Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1507361_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
16. marts 1015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Christian Lund Hansen
Sagsnr.: 2015-0030-2905
Dok.:
1442258
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om nordkoreanske agenter opererer i Danmark med det formål at terrorisere flygtninge fra Nordkorea, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 300 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”På
baggrund af artiklen "Flygtning: Jeg blev angrebet af
nordkoreanske agenter", bragt på www.dr.dk den 31. december
2014, bedes ministeren oplyse, om der opererer nordkoreanske
agenter i Danmark med det formål at terrorisere flygtninge fra
Nordkorea, samt hvad der i givet fald gøres for at imødegå en
sådan helt ny trussel.”
Svar:
Som det fremgår af artiklen, har politiet i Thisted modtaget en anmeldelse
om sagen den 30. november 2014.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst, at man har indhentet et bidrag fra
Midt- og Vestjyllands Politi, og at det fremgår af bidraget, at efterforsk-
ningen i sagen er indstillet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, da der
ikke var en rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart. Der
blev ved afgørelsen herom bl.a. lagt vægt på, at der ikke var vidner til den
anmeldte episode, ligesom der ikke blev fundet tekniske spor, der kunne
føre til sagens opklaring.
2