Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1414191_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
30. oktober 2014
Sikkerhed og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Andreas Christensen
Sagsnr.: 2014-0030-2613
Dok.:
1341588
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til, at imamen Muhammed al-
Khaled Samha udtaler, at jøder stammer fra aber og grise og
angiveligt opfordrer til drab på jøder, og vil ministeren tage
initiativ til at undersøge, om der er basis for at indlede en sag
imod imamen på baggrund af disse udtalelser?”
Svar:
Jeg formoder, at spørgsmålet udspringer af pressens, herunder BT’s og
Ekstra Bladets, omtale den 14. oktober 2014 af en række udtalelser, der
angiveligt har et indhold som anført i spørgsmålet.
Jeg har ikke – ud over den nævnte presseomtale – kendskab til de pågæl-
dende udtalelser. Jeg kan dog generelt oplyse, at regeringen tager kraftigt
afstand fra racisme og intolerance i enhver form, herunder chikanøs og ha-
defuld adfærd over for andre befolkningsgrupper.
Vores samfund skal basere sig på ligeværd og respektfuld omgang med
hinanden. Derfor synes jeg selvfølgelig ikke, at udtalelser som de anførte
hører nogen steder hjemme, og jeg decideret græmmes over, hvis nogen
kan finde på at komme med sådanne ytringer.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at indlede en straffesag, hø-
rer i første række under politiet. Det følger således af retsplejelovens §
742, stk. 2, at politiet iværksætter efterforskning, når der er rimelig for-
modning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det of-
fentlige. Efterforskningen har bl.a. til formål at klarlægge, om betingelser-
ne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede,
jf. lovens § 743.
Hvis nogen mener, at der eventuelt er begået et strafbart forhold, kan der
således indgives politianmeldelse, jf. retsplejelovens § 742, stk. 1, hvoref-
ter anmeldelser om strafbare forhold skal indgives til politiet. Det bemær-
kes i den forbindelse, at det er pressedækningen fremgår, at Fyns Politi af
egen drift skulle være gået ind i sagen.
2