Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1495678_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. februar 2015
Politikontoret
Ditte Refsgaard
2015-0030-2963
1454843
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 347 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvorvidt den primære årsag til at politiet ikke kan finde folk med henblik på forkyndelse, er fordi der er tale om hjemløse eller misbrugere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 347 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Når
politiet ikke kan finde folk med henblik på forkyndelse,
er den primære årsag da, at der er tale om hjemløse eller mis-
brugere?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at forkyndelse i straf-
fesager både foretages af politiet/anklagemyndigheden og af
domstolene. Sidstnævnte forestår indkaldelse til retsmøder i
sager, hvor der ikke medvirker domsmænd eller nævninge.
Rigspolitiet har til brug besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Københavns Politi, der indledningsvis har oplyst, at det ikke er
muligt elektronisk i politiets systemer at trække de ønskede op-
lysninger om årsagen til manglende forkyndelse.
Københavns Politi har desuden oplyst, at Københavns Politis
Eftersøgningssektion årligt foretager et meget stort antal for-
kyndelser, men at der ikke føres særskilt statistik vedrørende
de eftersøgtes personlige forhold, herunder om der foreligger
omstændigheder som misbrug af alkohol, narkotika eller medi-
cin, eller om der er tale om personer uden fast bopæl.
Københavns Politi har imidlertid oplyst, at Eftersøgnings-
sektionen i en periode på ti uger (ugerne 36-45 i 2014) har op-
gjort antallet af sager, hvori der ikke skete rettidig forkyndelse.
I denne periode var der tale om 75 sager, hvori der ikke blev
forkyndt rettidigt. Heraf var der i 41 af sagerne tale om for-
kyndelse for personer, der var anført uden fast bopæl. Oplys-
ninger om hvor mange, der eventuelt var misbrugere, fremgår
ikke af denne opgørelse.
Supplerende har Københavns Politi anført, at det ikke er muligt
at oplyse hvor mange anmodninger om forkyndelser med tids-
frist, der blev modtaget i alt i Eftersøgningssektionen i den
ovenfor anførte periode. Det kan imidlertid oplyses, at Efter-
søgningssektionen i ugerne 38-47 i 2014 modtog 1.842 sager
med anmodning om forkyndelse med tidsfrist.
Konkluderende har Københavns Politi således oplyst, at der
sker rettidig forkyndelse i ca. 95 % af sagerne, idet Køben-
havns Politi umiddelbart skønner, at de angivne perioder må
anses for at være repræsentative for de øvrige uger i 2014.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvorvidt den primære årsag til at politiet ikke kan finde folk med henblik på forkyndelse, er fordi der er tale om hjemløse eller misbrugere, til justitsministeren
Københavns Politi har endvidere oplyst, at det er Eftersøg-
ningssektionens erfaringsmæssige vurdering, at en ikke uvæ-
sentlig del af de personer, der ikke kan findes og forkyndes for,
er personer, der er socialt udsatte, og som oftest er uden fast
bopæl eller sjældent opholder sig på bopælen.
Københavns Politi har endelig oplyst, at anmodninger om for-
kyndelser med tidsfrist i en række tilfælde modtages i Efter-
søgningssektionen med meget kort ekspeditionsfrist, hvorfor
det ikke kan udelukkes, at en andel af de uforkyndte sager kan
være sager, der er modtaget med en så kort tidsfrist, at der ikke
har været den fornødne tid til at finde de personer, der skal
forkyndes for. Det er således ikke altid den omstændighed, at
en person er hjemløs eller misbruger, der er årsag til manglen-
de rettidig forkyndelse.
Afslutningsvist har Københavns Politi oplyst, at en styregruppe
bestående af repræsentanter fra politi og anklagemyndighed i
maj 2014 har udsendt anbefalinger om håndtering af forkyn-
delsessager til politi og anklagemyndighed. Én af anbefalin-
gerne er, at der i videst muligt omfang skal foretages brevfor-
kyndelse, og at der i den forbindelse skal forsøges etableret lo-
kale aftaler med retterne, således at straffesager som udgangs-
punkt berammes med et varsel på mindst fire uger til retsmø-
det.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Københavns Po-
liti.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 346
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3