Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1510343_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. marts 2015
Politikontoret
Louise Falkenberg
2014-0030-2867
1421643
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 269 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. december 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om at oplyse antallet af sager, hvor et voldtægtsoffer ikke har talt med en bistandsadvokat inden afhøring, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 269 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes oplyse antallet af sager, hvor et voldtægtsof-
fer ikke har talt med en bistandsadvokat inden afhøring osv.
hos politiet. Spørgsmålet bedes besvaret inden besvarelse af
samrådsspørgsmål I, J og K.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning oplyse, at det ikke registreres i politiets sagssty-
ringssystem (POLSAS), på hvilket tidspunkt den forurettede
eventuelt har talt med en bistandsadvokat i forbindelse med
anmeldelsen af en sag om voldtægt.
Besvarelse af spørgsmålet vil derfor kræve en omfattende ma-
nuel gennemgang af anmeldelsesrapporterne i et meget stort
antal potentielt relevante sager.
Rigspolitiet har ikke umiddelbart fundet grundlag for at iværk-
sætte en sådan gennemgang, som ville være særdeles ressour-
cekrævende.
Rigspolitiet kan dog generelt for så vidt angår beskikkelsen af
bistandsadvokater til forurettede i sager om voldtægt oplyse, at
det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager der ved-
rører overtrædelse af bl.a. straffelovens § 216 om voldtægt be-
skikker retten en advokat for den, der er forurettet ved lovover-
trædelsen, når den pågældende fremsætter begæring om det.
Det fremgår endvidere af § 741 a, stk. 2, at i sager om overtræ-
delse af bl.a. straffelovens § 216 skal beskikkelse af en advokat
ske, medmindre den pågældende, efter at være blevet vejledt
om retten hertil, frabeder sig det.
Det følger endvidere, at den forurettede skal have lejlighed til
at tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede,
medmindre den pågældende, efter at være blevet vejledt, fra-
beder sig dette. Dog kan politiet under alle omstændigheder la-
ve en foreløbig afhøring af den forurettede vedrørende
spørgsmål, der er uopsættelige af hensyn til foretagelsen af
nødvendige efterforskningsskridt.
Hvis den forurettede ønsker det, kan en telefonsamtale med
advokaten gennemføres i stedet for eller som supplement til
den indledende samtale.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om at oplyse antallet af sager, hvor et voldtægtsoffer ikke har talt med en bistandsadvokat inden afhøring, til justitsministeren
Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at alle landets politi-
kredse er dækket af en vagtordning for beneficerede advokater,
således at der dagligt stilles en beneficeret advokat til rådighed,
som kan tilkaldes i hastende tilfælde. Den vagthavende advo-
kat på listen tilkaldes, når der er behov for en advokat, herun-
der bistandsadvokat, uanset på hvilket tidspunkt på døgnet be-
hovet måtte opstå.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 7. juli 2014 af
spørgsmål nr. 1126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3