Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1513410_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
26. marts 2015
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Pernille Bjørnholk
Sagsnr.: 2015-0030-2929
Dok.:
1446861
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 321 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. januar 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om de nugældende regler for løsladelse, hvor indsatte løslades til hjemløshed med risiko for, at der begås ny kriminalitet, er hensigtsmæssige, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 321 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes oplyse, om ministeren finder de nugældende
regler for løsladelse, hvor indsatte løslades til hjemløshed med
risiko for, at der begås ny kriminalitet, hensigtsmæssige, eller
om ministeren agter at ændre reglerne, så det sikres, at der ikke
løslades før tid, hvis den indsatte mangler en passende bolig.”
Svar:
Jeg er helt opmærksom på, at overgangen fra fængsel til frihed giver an-
ledning til udfordringer, og vi kan ikke læne os tilbage og være tilfredse,
når op mod 40 pct. af de løsladte har en usikker eller midlertidig boligsitu-
ation. Det er derfor vigtigt, at vi ikke slipper fokus på at understøtte sam-
arbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne i forhold til resociali-
sering af dømte. Det er også et vigtigt element i aftalen om kriminalforsor-
gens økonomi 2013-2016, som regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti står bag, og som bygger på Projekt God
Løsladelse.
Endvidere vil det i forbindelse med en kommende flerårsaftale for krimi-
nalforsorgen være oplagt at følge op på samarbejdet mellem kriminalfor-
sorgen og kommunerne.
Særligt i forhold til indsattes boligsituation i forbindelse med prøveløsla-
delse har Direktoratet for Kriminalforsorgen i øvrigt afgivet følgende udta-
lelse:
”1.
Resultatet af kriminalforsorgens opgørelse over indsattes
boligsituation ved prøveløsladelse er i pressens dækning blevet
udlagt på en sådan måde, at 39 pct. af alle dømte, der prøveløs-
lades, løslades til hjemløshed.
Direktoratet har opgjort boligsituationen for 745 personer, der i
perioden 1. marts 2014 til 16. september 2014 blev prøveløs-
ladt med vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen. Opgørelsen er
baseret på de pågældende personers situation 1 måned efter
løsladelsen. Opgørelsen viser, at alene 2 ud af disse 745 perso-
ner var uden et fast eller midlertidigt opholdssted en måned ef-
ter løsladelse, svarende til 0,3 pct. af de 745 personer, der i den
nævnte periode blev prøveløsladt.
Det er derfor ikke korrekt, når det i pressen er blevet anført, at
39 pct. løslades til hjemløshed.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om de nugældende regler for løsladelse, hvor indsatte løslades til hjemløshed med risiko for, at der begås ny kriminalitet, er hensigtsmæssige, til justitsministeren
Opgørelsen viser derimod, at 39 pct. af de ovennævnte perso-
ner, der blev prøveløsladt med vilkår om tilsyn, er vurderet til
at have en usikker eller midlertidig boligsituation. Dette gør sig
eksempelvis gældende for en del af de prøveløsladte, der blev
løsladt til familie eller venner, men også for en del prøveløs-
ladte, der blev løsladt til leje- eller ejerbolig.
Der er således ikke tale om, at kriminalforsorgen i disse tilfæl-
de har løsladt klienterne til hjemløshed, men at klienterne er
løsladt til en boligsituation, der ikke er vurderet som værende
fast eller permanent.
2.
Det er forudsat som et regelmæssigt led i fuldbyrdelse af
fængselsstraffe på 2 måneder og derover, at der i medfør af
straffelovens § 38, stk. 1, sker prøveløsladelse, når to tredjede-
le af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået.
Ifølge straffelovens § 38, stk. 4, er det en forudsætning for løs-
ladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen
utilrådelig, at der er sikret den dømte passende ophold og ar-
bejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at
ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes.
Det følger således af de gældende regler, at der ikke kan ske
prøveløsladelse, hvis den dømte ikke er sikret passende op-
hold.
Praksis
i forhold til, hvad der vurderes at være ”passende op-
hold”, er baseret på en konkret individuel vurdering af den
dømtes samlede forhold, herunder at karakteren af opholdet
ikke gør prøveløsladelsen utilrådelig.
I praksis betyder dette, at prøveløsladelse til familie, venner el-
ler bekendte godt kan være en acceptabel boligløsning ved løs-
ladelse. Dette skal også ses i sammenhæng med, at prøveløsla-
delse indebærer mulighed for at løslade den dømte med vilkår
om tilsyn og eventuelt vilkår om fortsat misbrugsbehandling
m.v., og at denne periode med tilsyn, vejledning, støtte og be-
handling kan strækkes længere end tidspunktet for endt straf,
hvor løsladelse under alle omstændigheder sker uden skelen til,
om der er (passende) ophold eller ej.
Der er med andre ord gode argumenter for, at klienter kan prø-
veløslades, også selv om der er tale om en boligsituation, der
ikke kan betegnes som fast og permanent.”
Den henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 337 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
3