Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1499279_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
23. februar 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Christian Lund Hansen
Sagsnr.: 2015-0030-2919
Dok.:
1444156
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 314 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærs-
gaard (DF).
Mette Frederiksen
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 314: MFU spm. om at redegøre for forløbet i forbindelse med PETs destruktion af professor Bent Jensens computer, der i årene 2007 til 2012 har været anvendt af professoren og dennes medarbejdere til forskning i PETs arkiv, og som var anbragt i et aflåst skab i PETs arkiv i Søborg, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 314 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for forløbet i forbindelse med
PETs destruktion af professor Bent Jensens computer, der i
årene 2007 til 2012 har været anvendt af professoren og dennes
medarbejdere til forskning i PETs arkiv, og som var anbragt i
et aflåst skab i PETs arkiv i Søborg, herunder besvare følgende
spørgsmål:
Hvem gav ordren til destruktion af computeren og med hvil-
ken begrundelse?
Hvem i PET havde viden om og kendskab til, at professor
Bent Jensen
havde en computer i arkivrummet?
Hvordan kan det forekomme, at PET bortskaffer en computer
fra et arkivrum
uden først at gøre sig bekendt med, om computeren indeholder
materiale,
der ikke må slettes, og er sådanne situationer forekommet før?
Hvem har ansvaret for PETs arkiv, hvordan er den normale
adgangskontrol
for personer, der har adgang til arkivet, og er det overhovedet
muligt at
fjerne materiale, f.eks. computere, fra arkivet uden at dette
først efterkontrolleres
af andre?
Er der nogen, der i forbindelse med tømning af professor
Bent Jensens
skab i arkivet har spurgt nærmere ind til, om tømningen og de-
struktionen
af computeren kunne have sin rigtighed uden først at spørge
professor
Bent Jensen til råds?
Hvem har efterfølgende opdaget fadæsen og fundet på at be-
klage det
passerede i et brev til Bent Jensen?
Har PET af egen drift forsøgt at stoppe destruktionen af
computeren, da
man opdagede, at denne ved en fejl var fjernet fra arkivet?
Er det overhovedet muligt at gendanne materialet fra compu-
teren, eller er
dette endegyldigt destrueret?
Har PET på nogen måde tilbudt professor Bent Jensen at væ-
re behjælpelig
med at gendanne materialet?
Vil PET omgående stoppe destruktion af det materiale, som
professor
Bent Jensen har forsket i, så forskningsmaterialet om muligt vil
kunne tilvejebringes
igen?
Materialet på computeren kan have værdi i forbindelse med
en verserende
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 314: MFU spm. om at redegøre for forløbet i forbindelse med PETs destruktion af professor Bent Jensens computer, der i årene 2007 til 2012 har været anvendt af professoren og dennes medarbejdere til forskning i PETs arkiv, og som var anbragt i et aflåst skab i PETs arkiv i Søborg, til justitsministeren
retssag, der skal afgøres i Højesteret. Hvordan er professor
Bent Jensens
retsstilling, når PET har destrueret materiale, der muligvis kan
anvendes i
retssagen, og PET med sin handling bevidst/ubevidst har hjul-
pet modparten?
Hvornår foretog PET den fysiske destruktion af professor
Bent Jensens
computer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”Folketinget
vedtog ved V 39 af 21. januar 2003, at der skal
sikres forskere størst mulig åbenhed med hensyn til statens ar-
kivmateriale om den kolde krig. I overensstemmelse hermed
har en række forskere gennem de seneste år haft adgang til
PET’s arkiver som led i omfattende
forskningsprojekter om
den kolde krig. Det gælder eksempelvis Bent Jensen, der har
fået adgang til PET’s arkiver i sin egenskab af leder af Center
for Koldkrigsforskning.
I forbindelse med Bent Jensens adgang til PET’s arkiver god-
kendte PET, at Bent Jensen anvendte sin private computer til
forskningsprojektet. Dermed blev det også godkendt, at com-
puteren kunne anvendes til behandling af klassificeret materia-
le, jf. § 26 i Statsministeriets dagældende sikkerhedscirkulære
(CIR nr. 204 af 7. december 2001).
Den 30. juli 2014 besluttede PET, at materialet på de compute-
re, som medarbejdere ved Center For Koldkrigsforskning hav-
de benyttet i PET til forskning, skulle slettes. Baggrunden her-
for var, at Center For Koldkrigsforskning havde afsluttet og of-
fentliggjort sit forskningsprojekt. Beslutningen omfattede også
materiale på Bent Jensens private computer, som blev opbeva-
ret i PET.
Sletning af klassificeret materiale fra computere skal efter § 11
i Statsministeriets dagældende sikkerhedscirkulære (CIR nr.
9846 af 21. december 2013) ske ved, at computerens lagerme-
die destrueres. Det er således ikke tilstrækkeligt, at de klassifi-
cerede filer slettes.
Den 5. september 2014 blev computerne af PET destrueret i
deres helhed, idet der var tale om ældre modeller, der ikke
skønnedes at have værdi eller anvendelsesmuligheder i dag.
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 314: MFU spm. om at redegøre for forløbet i forbindelse med PETs destruktion af professor Bent Jensens computer, der i årene 2007 til 2012 har været anvendt af professoren og dennes medarbejdere til forskning i PETs arkiv, og som var anbragt i et aflåst skab i PETs arkiv i Søborg, til justitsministeren
Ved e-mail af 30. oktober 2014 anmodede Bent Jensen PET
om at få udleveret sin computer.
Den 25. november 2014 oplyste PET telefonisk Bent Jensen
om, at hans computer var blevet destrueret, idet den indeholdt
klassificerede oplysninger, og ved brev af 9. december 2014 til
Bent Jensens advokat, beklagede PET, at Bent Jensens compu-
ter var blevet destrueret i sin helhed. I den forbindelse tilken-
degav PET bl.a. følgende:
”Det er udtryk for
en fejl fra PET's side, at Bent
Jensens computer blev destrueret i sin helhed. PET
burde alene have destrueret (dele af) computeren i
det omfang, dette måtte have været nødvendigt for
effektivt at slette klassificerede oplysninger lagret
på computeren. PET burde endvidere i givet fald
have informeret Bent Jensen om, at han ikke kunne
forvente at få hele computeren udleveret efter af-
slutningen af arbejdet hos PET, hvilket ikke ses at
være sket.
Dette skal PET beklage”
PET har ikke destrueret det klassificerede materiale, som Bent
Jensen har forsket i, da dette materiale efter arkivlovgivningen
og det makuleringsforbud, som er gældende for PET, skal be-
vares. Bent Jensens egne elektroniske notater m.v. vil være
klassificerede, hvis der i notaterne gengives eller kan identifi-
ceres oplysninger, som stammer fra klassificeret materiale.
Såfremt klassificeret materiale ønskes fremlagt i forbindelse
med en civil retssag, skal den udstedende myndighed afklassi-
ficere materialet, jf. Statsministeriets sikkerhedscirkulære § 8,
stk. 1 (CIS 10338 af 17. december 2014). Finder den udste-
dende myndighed ikke, at materialet kan afklassificeres, kan
retten pålægge myndigheden at fremlægge materialet, hvis ret-
ten tilsidesætter myndighedens vurdering af hensynet til hem-
meligholdelse af materialet, eller hvis hensynet til hemmelig-
holdelse af materialet bør vige for hensynet til sagens opkla-
ring. Er nægtelsen begrundet i hensynet til statens sikkerhed,
hensynet til fremmed magter eller med hensynet til tredje-
mands liv eller helbred, kan retten ikke beslutte, at materialet
skal fremlægges af hensynet til sagens opklaring, jf. retspleje-
lovens § 299, stk.1, jf. § 169.
Det skal bemærkes, at PET ikke i en folketingsbesvarelse kan
oplyse navne på ansatte i PET og give oplysninger om PET’s
arbejdsgange, i forhold til adgangskontrol mv. da disse oplys-
ninger er fortrolige.”
4
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 314: MFU spm. om at redegøre for forløbet i forbindelse med PETs destruktion af professor Bent Jensens computer, der i årene 2007 til 2012 har været anvendt af professoren og dennes medarbejdere til forskning i PETs arkiv, og som var anbragt i et aflåst skab i PETs arkiv i Søborg, til justitsministeren
Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet er bekendt med, at PET har an-
erkendt et erstatningskrav fra Bent Jensen i sagens anledning.
5