REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om at kommentere artiklen "Hver tredje udebliver fra afsoning" fra faengselsforbundet.dk, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

4. marts 2015

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Katrine Born Thodsen

Sagsnr.: 2015-0030-3008

Dok.:

1479248

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 382 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om at kommentere artiklen "Hver tredje udebliver fra afsoning" fra faengselsforbundet.dk, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere artiklen "Hver tredje udebliver fra

afsoning" fra faengselsforbundet.dk, herunder besvare følgen-

de spørgsmål:

–

Finder ministeren det rimeligt, at det specielt i forhold til af-

sonere med korte straffe er næsten omkostningsfrit at udeblive

fra indkaldt afsoning?

–

Vil ministeren tage initiativ til at genindføre en tidligere re-

gel om, at udeblivelse fra afsoning automatisk medfører en til-

lægsstraf på 30 dages fængsel?

–

Der bedes om muligt redegjort for, hvor mange af de ind-

kaldte til afsoning er udeblevet i indtil 24 timer, i indtil 72 ti-

mer, i indtil 7 dage, i indtil 30 dage, i indtil 1 år og i 1 år eller

mere. Er der nogle, der aldrig dukker frem til afsoning, f.eks.

udlændinge, og hvad foretager Kriminalforsorgen sig i sådanne

tilfælde?

–

Hvad er de skønnede omkostninger for Kriminalforsorgen og

for Politiet ved, at fanger udebliver fra afsoning?”

Svar:

Jeg vil indledningsvis understrege, at det er uacceptabelt, at perso-

ner, der er idømt en fængselsstraf, udebliver efter at være indkaldt til

afsoning.

Dette gælder uanset dommens længde.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 11. februar 2015

af spørgsmål nr. 311 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der

tidligere iværksat en række initiativer for at mindske antallet af døm-

te, der udebliver fra afsoning, ligesom kriminalforsorgen i den kom-

mende tid vil følge udviklingen af antallet af udeblivelser nøje.

I den i spørgsmålet omtalte artikel er bl.a. anført, at der er sket en

væsentlig stigning i andelen af dømte på fri fod, der udebliver fra af-

soning

–

fra 23 pct. i 2012 til 34 pct. i 2014.

Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 311, har Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen bekræftet, at de nævnte udeblivel-

sesprocenter er korrekte, hvis der alene ses på andelen af dømte på

fri fod, der udebliver efter at være indkaldt til afsoning i et fængsel

eller et arresthus.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om at kommentere artiklen "Hver tredje udebliver fra afsoning" fra faengselsforbundet.dk, til justitsministeren

Ser man imidlertid på den samlede andel af dømte på fri fod, der

udeblev fra afsoning i perioden 2012-2014 (inkl. dømte, der skal ud-

stå den idømte straf på bopælen under intensiv overvågning og kon-

trol, dvs. i fodlænke), fordeler udeblivelsesprocenten sig med 15 pct.

i 2012, 17 pct. i 2013 og 18 pct. i 2014. Den samlede opgørelse viser

således kun en marginal stigning i andelen af dømte på fri fod, der

udebliver fra afsoning. Det bemærkes i den forbindelse, at der i

samme periode er sket en stigning i antallet af personer, der tilsiges

til afsoning i fodlænke (fra 2.440 personer i 2012 til 2.980 personer i

2014).

Der henvises for en nærmere redegørelse til besvarelsen af spørgs-

mål nr. 311 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

For så vidt angår spørgsmålet om konsekvenser af udeblivelse for

dømte med korte domme bemærkes, at der, som ligeledes oplyst i

den ovennævnte besvarelse af spørgsmål nr. 311 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Retsudvalg, allerede i dag eksisterer en række reaktionsmu-

ligheder mv. over for dømte, der udebliver fra afsoning.

Udeblivelse fra afsoning betyder bl.a., at muligheden for udgang fra-

tages den dømte i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen. Endvide-

re kan udeblivelse betyde, at afsoningsinstitution ændres fra åben til

lukket institution, og at udeblivelse tillægges betydning ved vurde-

ringen af risiko for misbrug af eventuel senere udgangstilladelse.

Kriminalforsorgens indkaldelsesbrev indeholder oplysning om de

mulige konsekvenser af udeblivelse fra afsoning.

Direktoratet har i tilslutning til ovenstående bemærket, at det er kor-

rekt, at dømte med helt korte domme ikke i samme omfang som

dømte med længere straffe opnår forskellige frihedsgoder. De oven-

for skitserede reaktionsmuligheder er imidlertid også gældende for

den gruppe af dømte, der afsoner kortere straffe. Det er således heller

ikke for denne gruppe af afsonere omkostningsfrit at udeblive fra af-

soning.

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører straf for

udeblivelse fra afsoning, har Justitsministeriet forstået spørgsmålet

således, at der sigtes til udtalelsen fra tillidsmand Jens Højbjerg Pe-

tersen i artiklen, hvor en straf på 30 dages fængsel for undvigelse er

nævnt. Udtalelsen vedrører straffelovens § 124, stk. 1, hvorefter den,

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om at kommentere artiklen "Hver tredje udebliver fra afsoning" fra faengselsforbundet.dk, til justitsministeren

der flygter som fængslet eller anholdt, straffes med bøde eller fæng-

sel indtil 2 år. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at

overtrædelse i førstegangstilfælde som udgangspunkt forudsættes

straffet med ubetinget fængsel i 30 dage, jf. pkt. 2.2.4 i de almindeli-

ge bemærkninger til lovforslag nr. L 140 (2001-02 (2. samling)). Be-

stemmelsen omfatter ikke udeblivelse fra afsoningens begyndelse.

Udeblivelse fra afsoningens begyndelse er således ikke kriminalise-

ret.

For så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af udeblivelsespe-

rioden, kan det oplyses, at det ikke umiddelbart er muligt at trække

sådanne statistiske oplysninger.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at kriminalforsorgens

institutioner efterlyser den dømte ved politiet, når det konstateres, at

den pågældende ikke er mødt som tilsagt med henblik på, at politiet

eftersøger den udeblevne. Den pågældende vil hos kriminalforsorgen

være registreret som udeblevet, indtil politiet anholder den pågæl-

dende, eller den pågældende eventuelt selv tager kontakt til kriminal-

forsorgen. Kriminalforsorgen fører ikke statistik over, hvor lang tid

der går fra den pågældende efterlyses ved politiet og til den pågæl-

dende indsættes til afsoning.

Det bemærkes, at det fremgår af straffelovens § 97, stk. 4, nr. 3, at

den tid, hvor iværksættelsen af fuldbyrdelsen af straffen hindres, for-

di den pågældende unddrager sig fuldbyrdelsen, ikke medregnes i

forældelsesfristen for fængselsstraffen, og dermed ikke har betyd-

ning for kriminalforsorgens adgang til at fuldbyrde straffen, når den

pågældende pågribes mv.

Med hensyn til de skønnede omkostninger forbundet med udebli-

velse har direktoratet oplyst, at kriminalforsorgens institutioner i for-

bindelse med indkaldelse til afsoning af dømte på fri fod i praksis ta-

ger højde for, at en vis andel af de indkaldte udebliver. Institutioner-

ne foretager således i et vist omfang overbookning i forbindelse med

indkaldelserne med henblik på at udnytte kapaciteten optimalt.

Kapaciteten i kriminalforsorgens lukkede fængsler og arresthuse har

i 2012, 2013 og 2014 været godt udnyttet med henholdsvis 96,6 pct.,

97,1 pct. og 94,1 pct. I de åbne fængsler, som modtager størstedelen

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om at kommentere artiklen "Hver tredje udebliver fra afsoning" fra faengselsforbundet.dk, til justitsministeren

af dømte fra fri fod, har udnyttelsesgraden de pågældende år været

henholdsvis 99,3 pct., 100,5 pct. og 93,5 pct.

Direktoratet vurderer på denne baggrund ikke, at udeblivelserne

medfører væsentlige omkostninger for kriminalforsorgen.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af denne del af spørgs-

målet endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst

følgende:

”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af Justitsministeriets

anmodning oplyse, at det ikke er muligt at lave en opgørelse

over skønnede omkostninger ved, at fanger udebliver fra afso-

ning. Dette skyldes, at der ikke er en selvstændig aktivitetsko-

de i politiets tidsregistreringssystem for arbejde forbundet med,

at fanger udebliver fra afsoning.”