Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1516646_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
9. april 2015
Budget- og Planlægnings-
kontoret
Sagsbeh: Ane Røddik Christensen
Sagsnr.: 2015-0030-3184
Dok.:
1527450
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 398 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. januar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om oplysning af de samlede offentlige udgifter i forbindelse med udviste, kriminelle udlændinge, der trodser indrejseforbud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 398 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse de samlede offentlige udgifter i forbin-
delse med udviste, kriminelle udlændinge, der trodser indrejse-
forbud herunder udgifter til retssager, politiets arbejde, fæng-
selsophold, udsendelse m.v.?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen og Udlændingestyrelsen.
Rigspolitiet har i den anledning oplyst, at det ikke er muligt at angive poli-
tiets udgifter i forbindelse med udviste, kriminelle udlændinge, der trodser
et indrejseforbud, idet Rigspolitiet ikke registrerer selvstændige udgifter
vedrørende denne personkategori, ligesom der heller ikke i politiets tidsre-
gistreringssystem findes oplysninger vedrørende dette specifikke område.
For så vidt angår anklagemyndigheden har Rigsadvokaten oplyst følgende:
”Anklagemyndighedens udgifter til behandling af straffesager,
hvor bl.a. et forhold om overtrædelse af et meddelt indrejse-
forbud indgår, kan skønsmæssigt opgøres til ca. 3,5 mio. kr. i
2014.
Det angivne skøn er baseret på gennemsnitstal i anklagemyn-
dighedens produktivitetsmodel og vil blandt andet derfor være
behæftet
med en vis usikkerhed.”
For så vidt angår domstolenes udgifter har Domstolsstyrelsen oplyst føl-
gende:
”Domstolsstyrelsen
kan oplyse, at retterne ikke foretager en
registrering i straffesager af, om tiltalte/sigtede er udlænding.
Samtidig sker der heller ikke en registrering af, om den enkelte
sag
f.eks. et grundlovsforhør
omhandler en overtrædelse af
et indrejseforbud. Domstolsstyrelsen har derfor ikke mulighed
for at udarbejde en samlet opgørelse af domstolenes udgifter
ved behandling af straffesager, der udspringer af, at en udvist
kriminel udlænding har overtrådt et indrejseforbud.
Styrelsen kan på baggrund af kontakt til retterne oplyse, at der
typisk afholdes et grundlovsforhør, når politiet har anholdt en
person, som man formoder har overtrådt et indrejseforbud. I
nogle situationer kan anholdelsen udspringe af, at den anholdte
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om oplysning af de samlede offentlige udgifter i forbindelse med udviste, kriminelle udlændinge, der trodser indrejseforbud, til justitsministeren
har begået ny kriminalitet. Nogle sager afsluttes under grund-
lovsforhøret, medens der i andre sager er behov for yderligere
sagsbehandling ved retten. Der kan eksempelvis være behov
for at gennemføre en domsmandssag med henblik på bevisfø-
relse, afgørelse af skyldsspørgsmål og eventuel udmåling af
straf. Der vil også være sager, der efterfølgende behandles som
en tilståelsessag.
På baggrund af en konsulentanalyse foretaget i 2. halvår 2013
som led i samarbejdet i straffesagskæden (politiet, anklage-
myndigheden, domstolene og fængselsvæsenet) vurderer sty-
relsen, at domstolenes gennemsnitlige udgifter forbundet med
at behandle en grundlovssag udgør 2.500 kr. Heri indgår et
overhead til øvrige driftsudgifter (f.eks. husleje, el, varme og
vand mv.). Hertil kan komme en anslået tolkeudgift på ca.
1.000-1.500 kr. pr. sag. Udgifterne til generel ledelse og admi-
nistration indgår ikke i opgørelsen.
Tilsvarende er den gennemsnitlige udgift for domstolene ved at
behandle en domsmandssag og en tilståelsessag henholdsvis
ca. 6.000 kr. og 2.000 kr. Heri indgår også et overhead til øvrig
drift, ligesom der i en domsmandssag også vil være udgifter til
vederlag til domsmændene (i alt 2.200 kr. pr. dag til de to
domsmænd). En eventuel tolkeudgift i disse sager afhænger af
retsmødets varighed. Det er ikke usædvanligt med en tolkeud-
gift på ca. 2.000 kr. i domsmandssager og ca. 1.000 kr. i tilstå-
elsessager.”
For så vidt angår Kriminalforsorgens udgifter har Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen oplyst, at direktoratet ikke er i besiddelse af oplysninger, der
gør det muligt at udsondre kategorien ”udviste udlændinge, der trodser et
indrejseforbud”. Det er derfor ikke muligt at foretage
en opgørelse af Kri-
minalforsorgens samlede udgifter til fængselsophold for disse personer.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at sager om overtrædelse af et indrejse-
forbud typisk ikke forelægges for styrelsen af anklagemyndigheden, og at
styrelsens udgifter til behandling af sådanne sager er yderst begrænsede.
3