REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om krav om, at vejene, hvor AKT-vogne kunne opsættes, blev annonceret på politiets hjemmeside, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

6. februar 2015

Kontor:

Færdselskontoret

Sagsbeh: Jacob Guldborg Ras-

mussen

Sagsnr.: 2015-0030-3020

Dok.:

1468378

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 392 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. januar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Nonbo (V).

Mette Frederiksen

Jessika Heltberg Auken

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om krav om, at vejene, hvor AKT-vogne kunne opsættes, blev annonceret på politiets hjemmeside, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 392 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ved indførelse af de første ATK-vogne

var der fra daværende

VK-regering et krav om, at vejene, hvor de vogne kunne op-

sættes, blev annonceret på politiets hjemmeside

–

er dette krav

stadig gældende, eller hvornår er dette krav frafaldet, hvordan

og af hvem?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”

Rigspolitiets nye strategi for hastighedskontrollen trådte i

kraft den 1. januar 2014.

Et af hovedprincipperne i den nationale strategi for politiets

færdselsindsats 2014-2015 er, at hastighedskontrollen i endnu

højere grad end hidtil skal være analysebaseret. Udpegningen

af målestrækninger sker derfor på baggrund af analyser fra

Vejdirektoratet, vejmyndigheder, Havarikommissionen for

Vejtrafikulykker og politikredsens lokalkendskab, egne analy-

ser og trusselsvurderinger.

På baggrund af analyserne skal hastighedskontrollen sættes ind

på de vejstrækninger, hvor den færdselssikkerhedsmæssige,

tryghedsskabende og adfærdsregulerende effekt er størst. Dette

er f.eks. tilfældet ved ulykkesbelastede strækninger, vejarbej-

de, skoleveje, gennemkørselsveje med høj gennemsnitsfart i

mindre byer m.v. Politiets hastighedskontrol skal samtidig

medvirke til at sikre trafikanternes almindelige respekt for ha-

stighedsgrænserne.

Det har fra 1. januar 2014 været således, at de vejstrækninger,

hvor politiet foretager hastighedskontrol, ikke fast offentliggø-

res på politiets hjemmeside. Dette medfører en højere grad af

fleksibilitet og har også den fordel, at politiet langt hurtigere

kan iværksætte en målrettet kontrol, hvis en borger eller sam-

arbejdspartner retter henvendelse om strækninger, hvor ha-

stigheden giver anledning til utryghed.

I nogle politikredse er der således indført ordninger, hvor bor-

gere kan anmode politiet om at iværksætte hastighedskontrol-

ler. Et eksempel herpå kan findes på Sydsjælland- og Lolland

Falsters Politis hjemmeside.

Samtidig har det nye kontrolsystem også den fordel, at trafi-

kanter ikke kan indrette sig på, at der kun måles på bestemte

strækninger.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om krav om, at vejene, hvor AKT-vogne kunne opsættes, blev annonceret på politiets hjemmeside, til justitsministeren

Politiet fortæller således ikke længere altid på forhånd, præcis

hvor hastighedskontrollerne finder sted, men der gennemføres

en omfattende overordnet kommunikation om baggrunden for

politiets kontrolindsats. I forbindelse med forøgelsen af antallet

af målekøretøjer og indførelse af det nye betingede ejeransvar

gennemfører politiet således en række forskellige informati-

onskampagner og dialoginitiativer, herunder i samarbejde med

Rådet for Sikker Trafik.”