REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om at redegøre for overvejelserne vedrørende sletning af fingeraftryksregisteret, jf. at loven blev vedtaget i 2010, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. februar 2015

Politikontoret

Louise Falkenberg

2015-0030-2902

1441389

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om at redegøre for overvejelserne vedrørende sletning af fingeraftryksregisteret, jf. at loven blev vedtaget i 2010, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for overvejelserne vedrørende slet-

ning af fingeraftryksregisteret, jf. at loven blev vedtaget i

2010.”

Svar:

Arbejdet med at få de administrative regler og it-løsningen på plads i re-

lation til sletning af fingeraftryk har vist sig mere udfordrende end forven-

tet i forbindelse med lovændringen i 2010, jf. lov nr. 405 af 21. april 2010

om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register. Arbejdet er såle-

des beklageligvis endnu ikke afsluttet.

Justitsministeriet har imidlertid sammen med Rigspolitiet fokus på at fær-

diggøre arbejdet, og det er ministeriets forventning, at der kan findes en

brugbar løsning inden for kort tid.

Som det nærmere fremgår nedenfor, har det vist sig at være en udfor-

dring ved den forudsatte ordning, at det i praksis kan være særdeles van-

skeligt at udskille de fingeraftryk, som skal være omfattet af ordningen, fra

de fingeraftryk, som skal forblive registreret i Fingeraftryksregisteret.

Justitsministeriet kan i øvrigt uddybende oplyse følgende:

Som det fremgår af den besvarelse fra Justitsministeriet, som der henvi-

ses til i spørgsmålet, afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

den 4. december 2008 dom i sagen

S. og Marper mod Storbritannien.

Ved

dommen fastslog Menneskerettighedsdomstolen, at Storbritannien havde

krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret-

ten til respekt for privatlivet og familielivet.

På denne baggrund og i lyset af Menneskerettighedsdomstolens generelle

bemærkninger om adgangen til opbevaring af dna-profiler var det Justits-

ministeriets vurdering, at de dagældende danske regler om opbevaring af

oplysninger om dna-profiler burde ændres.

Ændringen af de danske regler om dna-profiler blev foretaget ved lov nr.

405 af 21. april 2010 om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-

sigtede, men ikke dømte personer, nu skal slettes efter 10 år fra frifindelse,

afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.

Som det blev oplyst af den daværende justitsminister i forbindelse med

lovforslagets skriftlige fremsættelse den 16. december 2009 (L 90), og som

det i øvrigt fremgår af pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

vil Justitsministeriet som opfølgning på dommen fra Menneskerettigheds-

domstolen administrativt fastsætte tilsvarende regler om opbevaring mv. af

fingeraftryk.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det på baggrund af

Menneskeretsdomstolens generelle bemærkninger i dommen er Justitsmi-

nisteriets vurdering, at der bør fastsættes nærmere offentliggjorte regler om

adgangen til opbevaring af fingeraftryk, hvilket vil kunne ske i medfør af

persondatalovens § 72.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at reglerne om opbevaring af

fingeraftryk forventes udformet med udgangspunkt i den gældende admi-

nistrative praksis og anmeldelsen af Fingeraftryksregisteret til Datatilsynet,

og at der

herudover vil blive fastsat regler om, at ”fingeraftryk ikke må

opbevares i mere end 10 år efter en frifindelse eller påtaleopgivelse mv.

svarende til, hvad der efter lovforslaget vil gælde for oplysninger om dna-

profiler”. Sletning vil således kun finde

sted, hvis der ikke i øvrigt er

grundlag for at registrere vedkommende i Fingeraftryksregisteret.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det på grund af opbygningen

af politiets registre ikke vil være muligt ”generelt at identificere samtlige

tidligere optagne fingeraftryk, som i givet fald skal slettes som følge af, at

der er forløbet 10 år efter en frifindelse, påtaleopgivelse mv.”, men at dette

kun vil kunne ske fremadrettet (altså for personer, som er frifundet eller

påtaleopgivet mv. inden for 10 år før lovens ikrafttræden). På den bag-

grund vil der blive fastsat en overgangsordning, hvorefter ”personer, som

er registreret i Fingeraftryksregisteret, og hvor der er sket frifindelse, påta-

leopgivelse mv. mere end 10 år før lovens ikrafttræden, efter begæring vil

kunne få slettet registreringen. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende

fortsat er registreret i Kriminalregisteret for kriminalitet, som efter reglerne

i retsplejeloven kunne begrunde optagelse af fingeraftryk.”

Til den nævnte overgangsordning bemærkes, at problemstillingerne i

forhold til Fingeraftryksregisteret bl.a. adskiller sig fra Dna-profilregisteret

ved Fingeraftryksregisterets alder og omfang. Hvor anvendelse af dna-

profiler til politimæssige formål er af relativ ny dato, går de ældste regi-

streringer i Fingeraftryksregisteret således tilbage til 1949. Registeret be-

står af finger- og håndaftryk fra ca. 300.000 personer, og af disse fremstår

ca. 240.000 personers aftryk med optagelsesdato i 2004, idet den korrekte

optagelsesdato kun fremgår af de originale blanketter. Det er på grund af

tidligere registreringspraksis ikke muligt for så vidt angår størstedelen af

aftrykkene i registeret at konstatere, præcis hvilken sigtelse, som har ført

til optagelsen af den pågældende person i registeret, og følgelig heller ik-

ke, om sigtelsen har ført til en fældende afgørelse eller ej.

Det kan i den forbindelse også oplyses, at det bl.a. på grund af slettefri-

sterne for politiets registre, herunder Kriminalregisteret, ikke vil kunne

konstateres, om registrerede personer i Fingeraftryksregisteret, som ek-

sempelvis måtte være frifundet for et forhold i 2002, ikke i f.eks. 1992

måtte være dømt for et andet forhold, som kan begrunde en fortsat regi-

strering, selv om dette ikke længere umiddelbart fremgår af tilgængelige

oplysninger.

En væsentlig problemstilling i forhold til den nævnte overgangsordning er

således, hvorledes der bør forholdes med de oplysninger i Fingeraftryksre-

gisteret af ældre dato, som fortsat har en politimæssig interesse, men hvor

det ikke er muligt at tilvejebringe et fuldstændigt grundlag for vurderingen

af, hvorvidt den pågældende person

–

eventuelt efter begæring

–

er beretti-

get til at blive slettet fra registreret. Ifølge lovforslagets bemærkninger vil

overgangsordningen som nævnt under pkt. 4 ovenfor blive fastsat således,

at sådanne oplysninger skal slettes fra Fingeraftryksregisteret på begæring

fra den pågældende person, medmindre personen fortsat er registreret i

Kriminalregisteret for kriminalitet, som efter reglerne i retsplejeloven kun-

ne begrunde optagelse af fingeraftryk.

Justitsministeriet sendte på den baggrund den 19. april 2013 et udkast til

bekendtgørelse om behandling af oplysninger i Fingeraftryksregisteret i

høring hos en række myndigheder og organisationer.

Der blev i forbindelse med høringen sendt et orienteringsbrev til Folketin-

gets Retsudvalg (bilag 258 (Alm. del)). Som det fremgår heraf, var der i

bekendtgørelsesudkastets § 3, stk. 1, nr. 2, medtaget en bestemmelse om,

at oplysninger i registerets persondel skal slettes, når der er forløbet 10 år

fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.

Bekendtgørelsen forventedes at træde i kraft den 1. januar 2014. Sletning

efter den nævnte bestemmelse ville herefter blive foretaget med virkning

for fingeraftryk optaget efter den 1. januar 2004.

Der var i bekendtgørelsesudkastet desuden medtaget en overgangsbe-

stemmelse i § 7, stk. 2, hvorefter sletning af oplysninger i form af fingeraf-

tryk i tilfælde, hvor der er sket frifindelse, påtaleopgivelse mv., foretages

med virkning for fingeraftryk optaget inden for 10 år før det foreslåede

ikrafttrædelsestidspunkt for

bekendtgørelsen

den 1. januar 2014 og altså

ikke

–

som forudsat i bemærkningerne til lovforslaget

–

mere end 10 år før

lovens

ikrafttræden den 1. august 2010. Det fremgik endvidere af over-

gangsbestemmelsen, at hvis fingeraftrykket er optaget tidligere end 10 år

før den 1. januar 2014, sker der alene sletning

efter begæring,

og kun hvis

den pågældende ikke fortsat er registreret i Kriminalregisteret for krimina-

litet, som giver grundlag for at opbevare den pågældendes oplysninger i

Fingeraftryksregisteret i en længere periode.

Justitsministeriet oplyste i orienteringsbrevet til Retsudvalget, at baggrun-

den for, at sletning efter bestemmelsen knyttedes til

bekendtgørelsens

ikrafttræden

–

og ikke som angivet i bemærkningerne til lovforslaget til

lovens

ikrafttræden

–

var, at det ellers ville kræve en manuel gennemgang

af et meget omfattende antal registreringer optaget i Fingeraftryksregisteret

fra den 1. august 2000 til den 1. januar 2004.

Justitsministeriet havde efter udsendelse af bekendtgørelsesudkastet i

høring igennem en periode drøftelser med Datatilsynet om den foreslåede

overgangsbestemmelse, der efter Datatilsynets opfattelse som udgangs-

punkt ikke var forenelig med persondatalovens § 5, hvorefter indsamlede

oplysninger bl.a. ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at

identificere den registrerede i et længere tidsrum, end hvad der er nødven-

digt og proportionalt.

Den 17. januar 2014 modtog Justitsministeriet en udtalelse fra Datatilsy-

net, som havde forelagt problemstillingen for Datarådet.

Datatilsynet anførte i udtalelsen, at Datatilsynet er af den opfattelse, at det

som udgangspunkt ikke vil være foreneligt med persondataloven fortsat at

opbevare fingeraftryk fra ikke-dømte personer, som er optaget før den 1.

januar 2004, eller at overlade initiativet til at sikre sletning til den registre-

rede selv. Datatilsynet medgav dog, at kravene i persondatalovens § 5 til

bl.a. sletning må fastlægges under hensyn til de praktiske muligheder.

Datatilsynet anførte desuden, at forpligtelsen til at sikre, at behandling af

personoplysninger sker i overensstemmelse med persondataloven, herun-

der at oplysningerne ikke opbevares længere, end hvad der er nødvendigt

og proportionalt, jf. § 5, påhviler den dataansvarlige.

Datatilsynet henstillede derfor til, at der udfoldes betydelige bestræbelser

på at identificere og udskille oplysninger omfattet af de nye generelle slet-

teregler for ikke-dømte, f.eks. ved at sammenkøre oplysninger fra Finger-

aftryksregisteret med Kriminalregisteret og/eller med andre tilgængelige

oplysninger.

Datatilsynet tilføjede, at det må være op til Justitsministeriet selv at vurde-

re, om tvingende praktiske grunde gør det nødvendigt at fastsætte en sær-

ordning for sletning af fingeraftryk fra ikke-dømte, som er optaget før den

1. august 2000, evt. før den 1. januar 2004. Det må også være op til

Justitsministeriet at vurdere, om forudsætningerne bag ændringen af dna-

loven i 2010 giver fornøden hjemmel til den ordning, som følger af det be-

kendtgørelsesudkast, som har været sendt i høring.

Justitsministeriet har siden modtagelsen af Datatilsynets udtalelse sam-

men med Rigspolitiet arbejdet på en løsning, som både lever op til de

menneskeretlige aspekter, der er omtalt under pkt. 3 ovenfor, og som imø-

dekommer kravene fra Datatilsynet. Det gælder bl.a. med hensyn til at un-

dersøge, hvad der er teknisk og ressourcemæssigt muligt i forhold til at

identificere de personer, hvis oplysninger vil skulle slettes fra Fingeraf-

tryksregisteret, herunder hvis sletning i alle tilfælde vil skulle ske af egen

drift og ikke altså ikke kun efter begæring fra den registrerede.