REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om ministerens holdning til regeringens hidtidige strategi over for Tyrkiet i forhold til at få udleveret Lars Hedegaards formodede attentatmand, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

5. februar 2015

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Michael de Thurah

Sagsnr.: 2015-0030-2922

Dok.:

1444275

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 315 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 315: Spm. om ministerens holdning til regeringens hidtidige strategi over for Tyrkiet i forhold til at få udleveret Lars Hedegaards formodede attentatmand, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 315 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren tilkendegive sin holdning til regeringens hidti-

dige strategi over for Tyrkiet i forhold til at få udleveret Lars

Hedegaards formodede attentatmand, herunder om ministeren

er tilfreds med strategien, og vil ministeren samtidig oplyse,

om ministeren overvejer at skifte kurs over for Tyrkiet, f.eks.

ved at forsøge at sætte Tyrkiets EU-optagelse på spil for at få

løst sagen (jf. REU alm. del

–

svar på spørgsmål 190)?”

Svar:

Frem til det tidspunkt i begyndelsen af oktober 2014, hvor de danske

myndigheder modtog oplysninger, der tydede på, at BH kunne være blevet

løsladt, arbejdede man fra dansk side på at få BH udleveret fra Tyrkiet til

strafforfølgning i Danmark efter de konventionsmæssige regler, der gælder

herfor, dvs. Europarådets konvention af 13. december 1957 om udlevering,

som både Danmark og Tyrkiet har tiltrådt.

Som oplyst i Justitsministeriets besvarelse af 19. december 2014 af

spørgsmål nr. 190 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er det Justitsmi-

nisteriets vurdering, at udleveringssagen fra dansk side er blevet håndteret

korrekt og i overensstemmelse med de konventionsmæssige regler.

Jeg har ikke grundlag for at mene noget andet, og jeg har i øvrigt noteret

mig, at der på et møde hos Rigsadvokaten den 8. januar 2015, hvor sagen

blev drøftet, var enighed blandt de deltagende myndigheder om, at den

konkrete udleveringssag med Tyrkiet ikke umiddelbart giver anledning til

at ændre på, hvordan myndighederne frem over bør behandle udleverings-

sager. Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 316 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Efter de danske myndigheder modtog oplysninger i begyndelsen af ok-

tober 2014, der tydede på, at BH kunne være blevet løsladt

–

(løsladelsen

blev bekræftet af de tyrkiske myndigheder den 18. oktober 2014)

–

har

Justitsministeriet og Udenrigsministeriet presset på for at få oplysninger

fra de tyrkiske myndigheder om, hvad der præcist er sket i sagen. Der kan i

den forbindelse bl.a. henvises til Justitsministeriets besvarelse af 12. no-

vember 2014 af spørgsmål nr. 31 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Endvidere har Danmark rejst sagen i Europarådsregi både i november og

december 2014, hvor man fra dansk side igen har opfordret Tyrkiet til at

give Danmark præcise og fyldestgørende svar i sagen. Der kan herom hen-

vises til Justitsministeriets besvarelse af 19. december 2014 af spørgsmål

nr. 55 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.

Endelig har sagen på Danmarks foranledning ved flere lejligheder været

drøftet i EU-regi i forbindelse med Tyrkiets EU-optagelsesforhandlinger.

Fra dansk side er sagen således blevet forfulgt både bilateralt, i Europa-

rådsregi og i EU-regi, og Tyrkiet kan derfor ikke være i tvivl om, at Dan-

mark fortsat ønsker at modtage en fyldestgørende redegørelse for, hvad der

er sket i sagen. Derfor vil jeg også gerne endnu engang understrege, at jeg

finder det meget beklageligt, at en sådan redegørelse endnu ikke er modta-

get.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,

der handler om Tyrkiets mulige optagelse i EU, indhentet en udtalelse fra

Udenrigsministeriet, som har oplyst følgende:

”Den

aktuelle sag illustrerer tydeligt, at Tyrkiet fortsat har store

problemer inden for retsstatsområdet. Sagen føjer sig således til

en problematisk track record på et område, der allerede i dag sin-

ker Tyrkiets vej mod EU-optagelse. Der vil

–

set med danske øjne

–

være tale om et helt andet Tyrkiet, der vil kunne blive medlem

af EU.

Når det er sagt, bakker regeringen fortsat op om forhandlingerne

med Tyrkiet i overensstemmelse med Folketingets vedtagelser i

henholdsvis 2006 og 2009. Her slås det fast, at målsætningen er

tyrkisk medlemskab af EU. Samtidig understreges det, at forhand-

lingerne er en åben proces, hvis resultat ikke er givet på forhånd,

og hvor der også skal tages hensyn til EU's evne til at optage nye

medlemmer.”