REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, at kortlægge, hvem gerningsmændenene til bombetrusler er, således at vi kan iværksætte forebyggende initiativer?, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. januar 2015

Politikontoret

Rebekka Høj-Jørgensen

2014-0030-2891

1437382

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 299 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. december 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, at kortlægge, hvem gerningsmændenene til bombetrusler er, således at vi kan iværksætte forebyggende initiativer?, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 299 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren tage initiativ til at kortlægge, hvem gernings-

mændenene til bombetrusler er, således at vi kan iværksætte

forebyggende initiativer?”

Svar:

Som det fremgår af nedenstående udtalelse, vurderes gerningsmændenes

profiler og motiver at være meget forskelligartede. På den baggrund og

henset til det forholdsvis lave antal anmeldelser om bombetrusler kan der

ud fra en politifaglig vurdering ikke umiddelbart peges på relevante fore-

byggende initiativer.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan til brug for besvarelsen indledningsvist oply-

se, at det fremgår af elektroniske udtræk fra politiets systemer,

at der i de seneste fem år (fra 1. januar 2010 til og med 30. sep-

tember 2014) i alt er indgået 148 anmeldelser om fremsættelse

af bombetrusler. Der ses ikke nogen entydig udvikling i antal-

let af sager.

Anmeldelserne er gennemgået manuelt med henblik på at fra-

sortere sager, der umiddelbart fremstår som omhandlende ”al-

mindelige” trusler og ikke egentlige bombetrusler. Det bemær-

kes i den forbindelse, at de statistiske oplysninger er behæftet

med en vis usikkerhed, da politiets systemer ikke er egentlige

statistiksystemer.

Anmeldelsestallet afspejler alene antallet af indgåede anmel-

delser, og ikke hvorvidt der konkret er indledt efterforskning

eller sket retsforfølgning i anledning af den enkelte anmeldel-

se. Elektroniske udtræk fra politiets systemer viser, at der er

rejst sigtelse mod én eller flere gerningsmænd i godt halvdelen

af sagerne i den pågældende periode.

Sager om fremsættelse af bombetrusler kan være svære at ef-

terforske. Der vil således typisk være tale om ét enkelt telefon-

opkald fra et nummer foretaget med taletidskort, således at det

ikke umiddelbart er muligt at identificere den person, der har

foretaget opkaldet.

Erfaringsmæssigt er gerningsmandsprofilerne og motiverne i

disse sager meget forskelligartede. Der kan således f.eks. være

tale om psykisk ustabile personer, der indtelefonerer en bom-

betrussel, ”drengestrenger”, et hævnmotiv eller f.eks. et ønske

om ikke at afvikle en eksamen, der skal finde sted på den ud-

dannelsesinstitution, hvortil truslen bliver fremsat.

Henset til det relativt lave antal anmeldelser og heraf afledte

sigtelser om fremsættelse af bombetrusler samt den omstæn-

dighed at gerningsmændenes profiler og motiver er vidt for-

skellige, kan Rigspolitiet ikke umiddelbart pege på relevante

forebyggende initiativer rettet mod bestemte typer af ger-

ningsmænd.”