Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1510140_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
19. marts 2015
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Sofie Skou Sandager
Sagsnr.: 2014-0030-2632
Dok.:
1347073
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm., om retstilstanden i Danmark nu er, at Danmark intet ansvar har i udleveringssager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 36 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I
forlængelse af Højesterets afgørelse i Camilla Broe-sagen
bedes ministeren bekræfte, at retstilstanden nu er, at Danmark
intet ansvar har i udleveringssager, fx når der udleveres i for-
ældede sager eller tortursager, hvis der er givet en forsikring
fra anmodningsstaten om, at sagen ikke er forældet eller en di-
plomatisk forsikring om, at man vil undgå tortur? Mener mini-
steren, at der er behov for at gøre op med denne retstilstand?”
Svar:
1.
Ved dom af 26. august 2014 tog Højesteret stilling til, om Camilla Broe
havde krav på erstatning i forbindelse med hendes udlevering til straffor-
følgning i USA.
Højesteret anførte bl.a. følgende som begrundelse for, at Camilla Broe ik-
ke havde krav på erstatning efter retsplejelovens § 1018 a:
”Højesteret finder, at det objektive erstatningsansvar efter rets-
plejelovens § 1018 a i udleveringssager omfatter tilfælde, hvor
det viser sig, at udleveringslovens betingelser ikke var opfyldt,
da udleveringen fandt sted. Udfaldet af strafforfølgningen i ud-
landet er således som udgangspunkt ikke afgørende for erstat-
ningsansvaret.
Efter udleveringslovens § 9 kan udlevering ikke finde sted,
hvis strafansvaret for den pågældende handling ville være for-
ældet efter dansk ret. For så vidt angår spørgsmålet om foræl-
delse efter lovgivningen i det land, som har fremsat anmodnin-
gen om udlevering, fremgår det af forarbejderne til § 9, at det
er klart, at udlevering ikke kan ske, hvis strafforfølgning er
udelukket på grund af forældelse efter lovgivningen i det på-
gældende land. Om dette er tilfældet, har danske myndigheder
imidlertid som regel ikke mulighed for at foretage nogen nær-
mere prøvelse af. Hvis den, der ønskes udleveret, gør gælden-
de, at der efter regler i det pågældende land er indtrådt foræl-
delse, vil der kunne være anledning til at tilvejebringe en er-
klæring herom fra myndighederne i den fremmede stat. Går
denne erklæring ud på, at forældelse ikke er indtrådt, må er-
klæringen normalt lægges til grund (Folketingstidende 1966-
67, Tillæg A, L 122, sp. 2549).
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm., om retstilstanden i Danmark nu er, at Danmark intet ansvar har i udleveringssager, til justitsministeren
Som grundlag for vurderingen af spørgsmålet om forældelse
efter amerikansk ret forelå forud for Østre Landsrets kendelse
af 2. juli 2009 om udlevering navnlig en udtalelse af 26. no-
vember 2008 fra det amerikanske justitsministerium. I erklæ-
ringen redegøres dels for det retlige grundlag, dels for den be-
vismæssige bedømmelse af, om forældelsesfristen var suspen-
deret. Det var i den forbindelse myndighedernes vurdering, at
[Camilla Broe] ved sin udrejse fra USA var flygtet fra retsfor-
følgning, og at der derfor ikke var indtrådt forældelse.
Efter udleveringen til USA blev der ved distriktsdomstolen i
Florida gennemført en bevisførelse til belysning af forældel-
sesspørgsmålet. Herefter afviste distriktsdomstolen sagen som
forældet.
Højesteret finder, at udfaldet af strafforfølgningen i USA under
de anførte omstændigheder ikke giver grundlag for at antage,
at betingelserne for udlevering ikke var opfyldt, da udlevering
fandt sted. [Camilla Broe] har derfor ikke krav på erstatning
efter retsplejelovens § 1018 a.”
2.
Som det fremgår af ovenstående, er der tale om, at Højesteret har vurde-
ret, at betingelserne for erstatning efter retsplejelovens § 1018 a ikke var
opfyldt i den konkrete sag.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke af dommen mere generelt
udledes
som det anføres i spørgsmålet
at danske myndigheder intet an-
svar har i udleveringssager, hvor der er givet en forsikring fra anmod-
ningsstaten om f.eks. spørgsmål om forældelse.
Den konkrete sag rejser endvidere alene spørgsmål om forældelse og ikke
spørgsmål om tortur, og der tages således ikke stilling til spørgsmål om er-
statning, hvis en person, der er udleveret fra Danmark, udsættes for tortur.
3