Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1510356_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
20. marts 2015
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Anne-Sophie Abel Loh-
se
Sagsnr.: 2014-0030-2866
Dok.:
1421642
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 268 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. december 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Louise Falkenberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Joan Søstrene, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 268 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen fra Joan Søstre-
ne, herunder særlig den del, der vedrører det lave antal anmel-
delser på voldtægtsområdet, jf. REU alm. del
bilag 378 (fol-
ketingsåret 2013-14). Spørgsmålet bedes besvaret inden besva-
relse af samrådsspørgsmål I, J og K.”
Svar:
1.
Det fremgår bl.a. af henvendelsen fra Joan-Søstrene, at antallet af vold-
tægtsanmeldelser i Danmark er betydeligt lavere end i Sverige, og at man-
ge kvinder, der har været udsat for voldtægt og andre seksuelle overgreb,
vælger ikke at anmelde forholdet, hvilket betyder, at gerningsmanden går
fri og kan udsætte andre for overgreb.
Joan-Søstrene opfordrer på baggrund heraf til, at det undersøges, hvordan
man i højere grad kan få ofre for voldtægt og andre seksualforbrydelser til
at anmelde forholdet, herunder om der er behov for at ændre straffeloven,
så det i højere grad bliver muligt at retsforfølge gerningsmanden, f.eks.
ved at erstatte kravet om vold i lovgivningen om voldtægt med et krav om
manglende samtykke. Joan-Søstrene har i den forbindelse henvist til den
såkaldte Istanbul-konvention, som Danmark har tiltrådt og ratificeret.
2.
Sager om voldtægt skal i sagens natur tages meget alvorligt og behand-
les grundigt af de involverede myndigheder. Dette gælder ikke mindst af
hensyn til offeret, der skal føle sig tryg og godt behandlet.
Samtidig skal vi sikre, at lovgivningen er udformet på en sådan måde, at
ofre for voldtægt og andre seksuelle overgreb har en god retsbeskyttelse,
ligesom vi naturligvis løbende skal overveje, om der er ting, der kan gøres
for at forbedre forholdene for ofre for voldtægt.
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse nedenfor, har antallet af anmel-
delser om voldtægt ligget stabilt i en årrække. I samme periode har der i
øvrigt været en stigning i antallet af sigtelser. Det er ifølge Rigspolitiets
vurdering ikke muligt at foretage en sammenligning af anmeldelsestallene
i Danmark og i andre lande, da eventuelle forskelle kan skyldes en lang
række faktorer.
Som det også fremgår nedenfor, er den gældende lovgivning på området
blevet revideret inden for de seneste år og baserer sig på anbefalinger fra
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Joan Søstrene, til justitsministeren
1510356_0003.png
Straffelovrådet, ligesom lovgivningen efter Justitsministeriets vurdering
lever op til Danmarks internationale forpligtelser.
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet nøje følger
udviklingen i antallet af anmeldelser om voldtægter.
I perioden fra 2010 til 1. halvår 2014 har antallet af anmeldel-
ser om voldtægt ligget stabilt på ca. 350 anmeldelser årligt på
nær i 2012, hvor antallet var 317. Samtidig viser Rigspolitiets
opgørelse en positiv udvikling i form af en stigning i antallet af
sigtelser i samme periode, jf. nedenstående tabel.
Voldtægt efter
straffelovens § 216
Antal anmeldelser
Antal sigtelser
2010
342
258
2011
342
290
2012
317
274
2013
351
322
1. halvår
2014
189
185
*Antallet af sigtelser omfatter samtlige sigtelser og således også eventuelt
flere sigtede på samme sag.
Rigspolitiet kan særligt for så vidt angår forskellen i antallet af
anmeldelser på voldtægtsområdet i Danmark og Sverige oply-
se, at det efter Rigspolitiets opfattelse ikke er muligt at foreta-
ge en umiddelbar sammenligning af anmeldelsestallene i
Danmark og i andre lande, da eventuelle forskelle kan skyldes
en lang række faktorer, herunder forskelle i det faktiske krimi-
nalitetsniveau, uensartet anmeldelsestilbøjelighed eller forskel-
le i den konkrete udformning af lovgivningen.”
4.
Straffelovens § 216 definerer voldtægt som at tiltvinge sig samleje ved
vold eller trussel om vold, at skaffe sig samleje ved anden ulovlig tvang el-
ler med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, eller at ha-
ve samleje med et barn under 12 år. Det fremgår af straffelovens § 225, at
§ 216 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold
end samleje.
Det blev i forbindelse med lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af
straffeloven mv. (Seksualforbrydelser) overvejet, om det gældende krav i
straffeloven om, at gerningsmanden skal have udøvet tvang mv., skulle
bevares, eller om kriminaliseringen af ufrivillig seksuel adfærd i stedet
burde tage udgangspunkt i, om offeret har samtykket i den seksuelle akti-
vitet. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.2.2 og 2.2.4 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget (L 141 fremsat den 6. februar 2013).
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Joan Søstrene, til justitsministeren
Lovforslaget byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om
seksualforbrydelser, hvori Straffelovrådet anbefalede, at kriminalisering af
overgreb i form af samleje mv. fortsat burde bygge på krav om tvang eller
udnyttelse mv.
Straffelovrådet lagde bl.a. vægt på, at der ikke uafhængigt af de gældende
bestemmelser om tvang mv. findes en fast afgræsning eller definition af
samtykkebegrebet, og at afgrænsningen mellem, hvad der anses som en
seksualforbrydelse, og hvad der anses som en accepteret form for seksuel
adfærd, således ikke vil være givet med en ren samtykkebaseret regulering.
Det var endvidere Straffelovrådets opfattelse, at der ikke var påvist væ-
sentlige fordele ved at indføre en generel samtykkebaseret kriminalisering
af seksuelle handlinger, men at der derimod var grund til at antage, at et
udtrykkeligt, gyldigt samtykke som forudsætning for lovligt seksuel aktivi-
tet sjældent vil harmonere med seksuallivets realiteter, hvorfor bevisførel-
sen i sager efter en samtykkebaseret strafbestemmelse således i praksis må
antages at ville komme til at koncentrere sig om, hvorvidt der foreligger
objektive omstændigheder i form af vold eller trusler mv., som kan indice-
re, at der ikke foreligger et reelt eller stiltiende samtykke.
5.
I forhold til den såkaldte Istanbul-konvention (Europarådets konvention
til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet),
som Danmark ratificerede den 23. april 2014, bemærkes, at artikel 36 i
konventionen forpligter de kontraherende stater til at kriminalisere seksuel
vold, herunder voldtægt.
Efter artikel 36, stk. 1, skal den forsætlige udøvelse af følgende handlinger
uden den pågældendes samtykke være strafbar: vaginal, anal eller oral pe-
netrering af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en
kropsdel eller en genstand, at udøve handlinger af seksuel karakter med en
anden person uden den pågældendes samtykke og at få en anden person til
at udøve handlinger af seksuel karakter med en tredjemand.
Samtykke skal ifølge artiklens stk. 2 gives frivilligt og være udtryk for den
pågældendes frie vilje bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete
situation.
Det fremgår af pkt. 193 i den forklarende rapport til konventionen, at det
er overladt til de kontraherende stater at bestemme straffelovgivningens
4
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om at kommentere henvendelsen fra Joan Søstrene, til justitsministeren
specifikke ordlyd og de faktorer, som de anser for at udelukke frivilligt
samtykke.
Danmark har i overensstemmelse hermed besluttet, at navnlig anvendelse
af vold eller trussel om vold, ulovlig tvang eller udnyttelse af en tilstand
eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen, er faktorer, der udelukker frivilligt samtykke.
6.
Justitsministeriet kan for så vidt angår det af Joan-Søstrene anførte om
sagsbehandlingstiderne i vold- og voldtægtssager henvise til Justitsmini-
steriets besvarelse af 9. december 2014 af spørgsmål nr. 1532 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
5