REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Unge københavnske kriminelle vil hellere spjælde end på institution, bragt på www.dr.dk den 28. januar 2015, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2015

Strafferetskontoret

Rasmus Nexø Jensen

2015-0030-3032

1477153

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 405 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. januar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Unge københavnske kriminelle vil hellere spjælde end på institution, bragt på www.dr.dk den 28. januar 2015, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Unge københavnske

kriminelle vil hellere spjælde

end på institution”, bragt på

www.dr.dk den 28. januar 2015, og redegøre for om ministeren

vil iværksætte en ny undersøgelse af forskelle på kommuner-

nes praksis i forhold til brug af ungdomssanktionen, samt hvad

kommunernes erfaringer er.”

Svar:

Det fremgår af den artikel, som er nævnt i spørgsmålet, at Købehavns

Kommune ikke anvender ungdomssanktioner i samme grad, som andre

kommuner. Københavns Kommune oplyser i den forbindelse, at det er af-

gørende for kommunen, at den unge skal være motiveret for at samarbejde,

hvis en ungdomssanktion skal bære frugt, og at man i Købehavns Kom-

mune ikke ved, om ungdomssanktionen virker.

Det følger af straffelovens § 74 a, at en ung mellem 15 og 18 år, der har

begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,

kan idømmes en ungdomssanktion, hvis det må anses for formålstjenlig for

at forebygge yderligere lovovertrædelser. En ungdomssanktion indebærer,

at den pågældende unge dømmes til at undergive sig en struktureret, kon-

trolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed.

Bestemmelsen i § 74 a blev indsat i straffeloven ved lov nr. 469 af 7. juni

2001 (lov om ændring af straffeloven og lov om social service).

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det er en forudsætning,

at ungdomssanktion alene anvendes over for unge, som har markante til-

pasningsvanskeligheder, samt at sanktionen alene anvendes i forbindelse

med grovere personfarlig kriminalitet (f.eks. vold, røveri og voldtægt) eller

anden alvorlig kriminalitet (f.eks. omfattende berigelseskriminalitet).

Det er ifølge forarbejderne ligeledes en forudsætning, at ungdomssanktion

i almindelighed anvendes i sager, hvor domstolene ellers ville have idømt

en ubetinget fængselsstraf på 30 dage og op til ca. 1 år. Det er dog ikke

udelukket at anvende sanktionen over for unge, der står til en lidt længere

ubetinget fængselsstraf, f.eks. på 1 år og 6 måneder, hvis ungdomssanktion

anses for mere formålstjenlig end almindelig fængselsstraf.

Det er ikke en betingelse for at idømme en ungdomssanktion, at den unge

(eller forældremyndighedsindehaveren) har givet samtykke eller erklæret

sig villig til at undergive sig sanktionen. Anvendelse af ungdomssanktion

forudsætter, at foranstaltningen er formålstjenlig til at imødekomme den

unges særlige behov, og det er således en forudsætning, at de sociale myn-

digheder efter en individuel vurdering ikke finder den pågældende uegnet

til behandling. Den unge kan således ikke selv vælge en almindelig straf,

selv om den tidsmæssige udstrækning heraf typisk ville være af kortere va-

righed end de 2 år, som en ungdomssanktion varer.

Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at unge lovovertrædere

skal væk fra de lokalområder, hvor de måtte skabe utryghed, og væk fra de

miljøer, der fastholder dem i kriminalitet. En dom til ungdomssanktion

med struktureret og kontrolleret socialpædagogisk behandling kan være et

godt redskab til at hjælpe den unge væk i længere tid.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at ungdomssanktionen ge-

nerelt bør søges anvendt, når betingelserne herfor er opfyldt, og den unge

af de relevante myndigheder vurderes egnet til at modtage en ungdoms-

sanktion.

Spørgsmål om kommunernes undersøgelse af den unges forhold henhø-

rer under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

mens det er anklagemyndigheden, som beslutter, hvilken påstand der skal

nedlægges i den enkelte sag.

Justitsministeriet har derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Rigsadvokaten og Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-

tegration og Sociale Forhold, jf. nedenfor under pkt. 5.

Det fremgår af den indhentede udtalelse fra Rigsadvokaten, at samtlige po-

litikredse over for Rigsadvokaten har oplyst, at der som altovervejende

hovedregel indhentes udtalelser fra de sociale myndigheder eller ungesam-

rådet i sager, hvor der kan blive tale om anvendelse af ungdomssanktion,

samt at anklagemyndigheden som udgangspunkt altid nedlægger påstand

om idømmelse af ungdomssanktion i sager, som er inden for anvendelses-

området for ungdomssanktion, når de sociale myndigheder indstiller, at en

ungdomssanktion vil være en formålstjenlig sanktion over for den pågæl-

dende unge.

Det fremgår af den indhentede udtalelse fra Ministeriet for Børn, Ligestil-

ling, Integration og Sociale Forhold, at kommunerne skal udarbejde en un-

dersøgelse af den unges forhold og på den baggrund indstille, om ung-

domssanktion bør anvendes, og i givet fald hvordan den bør udformes.

På denne baggrund, herunder at anklagemyndighederne i samtlige politi-

kredse som udgangspunkt nedlægger påstand om ungdomssanktion i de

sager, hvor betingelserne herfor er opfyldt, og hvor der foreligger en ind-

stilling hertil fra de sociale myndigheder, vurderes der ikke at være anled-

ning til at iværksætte yderligere initiativer på Justitsministeriet område.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen bl.a. oplyst følgende:

”1. […]

Rigsadvokaten har i rigsadvokatmeddelelse (RM) nr. 4/2007

fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af

sager mod unge lovovertrædere, herunder nærmere om anven-

delse af ungdomssanktioner.

Det fremgår bl.a. af den nævnte meddelelse, at hvis anklage-

myndigheden vurderer, at den unge er omfattet af målgruppen

for ungdomssanktionen, skal der snarest muligt indhentes en

udtalelse fra de sociale myndigheder vedrørende den unge.

Indstillinger om ungdomssanktion kan udarbejdes i de unge-

samråd, der er etableret i politikredsene. I det omfang indstil-

lingen om ungdomssanktion ikke udarbejdes i ungesamråd,

skal de sociale myndigheder komme med en indstilling om,

hvorvidt ungdomssanktion vil være formålstjenlig.

En indstilling om ungdomssanktion fra ungesamråd/de sociale

myndigheder vil indeholde forslag til, hvordan ungdomssank-

tionen for den pågældende unge skal udformes, herunder hvor

længe den unge skal opholde sig på en sikret døgninstitution,

og i hvor lang tid den unge efterfølgende skal være anbragt på

en åben institution.

Rigsadvokatmeddelelsen indeholder endvidere eksempler på

udformningen af påstande om ungdomssanktioner.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen anmodet samtlige

politikredse om at oplyse nærmere om anklagemyndighedens

praksis med hensyn til behandlingen af sager, hvor der kan bli-

ve tale om anvendelse af ungdomssanktion.

Samtlige politikredse har i den forbindelse oplyst, at der som

altovervejende hovedregel indhentes udtalelser fra de sociale

myndigheder/ungesamrådet i sager, hvor der kan blive tale om

anvendelse af ungdomssanktion.

Politikredsene har endvidere oplyst, at anklagemyndigheden

som udgangspunkt altid nedlægger påstand om idømmelse af

ungdomssanktion i sager, som er inden for bestemmelsens an-

vendelsesområde, når de sociale myndigheder indstiller, at en

ungdomssanktion vil være en formålstjenlig sanktion over for

den pågældende unge.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at spørgsmålet om anvendelse af de

særlige sanktionsformer over for unge, herunder ungdoms-

sanktioner, vil blive drøftet på det kommende møde i anklage-

myndighedens Forum for Almene Sager, hvor samtlige politi-

kredse og statsadvokater er repræsenteret.

”

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har til

brug for besvarelsen oplyst følgende:

”En ungdomssanktion idømmes af retten bl.a. på baggrund af

en indstilling fra de sociale myndigheder. Anvendelse af ung-

domssanktion forudsætter, at foranstaltningen må anses for

formålstjenlig i forhold til at imødekomme den unges særlige

behov for behandling, og for at undgå at den unge begår ny

kriminalitet.

Kommunen skal således, jf. servicelovens § 50, udarbejde en

undersøgelse af den unges forhold og på den baggrund indstil-

le, om ungdomssanktion bør anvendes, og i givet fald hvordan

den bør udformes.

I forbindelse med indstillingen skal kommunen udarbejde en

handleplan og tilknytte en koordinator til den unge. Handle-

planen skal indeholde en konkret plan for, hvordan den unge

snarest og senest ved sanktionens afslutning påbegynder en

uddannelse eller kommer i beskæftigelse, jf. servicelovens §

140, stk. 5. Koordinatoren skal være tilknyttet gennem hele

forløbet og være den unges rådgiver, sikre sammenhængen i

ungdomssanktionens forskellige faser og afholde møder med

den unge, forældrene og andre relevante parter med henblik på

at fastholde de målsætninger, der er fastlagt i handleplanen, jf.

servicelovens § 54a.”