PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

3. november 2014

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Katrine Born Thodsen

Sagsnr.: 2014-0030-2614

Dok.:

1341811

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. oktober 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Frederik Gammeltoft

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 29 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen "Rovmorder sigtet

som serie-pyroman", bragt i Ekstra Bladet den 13. oktober

2014 og redegøre for, hvordan det kan gå til, at en morder, som

i 2006 er idømt en fængselsstraf på 14 år, i 2014 er på fri fod

til angiveligt at begå brandstiftelse, og om ministeren finder, at

systemet fungerer tilfredsstillende, når en sådan mand bliver

løsladt flere år "for tidligt".”

Svar:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst om den omtalte sag, at af-

gørelsen om prøveløsladelse var i overensstemmelse med regler og praksis

på området, men at det på trods heraf desværre ikke kan undgås, at nogle

personer, der bliver prøveløsladt, på ny begår kriminalitet, hvilket både er

beklageligt og uacceptabelt.

Jeg vil i tilknytning hertil gerne slå fast, at det selvfølgelig ikke er tilfreds-

stillende, når en person, der er prøveløsladt, begår ny kriminalitet i prøve-

tiden. Jeg forventer derfor også, at kriminalforsorgen er meget omhyggelig

ved enhver vurdering af, om en domfældt kan prøveløslades.

Når det er sagt, så giver den omtalte sag ikke Justitsministeriet anledning

til at foreslå ændringer af systemet med prøveløsladelse.

Om reglerne for prøveløsladelse kan Justitsministeriet i øvrigt oplyse

følgende:

Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at løsladelse på prøve kan finde

sted, når to tredjedele af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået.

Ifølge straffelovens § 38, stk. 4, er det en forudsætning for løsladelsen på

prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sik-

ret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den

pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fast-

sættes.

At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen utilrådelig betyder,

at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke bagatelagtig

kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn af kriminal-

forsorgen og eventuelle særvilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig beror på en konkret vur-

dering. I denne vurdering indgår kriminalitetens art, tidligere kriminalitet

og den indsattes personlige forhold.

Afgørelse om prøveløsladelse træffes i alle tilfælde ud fra en konkret og

aktuel utilrådelighedsvurdering, hvor der tages stilling til, hvor stor vægt

de forskellige omstændigheder skal tillægges i den aktuelle sag. I denne

vurdering lægges der typisk særlig vægt på blandt andet antallet af tidlige-

re løsladelser og betingede domme. Afslag på prøveløsladelse vil f.eks.

kunne komme på tale, hvis der inden for de seneste år har foreligget flere

løsladelser eller betingede domme med tilbagefald til ny kriminalitet, uden

at man dog tillægger en betinget dom helt samme negative vægt som en

forudgående prøveløsladelse.

Der skal endvidere bl.a. lægges særlig vægt på den indsattes forhold under

tidligere tilsynsperioder, herunder om den indsatte er recidiveret hurtigt ef-

ter den seneste løsladelse.

Kriminalitetens art vil have en vis betydning for bedømmelsen af risikoen

for ny kriminalitet. Risikoen for tilbagefald til personfarlig kriminalitet vil

med større vægt tale imod prøveløsladelse end risikoen for tilbagefald til

(ikke professionel) berigelseskriminalitet. Det indebærer som udgangs-

punkt en skærpet vurdering af indsatte, der er dømt for personfarlig krimi-

nalitet.

Det følger videre af straffelovens § 39, stk. 1, at prøveløsladelse betinges

af, at den dømte ikke i prøvetiden begår nyt strafbart forhold. Prøvetiden

fastsættes som udgangspunkt til 2 år. Er reststraffen imidlertid over 2 år,

bør prøvetiden i almindelighed fastsættes til 3 år, og er reststraffen over 3

år, bør prøvetiden fastsættes til 4 eller 5 år. Yderligere vilkår kan fastsættes

efter reglerne i straffelovens § 39, stk. 2, f.eks. at den dømte i hele prøveti-

den eller en del af denne undergives tilsyn samt overholder særlige be-

stemmelser vedrørende ophold i egnet hjem eller institution eller underka-

ster sig misbrugsbehandling. Der henvises til straffelovens § 57.

Det er som hovedregel det fængsel, hvor den dømte afsoner straffen, som

træffer afgørelse om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1.

Som eksempel på sager, hvor det imidlertid er Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, der træffer afgørelse om prøveløsladelse i første instans, kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævnes sager om prøveløsladelse af indsatte, der udstår fængsel i 8 år eller

derover. Afgørelsen træffes efter indstilling fra fængslet.