REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om den voldsomme stigning i antallet af personer, der udebliver fra strafafsoning, som det fremgår af artiklen "Gider ikke afsone: Hver tredje fange pjækker fra fængslet", samt at redegøre for hvilke initiativer der vil tage for at nedbringe tallet, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

11. februar 2015

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Katrine Born Thodsen

Sagsnr.: 2015-0030-2916

Dok.:

1443901

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 311 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om den voldsomme stigning i antallet af personer, der udebliver fra strafafsoning, som det fremgår af artiklen "Gider ikke afsone: Hver tredje fange pjækker fra fængslet", samt at redegøre for hvilke initiativer der vil tage for at nedbringe tallet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 311 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes kommentere den voldsomme stigning i an-

tallet af personer, der udebliver fra strafafsoning, som det

fremgår af artiklen "Gider ikke afsone: Hver tredje fange

pjækker fra fængslet", bragt på www.tv2.dk den 24. december

2014, samt redegøre for hvilke initiativer ministeren vil tage

for at nedbringe tallet, herunder om ministeren vil overveje

hårdere sanktioner over for dem, der udebliver.”

Svar:

Jeg vil indledningsvis understrege, at det er uacceptabelt, at personer,

der er idømt en fængselsstraf, udebliver efter at være indkaldt til afsoning.

Det krænker retsfølelsen i samfundet

–

ikke mindst i forhold til de eventu-

elle ofre for den begåede kriminalitet. Desuden går det ud over kriminal-

forsorgens planlægning.

Som det fremgår nedenfor, er der tidligere iværksat en række initiativer for

at mindske antallet af dømte, der udebliver fra afsoning, ligesom kriminal-

forsorgen i den kommende tid vil følge udviklingen i antallet af udeblivel-

ser nøje.

I den i spørgsmålet omtalte artikel er det bl.a. anført, at andelen af døm-

te, der udeblev fra afsoning i perioden 2012 til 2014, er steget fra under 25

pct. i 2012 til 34 pct. i 2014.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har bekræftet, at de nævnte udeblivel-

sesprocenter er korrekte, hvis der alene ses på andelen af dømte på fri fod,

der udebliver efter at være indkaldt til afsoning i et fængsel eller et arrest-

hus.

Ser man imidlertid på den samlede andel af dømte på fri fod, der udeblev

fra afsoning i perioden 2012-2014 (inkl. dømte, der skal udstå den idømte

straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, dvs. i fodlænke),

fordeler udeblivelsesprocenten sig med 15 pct. i 2012, 17 pct. i 2013 og 18

pct. 2014. Den samlede opgørelse viser således kun en marginal stigning i

andelen af dømte på fri fod, der udebliver fra afsoning. Det bemærkes i

den forbindelse, at der i samme periode er sket en stigning i antallet af per-

soner, der tilsiges til afsoning i fodlænke (fra 2.440 personer i 2012 til

2.980 personer i 2014).

Direktoratet har i tilslutning til ovenstående bemærket, at etableringen af

fodlænkeordningen i 2005 og den efterfølgende væsentlige udbygning af

ordningen efter direktoratets opfattelse kan have medvirket til at trække et

ikke uvæsentligt antal sædvanligvis velfungerende dømte ud af den grup-

pe, der indkaldes fra fri fod til afsoning i et fængsel eller et arresthus. Fler-

tallet af den gruppe dømte, som opfylder de individuelle krav til fuldbyr-

delse af straf på bopælen, må således antages at være en gruppe dømte,

som

–

hvis de var blevet indkaldt fra fri fod til afsoning i et fængsel

–

ville

være mødt op i overensstemmelse med indkaldelsen. Dette medfører som

konsekvens, at den resterende gruppe af dømte, som indkaldes fra fri fod

til afsoning i et fængsel eller et arresthus, relativt set vil være mere belastet

end den ville være, såfremt de dømte, som afsoner straffen på bopælen,

blev talt med.

For så vidt angår stigningen i andelen af dømte, der udebliver fra afsoning

i fængsel eller arresthus, har direktoratet bemærket, at den ikke dækker

over en tilsvarende stigning i det absolutte antal af dømte, der er udeblevet

fra afsoning gennem de seneste år. Antallet af dømte, der udeblev fra afso-

ning i fængsler og arresthuse, fordeler sig således med 963 i 2012, 1.133 i

2013 og 1.084 i 2014.

Når udeblivelsesprocenten blandt de dømte, der udebliver fra afsoning i et

fængsel eller et arresthus, er steget væsentligt fra 2012 til 2014, mens det

absolutte antal har været nogenlunde konstant, skal det ses i lyset af, at der

i 2014 blev indkaldt markant færre dømte fra fri fod til afsoning i fængsler

og arresthuse end i 2012, henholdsvis 4.150 i 2012 og 3.205 i 2014.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har videre oplyst, at der tidligere er

gennemført en undersøgelse (omhandlende et enkelt fængsel), som bl.a.

belyser årsagerne til, at dømte på fri fod ikke mødte til afsoning, og direk-

toratet vurderer, at det på den baggrund har kendskab til de væsentligste

årsager, der knytter sig til manglende fremmøde til afsoning.

I forbindelse med indførelse af digital post den 1. november 2014 sker til-

sigelse af dømte til afsoning nu via digital post, hvilket muligvis kan have

betydning for antallet af personer, som ikke møder til afsoning. Da krimi-

nalforsorgen først pr. 1. november 2014 er begyndt at tilsige dømte til af-

soning via digital post, er det endnu for tidligt at udtale sig om, i hvilket

omfang dette har betydning for antallet af udeblivelser fra afsoning.

Direktoratet har oplyst, at direktoratet i den kommende tid vil følge udvik-

lingen i antallet af udeblivelser nøje og foretage de undersøgelser, som det-

te måtte give anledning til.

Der er i de senere år iværksat en række administrative tiltag for at mind-

ske antallet af dømte på fri fod, der udebliver fra afsoning.

Som oplyst i Justitsministeriets besvarelse af 23. maj 2011 af spørgsmål

nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg stillet i tilslutning til forslag til folke-

tingsbeslutning om at skærpe straffen for dømte, der udebliver fra afsoning

(B 65) agtede Justitsministeriet at tage initiativ til at iværksætte en række

anbefalinger i rapporten fra arbejdsgruppen om udeblivelse fra strafafso-

ning. Det drejer sig om følgende administrative tiltag:

Indførelse af mere pædagogiske og brugervenlige indkaldelser, så man

sikrer, at de dømte forstår de vigtigste budskaber i indkaldelsen, her-

under ikke mindst konsekvenserne af at udeblive.

Indførelse af en mere ensartet praksis for afsenderinformation, således

at postvæsenet hurtigt kan identificere afsenderen og returnere de ind-

kaldelser, der er sendt til forkert adresse.

Opdatering af cirkulæreskrivelsen om hurtig eftersøgning og anholdel-

se af fængselsdømte, der udebliver fra tilsigelse til afsoning, med hen-

blik på at præcisere, at det er vigtigt med en hurtig indsats fra politiets

side i de situationer, hvor den dømte er uden fast bopæl.

Gennemførelse af en forsøgsordning, som indebærer, at kriminalfor-

sorgen tager kontakt til den dømte inden afsoningen med henblik på at

give den dømte vejledning om de praktiske forhold vedrørende afso-

ningen og konsekvenserne af udeblivelse.

Undersøgelse af mulighederne for at udvide samarbejdet med kommu-

nerne om indstilling af udbetaling af forskellige sociale ydelser i for-

bindelse med den dømtes udeblivelse fra strafafsoning.

Indførelse af en særlig hurtig indsættelsesprocedure for dømte, der øn-

sker at udstå den idømte straf snarest muligt efter domsafsigelsen.

Det kan oplyses, at ovennævnte tiltag er gennemført.

Der eksisterer allerede i dag en række reaktionsmuligheder m.v. over for

dømte, der udebliver fra afsoning.

Udeblivelse fra afsoning betyder således bl.a., at muligheden for udgang

fratages den dømte i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen. Endvidere

kan udeblivelse betyde, at afsoningsinstitution ændres fra åben til lukket

institution, og at udeblivelse tillægges betydning ved vurderingen af risiko

for misbrug af eventuel senere udgangstilladelse. Det vil endvidere tale

imod eventuel tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, hvis den

dømte ikke møder i overensstemmelse med indkaldelsen. Det bemærkes,

at kriminalforsorgens indkaldelsesbrev indeholder oplysning om de mulige

konsekvenser af udeblivelse fra afsoning.

Direktoratet har videre oplyst, at man i indkaldelsesbrevet til afsoning har

præciseret, at udeblivelse kan medføre, at kommunen eller andre myndig-

heder kan få besked om, at den dømte ikke er mødt op til afsoning, og at

dette kan betyde, at udbetaling af f.eks. kontanthjælp, førtidspension og

dagpenge bliver stoppet.

På baggrund af ovenstående og da direktoratet har oplyst, at det i den

kommende tid vil følge udviklingen i antallet af udeblivelser nøje og fore-

tage de undersøgelser, som dette måtte give anledning til, finder jeg ikke

på nuværende tidspunkt grundlag for at indføre nye regler vedrørende

dømte, der udebliver fra afsoning.