, jf. § 59, stk.
4.
Såfremt et sådant påbud eller forbud ikke efterkommes, vil Da-
tatilsynet som udgangspunkt under henvisning til persondata-
lovens § 70, stk. 1, nr. 6, indgive politianmeldelse mod den på-
gældende dataansvarlige.”
3.
Det kan i øvrigt oplyses, at det følger af persondatalovens § 56, at Data-
tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Det indebærer, at Da-
tatilsynet ikke er undergivet tjenestebefalinger fra Justitsministeriet eller
anden administrativ myndighed med hensyn til udøvelsen af tilsynets virk-
somhed. Det er samtidig fastsat i persondatalovens § 61, at Datatilsynets
afgørelser efter loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed. Justitsministeriet kan således heller ikke behandle klager over Datatil-
synets afgørelser efter persondataloven.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke at burde kommentere Data-
tilsynets afgørelser om Det Sorte Register.
4.
Mere generelt kan det om bestemmelsen i persondatalovens § 2, stk. 2,
oplyses, at bestemmelsen er indsat for at fjerne enhver tvivl om, at der ikke
med persondataloven gennemføres en regulering, der indebærer begræns-
ninger i den informations- og ytringsfrihed, som følger af artikel 10 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Persondataloven skal i øvrigt
administreres således, at der ikke handles i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser, herunder de øvrige bestemmelser i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
4
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om hvilke muligheder der er for at effektuere domme relateret til Det Sorte Register herunder i andre lande, til justitsministeren
Bestemmelsen i persondatalovens § 2, stk. 2, indebærer, at der skal foreta-
ges en afvejning i de enkelte sager mellem på den ene side hensynet til in-
formations- og ytringsfriheden og på den anden side hensynet til beskyttel-
se af privatlivets fred.
5.
I den artikel, der henvises til i spørgsmålet, fremgår
det bl.a., at ”hjem-
mesiden kan slippe uden om datalovgivningen bare ved at have adresse i
Tyskland”.
Justitsministeriet har ikke nærmere kendskab til de forsøg, der måtte være
gjort på at fuldbyrde domme i den konkrete sag. Ministeriet kan imidlertid
om fuldbyrdelse af domme generelt oplyse, at domme, hvorved eksempel-
vis en ansvarshavende tilpligtes at fjerne ærekrænkende udtalelser fra sine
hjemmesider og betale erstatning, vil kunne tvangsfuldbyrdes i Danmark
efter retsplejelovens almindelige regler om fuldbyrdelse af domme og i
andre EU-medlemsstater efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompe-
tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) og i Island, Norge og
Schweiz efter Konvention af 30. oktober 2007 om retternes kompetence og
om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handels-
retlige område (Lugano-konventionen).
Udgangspunktet i den nævnte forordning og konvention er, at en retsafgø-
relse truffet i Danmark uden videre vil kunne fuldbyrdes i en anden EU-
medlemsstat eller Island, Norge og Schweiz efter landenes egne regler om
tvangsfuldbyrdelse.
5