Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Retsudvalget
Christiansborg
Afdeling for Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 307 (Alm. del):
I brev af 5. januar 2015 har udvalget efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 307:
”Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse af 12. december
2014 fra Dorte Nørbo, Rudersdal, om pligt til at lade sig teste af påvirk-
ning af rusmidler, jf. REU alm. del – bilag 116. Ministeren bedes herun-
der redegøre for hjemlen for denne slags indgreb.”
Svar:
I den seneste tid har der i medierne været en livlig debat om, hvorvidt
det er hensigtsmæssigt, at de gymnasiale institutioner benytter sig af rus-
middeltest over for eleverne. Jeg har noteret mig, at der – også fra insti-
tutionsside – er meget forskellige synspunkter om spørgsmålet. Jeg øn-
sker ikke at være dommer i denne sag – diskussionerne hører hjemme
ude på skolerne.
Generelt om ordensregler på de gymnasiale uddannelser kan jeg oplyse,
at skolens leder efter lovgivningen skal fastsætte skolens studie- og or-
densregler og gøre eleverne bekendt med disse. Reglerne fastsættes efter
høring af bestyrelsen, elev- og kursistrådet og pædagogisk råd.
Eleverne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Lederen træffer
afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever, der ikke følger
skolens studie- og ordensregler.
Undervisningsministeriet har udstedt bekendtgørelse om studie- og or-
densregler i de gymnasiale uddannelser. De lokale studie- og ordensregler
og anvendelsen af disse skal ligge inden for de overordnede rammer, der
er defineret i bekendtgørelsen.
29-01-2015