Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1509230_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
18. marts 2015
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Sebastian Boel Byth
Sagsnr.: 2014-0030-2850
Dok.:
1414345
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 254 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvem bistandsværgen henvender sig til, når der er manglende omsorg og opfølgning på et bosted, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 254 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren, med henvisning til svar på REU alm. del
spørgsmål 463 (2013- 14), dateret den 29. august 2014 og stil-
let den 22. januar 2014, hvor ministeren oplyser at "En bi-
standsværges opgaver vil i den forbindelse særligt omfatte
spørgsmål vedrørende den behandling eller omsorg, som en
foranstaltningsdømt modtager som led i foranstaltningsdom-
mens fuldbyrdelse, herunder den behandling, der modtages på
en psykiatrisk afdeling, eller den omsorg, der tilbydes under
ophold på en boform m.v.", redegøre for, hvem bistandsvær-
gen henvender sig til, når der er manglende omsorg og opfølg-
ning på et bosted, om bistandsværgen har adgang til bostedets
udformede handleplan og pædagogiske plan, og om bistands-
værgen har klage og indsigelsesret?”
Svar:
1.
En bistandsværges hovedopgave er at holde sig underrettet om den døm-
tes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke
udstrækkes længere end nødvendigt, jf. straffelovens § 71, stk. 2, 2. pkt.
Bistandsværgen skal endvidere bl.a. rådgive og vejlede den pågældende
om klageadgang, herunder i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien, samt om muligheden for at søge en idømt foranstalt-
ning ændret eller ophævet.
En bistandsværge skal derudover bistå den pågældende med at udforme
eventuelle klageskrivelser og anmodninger om foranstaltningsændring el-
ler -ophævelse samt yde bistand ved behandlingen af disse sager, jf. § 8,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 (bistandsværgebe-
kendtgørelsen).
En bistandsværge vil - i de tilfælde hvor bistandsværgen ikke ellers har
mulighed herfor - kunne få adgang til oplysninger og klage på vegne af
den dømte efter forvaltningslovens regler om repræsentation, jf. § 8 i for-
valtningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014). Dette forud-
sætter bl.a., at den pågældende dømte meddeler samtykke til at lade sig re-
præsentere, og selv ville have mulighed for at klage eller få de relevante
oplysninger.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold, som har oplyst følgende:
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvem bistandsværgen henvender sig til, når der er manglende omsorg og opfølgning på et bosted, til justitsministeren
”Personer, der er optaget i et botilbud efter lov om social ser-
vice som følge af en strafferetlig afgørelse, afsagt ved dom el-
ler kendelse, er underlagt de frihedsbegrænsninger for ophol-
det, som følger af den strafferetlige afgørelse og er bl.a. omfat-
tet af Justitsministeriets udgangsbekendtgørelse.
Herudover er det kommunalbestyrelsen i den kommune, der
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde er borgerens handlekommune, der har forpligtigelsen til at
sikre sig, at borgeren modtager de ydelser og den omsorg, som
borgeren er visiteret til efter afgørelse truffet af kommunalbe-
styrelsen.
Som bisidder vil bistandsværgen med borgerens samtykke
kunne få adgang til oplysninger om den opholdsplan, som boti-
lbuddet har udarbejdet for borgerens ophold, og den handle-
plan, som kommunalbestyrelsen har udarbejdet i medfør af
servicelovens § 141, ligesom bistandsværgen med borgerens
samtykke vil kunne klage over kommunalbestyrelsens afgørel-
se i forhold til de ydelser, borgeren er visiteret til som led i op-
holdet i boformen.
Er borgeren på grund af sin nedsatte psykiske funktionsevne,
jf. servicelovens § 124, omfattet af målgruppen for indgreb ef-
ter servicelovens regler om magtanvendelse, kan borgeren kla-
ge over de afgørelser, der træffes efter servicelovens §§ 125–
129. Det fremgår af hhv. servicelovens §§ 133, stk. 3, og 134,
stk. 3, at en ægtefælle, en værge eller en anden repræsentant
for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over
hhv. kommunalbestyrelsens eller statsforvaltningens afgørelse,
når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til
at klage.
Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forholds opfattelse, at bistandsværgen på vegne af borgeren vil
kunne klage over afgørelser om magtanvendelse efter service-
loven under de betingelser, der følger af de nævnte bestemmel-
ser.
I servicelovens kapitel 24 a om fuldbyrdelse af strafferetlige
foranstaltninger m.v. er der fastsat bestemmelser, der under
visse betingelser hjemler en række indgrebsmuligheder over
for personer, der er anbragt i en boform efter servicelovens §
108, i henhold til strafferetlig afgørelse, afsagt ved dom eller
kendelse. Der er tale om indgrebsmuligheder fx i forhold til
borgerens brug af telefon og internet, mulighed for undersøgel-
se af den anbragtes opholdsrum og ejendele og inddragelse af
effekter.
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvem bistandsværgen henvender sig til, når der er manglende omsorg og opfølgning på et bosted, til justitsministeren
Der er fastsat særskilt regulering om bistandsværgers klagead-
gang i servicelovens § 137 l, stk. 2. Efter denne bestemmelse
har bistandsværger selvstændig klageadgang i forbindelse med
afgørelser om indgreb efter servicelovens §§ 137 g-137 j, når
den person, som indgrebet vedrører, ikke selv er i stand til at
klage.”
4