Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1488576_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. januar 2015
Politikontoret
Ditte Refsgaard
2014-0030-2883
1430806
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 285 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om, hvor mange anmeldelser politiet har modtaget vedrørende udbredelse af billeder af privat karakter på sociale medier, til justitsministeren
1488576_0002.png
Spørgsmål nr. 285 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvor mange anmeldelser poli-
tiet har modtaget vedrørende udbredelse af billeder af privat
karakter på sociale medier, f.eks. af tidligere partnere og lig-
nende, i perioden 2004-2014, samt hvor mange af disse sager
der har ført til hhv. tiltale og domfældelse. Ministeren bedes i
denne forbindelse henvise til de i følge ministeriet mest rele-
vante domme.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1.
Udbredelse af billeder af privat karakter på sociale medier,
f.eks. af tidligere partnere og lignende, kan efter omstændighe-
derne være en overtrædelse af straffelovens § 264 d.
Efter straffelovens § 264 d straffes den, der uberettiget videre-
giver bl.a. billeder vedrørende en andens private forhold eller i
øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der
åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Straffen er
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Rigsadvokaten har foretaget et udtræk af politiets sagsstyrings-
system (POLSAS) om antallet af anmeldelser, tiltaler og fæl-
dende afgørelser vedrørende overtrædelse af straffelovens §
264 d. Oplysningerne er trukket for perioden fra 2004 til 15.
december 2014.
Antal anmeldelser
2004
Straffelovens § 264 d
27
2005 2006 2007
28
61
36
2008
50
2009
38
2010
38
2011
47
2012
61
2013 2014
69
62
Antal tiltaler
2004
Straffelovens § 264 d
4
2005
17
2006 2007 2008
25
21
20
2009
24
2010
18
2011
21
2012
29
2013 2014
48
32
Antal fældende afgørelser
2004
Straffelovens § 264 d
2
2005
21
2006 2007
28
19
2008
15
2009
26
2010
14
2011
34
2012
25
2013 2014
32
41
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om, hvor mange anmeldelser politiet har modtaget vedrørende udbredelse af billeder af privat karakter på sociale medier, til justitsministeren
Data er analyseret på baggrund af POLSAS, bearbejdet i QlikView efter anklage-
myndighedens ledelsesinformationssystem. Der tages forbehold for indtastningsfejl.
Data er dynamiske, idet der tages højde for rettelser af indtastningsfejl, forsinkede
opdateringer, nye afgørelser mv. Der vil være en periodevis forskydning af data, da
f.eks. antallet af afgørelser i 2011 kan vedrøre sigtelser rejst i 2010. Data er opdate-
ret den 15. december 2014.
Antallet af fældende afgørelser omfatter bødeforelæg, tiltale-
frafald og domme, hvor der er sket domfældelse.
Det bemærkes i øvrigt, at oplysningerne angår alle anmeldel-
ser, tiltaler og fældende afgørelser om overtrædelse af straffe-
lovens § 264 d. Det er således ikke ved elektronisk udtræk i
politiets sagsstyringssystem muligt at tilvejebringe oplysninger
alene om sager om udbredelse af billeder af privat karakter på
sociale medier. Dette ville forudsætte en ressourcekrævende
manuel gennemgang i politikredsene af samtlige sager på dette
område. En sådan gennemgang har jeg på det foreliggende
grundlag ikke fundet anledning til at iværksætte.
2.
For så vidt angår eksempler på domme vedrørende overtræ-
delse af straffelovens § 264 d kan jeg f.eks. henvise til Østre
Landsrets dom af 10. april 2014, gengivet i Tidsskrift for Kri-
minalret 2014, s. 641, hvor en tiltalt havde gjort sig skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 264 d ved uberettiget via en
sexchat til adskillige personer at have distribueret links til pri-
vate fotos med seksuelt indhold af sin ekskone. Den tiltalte
havde herudover også gjort sig skyldig i medvirken til blufær-
dighedskrænkelse, idet han i et tilfælde oplyste ekskonens
identitet til en mand, hvilket medførte, at den pågældende kon-
taktede ekskonen, hvorved hendes blufærdighed blev krænket.
Den tiltalte blev straffet med fængsel i 40 dage. Landsretten
fandt, at der ikke var grundlag for at gøre straffen betinget.
Landsretten lagde herved vægt på grovheden af lovovertrædel-
sen, herunder at billederne blev videregivet til personer, der
kunne opbevare og selv videregive disse, ligesom landsretten
lagde vægt på de følger, det havde haft for ekskonen.
Jeg kan endvidere henvise til Østre Landsrets dom af 15. april
2013, gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2013, s. 627, hvor
den tiltalte havde lagt billeder af 11 kvinder, heraf 3 under 18
år, ud på en hjemmeside, hvor billederne blev eller skulle blive
manipuleret, så de kom til at fremstå som utugtige eller porno-
grafiske. Tiltalte videregav endvidere kontaktoplysninger på i
hvert fald én af de piger, som var afbilledet, hvilket medførte
henvendelse til den pågældende. Den tiltalte havde herudover
besiddet børnepornografiske fotografier og film. Den tiltalte
blev fundet skyldig i medvirken til overtrædelse af straffelo-
vens § 264 d, jf. § 23. Han blev herudover fundet skyldig i
medvirken til blufærdighedskrænkelse (straffelovens § 232, jf.
§ 23), medvirken til udbredelse af børneporno (straffelovens §
235, stk. 1, jf. § 23), og besiddelse af børneporno (straffelo-
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om, hvor mange anmeldelser politiet har modtaget vedrørende udbredelse af billeder af privat karakter på sociale medier, til justitsministeren
vens § 235, stk. 2). Tiltalte blev straffet med fængsel i 6 måne-
der.
Endelig kan jeg henvise til Vestre Landsrets dom af 26. okto-
ber 1998, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 177,
hvor den tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelo-
vens § 264 d ved at have scannet 7 nøgenbilleder af sin tidlige-
re hustru og lagt dem på sin hjemmeside på internettet med en
angivelse af hendes personnummer, adresse og telefonnummer
og med en stærkt krænkende tekst til hvert billede. Tiltalte blev
idømt hæfte i 20 dage.”
4