REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvor mange ressourcer KiF bruger på tilsyn med personer, der har fået beskikket en bistandsværge, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

18. marts 2015

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sebastian Boel Byth

Sagsnr.: 2014-0030-2846

Dok.:

1414316

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 250 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvor mange ressourcer KiF bruger på tilsyn med personer, der har fået beskikket en bistandsværge, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvor mange ressourcer KiF bruger på

tilsyn med personer, der har fået beskikket en bistandsværge

samt redegøre for, om det er fornuftigt og foregår med rette

kvalitet i arbejdet, når der nu også er beskikket en bistands-

værge?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet vedrørende

Kriminalforsorgens ressourceforbrug indhentet en udtalelse fra Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, som har oplyst følgende:

”Det følger af straffelovens § 71, stk. 2, at en person, der er

dømt til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne

i §§ 68-70, skal have beskikket en bistandsværge. Tilsvarende

gælder, hvis afgørelsen giver mulighed for anbringelse i insti-

tution.

Kriminalforsorgen har ikke statistiske opgørelser over, hvor

mange klienter idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68

eller § 69 der har en bistandsværge. Dog er det oplevelsen, at

det gælder hovedparten af de foranstaltningsdømte klienter.

Antallet af foranstaltningsdømte klienter udgjorde per novem-

ber 2014 2890 klienter, svarende til ca. 30 pct. af det samlede

tilsynsklientel i kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen har ikke særskilte opgørelser over, hvor

mange tilsynsklienter der er prøveudskrevet fra forvaring, men

erfaringsmæssigt er der tale om et meget begrænset antal.

Det er ikke muligt at opgøre ressourceanvendelsen til den spe-

cifikke opgave, der vedrører tilsyn med klienter, der har fået

beskikket en bistandsværge. Dette skyldes, at de aktiviteter,

der i kriminalforsorgens afdelinger er knyttet til disse tilsyn,

også indeholder en række generelle tilsynsaktiviteter. Det er

heller ikke muligt at fordele udgifterne til lønninger i forhold

til de enkelte aktiviteter.”

Justitsministeriet skal endvidere anføre, at et tilsyn af Kriminalforsorgen

generelt har til formål at begrænse den dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Tilsynsmyndighedens opgave består både i at yde støtte og vejledning med

henblik på, at klienten kan leve en kriminalitetsfri tilværelse, og i at føre

kontrol med klienten, således at der kan gribes ind, hvis der skønnes at væ-

re risiko for recidiv. Tilsynsmyndigheden har en straffuldbyrdende myn-

dighedsopgave.

Kriminalforsorgens tilsyn, der gennemføres af Kriminalforsorgen i Frihed

(KiF), vil endvidere navnlig rette sig mod de perioder, hvor den pågælden-

de ikke er indlagt i psykiatrisk afdeling, men hvor den pågældende

–

som

led i foranstaltningsdommen

–

modtager ambulant psykiatrisk behandling.

Der kan f.eks. være tale om at opsøge den domfældte i tilfælde af udebli-

velse fra ambulant behandling, således at det kan sikres, at den pågælden-

de modtager den nødvendige behandling og dermed kan holde sig krimina-

litetsfri.

Afgørelse om, hvorvidt der skal etableres tilsyn ved Kriminalforsorgen,

træffes af retten.

En bistandsværge har til opgave at holde sig underrettet om den dømtes

tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke

udstrækkes længere end nødvendigt, jf. straffelovens § 71, stk. 2, 2. pkt.

Bistandsværgen skal endvidere bl.a. rådgive og vejlede den dømte om kla-

geadgang, herunder i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i

psykiatrien jf. § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 947 af 24. september 2009

(bistandsværgebekendtgørelsen), samt om muligheden for at søge en idømt

foranstaltning ændret eller ophævet, jf. straffelovens § 72.

Bistandsværgens hovedopgave er således at drage omsorg for, at en idømt

foranstaltning, herunder en indlæggelse i en psykiatrisk afdeling, ikke ud-

strækkes længere end nødvendigt. Bistandsværgens opgaver vil i den for-

bindelse ofte navnlig rette sig mod de perioder, hvor den pågældende er

indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Som det fremgår, adskiller formålet med og indholdet af de opgaver,

som varetages af Kriminalforsorgen i forbindelse med tilsyn med foran-

staltningsdømte, sig på en række punkter fra formålet med og indholdet af

de opgaver, som en beskikket bistandsværge varetager over for en person,

der er idømt en foranstaltningsdom.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den gældende ord-

ning, hvor en foranstaltningsdømt kan være undergivet tilsyn ved Krimi-

nalforsorgen og samtidig have en beskikket bistandsværge, er hensigts-

mæssig.