REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvem bistandsværgen henvender sig til, når der er manglende omsorg og opfølgning på et bosted, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

18. marts 2015

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sebastian Boel Byth

Sagsnr.: 2014-0030-2850

Dok.:

1414345

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 254 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvem bistandsværgen henvender sig til, når der er manglende omsorg og opfølgning på et bosted, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 254 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, med henvisning til svar på REU alm. del

–

spørgsmål 463 (2013- 14), dateret den 29. august 2014 og stil-

let den 22. januar 2014, hvor ministeren oplyser at "En bi-

standsværges opgaver vil i den forbindelse særligt omfatte

spørgsmål vedrørende den behandling eller omsorg, som en

foranstaltningsdømt modtager som led i foranstaltningsdom-

mens fuldbyrdelse, herunder den behandling, der modtages på

en psykiatrisk afdeling, eller den omsorg, der tilbydes under

ophold på en boform m.v.", redegøre for, hvem bistandsvær-

gen henvender sig til, når der er manglende omsorg og opfølg-

ning på et bosted, om bistandsværgen har adgang til bostedets

udformede handleplan og pædagogiske plan, og om bistands-

værgen har klage og indsigelsesret?”

Svar:

En bistandsværges hovedopgave er at holde sig underrettet om den døm-

tes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke

udstrækkes længere end nødvendigt, jf. straffelovens § 71, stk. 2, 2. pkt.

Bistandsværgen skal endvidere bl.a. rådgive og vejlede den pågældende

om klageadgang, herunder i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden

tvang i psykiatrien, samt om muligheden for at søge en idømt foranstalt-

ning ændret eller ophævet.

En bistandsværge skal derudover bistå den pågældende med at udforme

eventuelle klageskrivelser og anmodninger om foranstaltningsændring el-

ler -ophævelse samt yde bistand ved behandlingen af disse sager, jf. § 8,

stk. 2, i bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009 (bistandsværgebe-

kendtgørelsen).

En bistandsværge vil - i de tilfælde hvor bistandsværgen ikke ellers har

mulighed herfor - kunne få adgang til oplysninger og klage på vegne af

den dømte efter forvaltningslovens regler om repræsentation, jf. § 8 i for-

valtningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014). Dette forud-

sætter bl.a., at den pågældende dømte meddeler samtykke til at lade sig re-

præsentere, og selv ville have mulighed for at klage eller få de relevante

oplysninger.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold, som har oplyst følgende:

”Personer, der er optaget i et botilbud efter lov om social ser-

vice som følge af en strafferetlig afgørelse, afsagt ved dom el-

ler kendelse, er underlagt de frihedsbegrænsninger for ophol-

det, som følger af den strafferetlige afgørelse og er bl.a. omfat-

tet af Justitsministeriets udgangsbekendtgørelse.

Herudover er det kommunalbestyrelsen i den kommune, der

efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde er borgerens handlekommune, der har forpligtigelsen til at

sikre sig, at borgeren modtager de ydelser og den omsorg, som

borgeren er visiteret til efter afgørelse truffet af kommunalbe-

styrelsen.

Som bisidder vil bistandsværgen med borgerens samtykke

kunne få adgang til oplysninger om den opholdsplan, som boti-

lbuddet har udarbejdet for borgerens ophold, og den handle-

plan, som kommunalbestyrelsen har udarbejdet i medfør af

servicelovens § 141, ligesom bistandsværgen med borgerens

samtykke vil kunne klage over kommunalbestyrelsens afgørel-

se i forhold til de ydelser, borgeren er visiteret til som led i op-

holdet i boformen.

Er borgeren på grund af sin nedsatte psykiske funktionsevne,

jf. servicelovens § 124, omfattet af målgruppen for indgreb ef-

ter servicelovens regler om magtanvendelse, kan borgeren kla-

ge over de afgørelser, der træffes efter servicelovens §§ 125–

129. Det fremgår af hhv. servicelovens §§ 133, stk. 3, og 134,

stk. 3, at en ægtefælle, en værge eller en anden repræsentant

for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over

hhv. kommunalbestyrelsens eller statsforvaltningens afgørelse,

når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til

at klage.

Det er Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forholds opfattelse, at bistandsværgen på vegne af borgeren vil

kunne klage over afgørelser om magtanvendelse efter service-

loven under de betingelser, der følger af de nævnte bestemmel-

ser.

I servicelovens kapitel 24 a om fuldbyrdelse af strafferetlige

foranstaltninger m.v. er der fastsat bestemmelser, der under

visse betingelser hjemler en række indgrebsmuligheder over

for personer, der er anbragt i en boform efter servicelovens §

108, i henhold til strafferetlig afgørelse, afsagt ved dom eller

kendelse. Der er tale om indgrebsmuligheder fx i forhold til

borgerens brug af telefon og internet, mulighed for undersøgel-

se af den anbragtes opholdsrum og ejendele og inddragelse af

effekter.

Der er fastsat særskilt regulering om bistandsværgers klagead-

gang i servicelovens § 137 l, stk. 2. Efter denne bestemmelse

har bistandsværger selvstændig klageadgang i forbindelse med

afgørelser om indgreb efter servicelovens §§ 137 g-137 j, når

den person, som indgrebet vedrører, ikke selv er i stand til at

klage.”