Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1510097_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
19. marts 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Yassmina Amadid
Sagsnr.: 2015-0030-2958
Dok.:
1453691
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 344 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om at redegøre for, hvordan regeringen vil følge op på jødernes appel om mere beskyttelse oven på begivenhederne i Frankrig, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil følge op
på jødernes appel om mere beskyttelse oven på begivenheder-
ne i Frankrig?”
Svar:
1.
Som justitsminister er det min vigtigste opgave at sikre, at befolkningen
i Danmark er tryg. Det gælder selvfølgelig også herboende jøder.
Som det forfærdelige angreb i København den 14./15. februar 2015 har
været med til at understrege, er Det Jødiske Samfund i Danmark et udsat
mindretal, som har behov for
og krav på
særlig beskyttelse.
Jeg har hele tiden taget sikkerheden omkring Det Jødiske Samfund og de
jødiske institutioner meget alvorligt. Bl.a. mødtes jeg den 14. januar 2015
med Det Jødiske Samfund for at drøfte deres konkrete bekymringer om
sikkerhedssituationen. Det er min opfattelse, at vi havde et konstruktivt
møde, og jeg sørgede efter mødet for, at Det Jødiske Samfunds bekymrin-
ger blev viderebragt til Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Og det siger sig selv, at jeg og myndighederne er maksimalt optagede af
sikkerheden for det Det Jødiske Samfund i Danmark.
2.
Hvad nærmere angår den politimæssige beskyttelse af Det Jødiske Sam-
fund kan jeg oplyse, at der er en løbende dialog mellem PET og Det Jødi-
ske Samfund vedrørende sikkerheden omkring de jødiske institutioner.
Beskyttelsen fastlægges på baggrund af en politi- og sikkerhedsfaglig vur-
dering og tilpasses løbende i lyset af trusselsbilledet.
Sikkerheden omkring de jødiske interesser blev øget efter angrebene i Pa-
ris, og siden angrebet på Krudttønden i København har der været en mar-
kant og synlig politiindsats omkring de jødiske institutioner. Den øgede
indsats fortsætter, samtidig med at Københavns Politi og PET arbejder på
en langsigtet plan, der skal sikre trygheden omkring de jødiske institutio-
ner.
Hverken PET, der laver trusselsvurderingerne, eller det øvrige politi, der
står for udførelsen af det politimæssige tilsyn, kan give nærmere oplysnin-
ger om de konkrete sikkerhedsforanstaltninger, da dette ville kunne inde-
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om at redegøre for, hvordan regeringen vil følge op på jødernes appel om mere beskyttelse oven på begivenhederne i Frankrig, til justitsministeren
bære en risiko for, at sikkerhedsforanstaltningerne kompromitteres.
3.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at regeringen som led i antiterrorudspillet ”Et
stærkt værn mod terror” fra februar 2015 bl.a. vil afsætte 100
mio. kr. i år
til en styrkelse af politiets beredskab og PET’s overvågningsindsats, her-
under til beskyttelsen af Det Jødiske samfund.
Derudover vil regeringen også afsætte yderligere midler til forbedring af
den fysiske sikkerhed af centrale jødiske lokationer, herunder Carolinesko-
len og synagogen i Krystalgade. Jeg har derfor i dag anmodet Folketingets
Finansudvalg om en ekstraordinær bevilling på 20 mio. kr. til at forbedre
den fysiske sikkerhed ved bygninger mv., som primært benyttes af det jø-
diske mindretal i Danmark.
.
3