Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1493211_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2015
Politikontoret
Rebekka Høj-Jørgensen
2015-0030-2951
1451160
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 339 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om, hvordan nærpolitiet i japanske storbyer - de såkaldte koban'er - fungerer, og hvordan og på hvilken måde de adskiller sig fra danske nærpolitistationer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 339 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan nærpolitiet i japanske
storbyer - de såkaldte koban'er - fungerer, og hvordan og på
hvilken måde de adskiller sig fra danske nærpolitistationer.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”En
Koban er en form for nærpolitistation, der findes i byom-
råder i Japan. Politistationen vil typisk være bemandet af 3-5
betjente, der tager sig af mindre og dagligdags politi- og bor-
gerservice opgaver, herunder hittegods, besvarelse af borger-
henvendelser (vejvisning og anden rådgivning), modtagelse af
rapporter om kriminalitet og patruljering i nærområdet - gerne
til fods eller på cykel. Et hovedformål med en Koban er skabe
synlighed af politiet og dermed tryghed i lokalområdet. I om-
råder, hvor der er høj koncentration af barer og restauranter, vil
Koban’en have en vigtig opgave med at opretholde den offent-
lige ro og orden.
Betjentene fra en Koban vil ofte være de første på gerningsste-
det i tilfælde af en kriminel hændelse eller en ulykke. Nærhe-
den gør, at de hurtigt kan rykke ud i tilfælde af et alarmopkald.
Koban-betjente vil desuden besøge folks private hjem og regi-
strere beboerne med henblik på at kende de mennesker, der bor
i lokalområdet.”
Justitsministeriet har på baggrund af Udenrigsministeriets besvarelse ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at de 12 politikredse i Danmark er
organiseret med et beredskab, et lokalpoliti og en efterforsk-
ning.
Lokalpolitiet findes både på hovedstationerne og på de øvrige
politistationer i politikredsen. I tilknytning til de enkelte lokal-
politistationer kan der være oprettet nærpolitistationer.
Lokal- og nærpolitiet varetager typisk de politiopgaver i lokal-
områderne, som ikke dækkes af beredskabsafdelingen eller ef-
terforskningsafdelingen, og hvor det er særligt væsentligt, at
politiet har lokalkendskab og en god kontakt med lokalsam-
fundet.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om, hvordan nærpolitiet i japanske storbyer - de såkaldte koban'er - fungerer, og hvordan og på hvilken måde de adskiller sig fra danske nærpolitistationer, til justitsministeren
Den konkrete tilrettelæggelse af politibetjeningen af borgerne i
et givent område afhænger blandt andet af befolkningskoncen-
trationen, infrastrukturen og kriminalitetstrykket, således at
ressourcerne prioriteres i forhold til, hvor behovet er størst.
Ved prioriteringen af politiets ressourcer tilstræbes det at sikre,
at politiet har en betydelig lokal og tryghedsskabende foran-
kring. Herudover skal politiet have en tilstrækkelig og handle-
kraftig beredskabsmæssig kapacitet
både i relation til daglig-
dags hændelser, når borgerne har behov for hurtig og effektiv
udrykning, og ved større uvarslede hændelser. Endelig kræves
en stærk efterforsknings- og analysekapacitet med specialise-
rede kompetencer, som kan håndtere den i stigende grad kom-
plicerede, grænseoverskridende og organiserede kriminalitet.
Som et eksempel på, hvordan der i de enkelte politikredse ar-
bejdes med lokalforankrede initiativer, med bl.a. det formål at
skabe nærhed og tryghed for borgerne, kan eksempelvis næv-
nes Københavns Politis ”Din Betjent”-koncept,
der er en ar-
bejdsmetode, som alle lokalpolitistationer i Københavns Politi
arbejder efter. Arbejdsmetoden bygger på den grundlæggende
tanke, at politiet kommer ud til borgerne, således at borgerne
bliver serviceret i lokalområdet frem for på en politistation.
Arbejdsmetoden fokuserer på, at lokalpolitiet er borgernes po-
liti, der skal støtte dem i deres lokalområde og have det for-
nødne kendskab til lokalområdet. Med afsæt i denne arbejds-
metode er der blandt andet mulighed for at komme i kontakt
med lokalpolitistationerne via et såkaldt ”hotline”-telefon-
nummer.
Afslutningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at det er Rigspoliti-
ets opfattelse, at tryghed, synlighed og nærhed i et givent lo-
kalområde ikke alene afhænger af, om der findes en lokal- eller
nærpolitistation, men i højere grad af politiets evne til effektivt
og professionelt at løse opgaverne i lokalsamfundet, at gen-
nemføre målrettede, tryghedsskabende indsatser og hurtigt at
komme til stede, når der er brug for det.”
3