Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1415646_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
3. november 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Katrine Born Thodsen
Sagsnr.: 2014-0030-2614
Dok.:
1341811
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere artiklen "Rovmorder sigtet
som serie-pyroman", bragt i Ekstra Bladet den 13. oktober
2014 og redegøre for, hvordan det kan gå til, at en morder, som
i 2006 er idømt en fængselsstraf på 14 år, i 2014 er på fri fod
til angiveligt at begå brandstiftelse, og om ministeren finder, at
systemet fungerer tilfredsstillende, når en sådan mand bliver
løsladt flere år "for tidligt".”
Svar:
1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst om den omtalte sag, at af-
gørelsen om prøveløsladelse var i overensstemmelse med regler og praksis
på området, men at det på trods heraf desværre ikke kan undgås, at nogle
personer, der bliver prøveløsladt, på ny begår kriminalitet, hvilket både er
beklageligt og uacceptabelt.
Jeg vil i tilknytning hertil gerne slå fast, at det selvfølgelig ikke er tilfreds-
stillende, når en person, der er prøveløsladt, begår ny kriminalitet i prøve-
tiden. Jeg forventer derfor også, at kriminalforsorgen er meget omhyggelig
ved enhver vurdering af, om en domfældt kan prøveløslades.
Når det er sagt, så giver den omtalte sag ikke Justitsministeriet anledning
til at foreslå ændringer af systemet med prøveløsladelse.
2.
Om reglerne for prøveløsladelse kan Justitsministeriet i øvrigt oplyse
følgende:
Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at løsladelse på prøve kan finde
sted, når to tredjedele af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået.
Ifølge straffelovens § 38, stk. 4, er det en forudsætning for løsladelsen på
prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sik-
ret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den
pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fast-
sættes.
At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen utilrådelig betyder,
at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke bagatelagtig
kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn af kriminal-
forsorgen og eventuelle særvilkår.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig beror på en konkret vur-
dering. I denne vurdering indgår kriminalitetens art, tidligere kriminalitet
og den indsattes personlige forhold.
Afgørelse om prøveløsladelse træffes i alle tilfælde ud fra en konkret og
aktuel utilrådelighedsvurdering, hvor der tages stilling til, hvor stor vægt
de forskellige omstændigheder skal tillægges i den aktuelle sag. I denne
vurdering lægges der typisk særlig vægt på blandt andet antallet af tidlige-
re løsladelser og betingede domme. Afslag på prøveløsladelse vil f.eks.
kunne komme på tale, hvis der inden for de seneste år har foreligget flere
løsladelser eller betingede domme med tilbagefald til ny kriminalitet, uden
at man dog tillægger en betinget dom helt samme negative vægt som en
forudgående prøveløsladelse.
Der skal endvidere bl.a. lægges særlig vægt på den indsattes forhold under
tidligere tilsynsperioder, herunder om den indsatte er recidiveret hurtigt ef-
ter den seneste løsladelse.
Kriminalitetens art vil have en vis betydning for bedømmelsen af risikoen
for ny kriminalitet. Risikoen for tilbagefald til personfarlig kriminalitet vil
med større vægt tale imod prøveløsladelse end risikoen for tilbagefald til
(ikke professionel) berigelseskriminalitet. Det indebærer som udgangs-
punkt en skærpet vurdering af indsatte, der er dømt for personfarlig krimi-
nalitet.
Det følger videre af straffelovens § 39, stk. 1, at prøveløsladelse betinges
af, at den dømte ikke i prøvetiden begår nyt strafbart forhold. Prøvetiden
fastsættes som udgangspunkt til 2 år. Er reststraffen imidlertid over 2 år,
bør prøvetiden i almindelighed fastsættes til 3 år, og er reststraffen over 3
år, bør prøvetiden fastsættes til 4 eller 5 år. Yderligere vilkår kan fastsættes
efter reglerne i straffelovens § 39, stk. 2, f.eks. at den dømte i hele prøveti-
den eller en del af denne undergives tilsyn samt overholder særlige be-
stemmelser vedrørende ophold i egnet hjem eller institution eller underka-
ster sig misbrugsbehandling. Der henvises til straffelovens § 57.
Det er som hovedregel det fængsel, hvor den dømte afsoner straffen, som
træffer afgørelse om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1.
Som eksempel på sager, hvor det imidlertid er Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, der træffer afgørelse om prøveløsladelse i første instans, kan
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nævnes sager om prøveløsladelse af indsatte, der udstår fængsel i 8 år eller
derover. Afgørelsen træffes efter indstilling fra fængslet.
4