Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1485103_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. januar 2015
Asyl- og Visumkontoret
Thomas Højgaard
2014-0030-2860
1418953
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 265 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. december 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om at redegøre for årsagen til modsætningen mellem, at Rigspolitiet på den ene side har anmodet Datatilsynet om mulighed for at registrere alle biler i en afgrænset periode via Anonym Nummerpladegenkendelse (ANPG), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 265 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for årsagen til modsætningen mel-
lem, at Rigspolitiet på den ene side har anmodet Datatilsynet
om mulighed for at registrere alle biler i en afgrænset periode
via Anonym Nummerpladegenkendelse (ANPG), hvorimod
regeringen i lovforslag om øget grænsekontrol, der er sendt i
høring, kun omtaler en anonym trafiktælling samt registrering
af alle biler på enkelte dage.”
Svar:
Automatisk nummerpladegenkendelsesteknologi (ANPG) kan anvendes til
flere politimæssige formål. Det omtalte lovforslag (L 95 om forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Styrkede kontrolmuligheder i grænseom-
råder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige
indrejse, ophold og arbejde)), som er fremsat for Folketinget den 12. de-
cember 2014, vedrører udlændingekontrol i grænseområder.
Som anført under pkt. 2.8.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
forudsættes det med lovforslaget, at ANPG vil kunne anvendes til udlæn-
dingekontrolmæssige formål, og at en implementering heraf vil kunne ske
inden for persondatalovgivningens rammer. Det er for så vidt angår an-
vendelsen af ANPG til udlændingekontrolmæssige formål den overordne-
de hensigt, at ANPG bl.a. skal anvendes til at bidrage til indsamling af ge-
nerel datatrafik til brug for politiets tilrettelæggelse af kontrolarbejdet og
til udførelsen af konkrete kontrolaktioner.
ANPG kan
ud over udlændingekontrolmæssig anvendelse
bruges til
mere generelle politimæssige formål. Disse formål er bl.a. beskrevet i
Justitsministeriets besvarelse af 20. oktober 2014 af spørgsmål nr. 1525
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmålet om den nærmere implementering af ANPG, herunder også til
andre politimæssige formål end udlændingekontrol, er aktuelt under over-
vejelse og vil ske med inddragelse af Datatilsynet. Der vil
uafhængigt af
det pågældende lovforslag
skulle fastsættes nærmere retningslinjer for
anvendelsen af ANPG i Danmark. For en nærmere beskrivelse af Rigspoli-
tiets indledende dialog mod Datatilsynet i den forbindelse henvises til
Justitsministeriets besvarelse af 10. december 2014 af spørgsmål nr. 122
(Alm. del) fra Retsudvalget.
2