Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
TALESEDDEL TIL FORSVARSMINISTEREN TIL BESVARELSE AF REU
SAMRÅDSSPØRGSMÅL G OM HACKERANGREBET MOD CSC
FREDAG DEN 28. NOVEMBER 2014
REU samrådsspørgsmål G
”Ministeren bedes forholde sig til de af Center for Cybersikkerhed udarbejdede rapporter om
hackerangrebet på CSC, jf. REU alm. del – bilag 353 og 356 (folketingsåret 2013-14) og den
efterfølgende massive og usædvanlige kritik af myndighedernes håndtering af sagen som bl.a.
er fremført i artiklen ”Fortrolig rapport afslører elendig it-sikkerhed ved hackerangreb på CSC”,
bragt i Politiken den 11. oktober 2014.”
27. november 2014
Besvarelse af samrådsspørgsmål G
Hackerangrebet mod CSC var uden tvivl et af de
alvorligste hackerangreb, vi har set i Danmark, og jeg vil
gerne understrege, at regeringen tager denne sag meget
alvorligt. Derfor har regeringen også lagt stor vægt på at
få analyseret hackerangrebet grundigt. Desuden er det
meget vigtigt, at vi i staten aktivt bruger erfaringerne fra
angrebet til at styrke it-sikkerheden.
De rapporter, som omtales i spørgsmålet, har netop haft
til formål at analysere hackerangrebet og komme med
anbefalinger til styrkelse af it-sikkerheden. Analysen af
angrebet er sket i et tæt samarbejde mellem Center for
Cybersikkerhed og PET. De fremadrettede anbefalinger er
udarbejdet
af
Center
for
Cybersikkerhed
og
Digitaliseringsstyrelsen.
Som justitsministeren netop har forklaret, giver CSC-
rapport II en detaljeret beskrivelse af sikkerhedsbruddet
hos CSC, og det står klart, at it-sikkerheden hos CSC ikke
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430701_0002.png
var i orden. Men de berørte myndigheder har
efterfølgende gjort en stor indsats for at sikre, at it-
sikkerheden er blevet styrket.
Jeg vil nu komme nærmere ind på indholdet af den tredje
rapport om CSC-sagen, som indeholder anbefalinger til en
styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift.
For udover den konkrete indsats i forhold til it-
sikkerheden i det pågældende it-system hos CSC er det i
kølvandet på hackerangrebet mod CSC helt afgørende, at
såvel offentlige myndigheder som private virksomheder
lærer af de erfaringer, som kan udledes af angrebet.
Det er baggrunden for, at Center for Cybersikkerhed og
Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet en fælles rapport,
som tager udgangspunkt i de ting, som gik galt ved
sikkerhedsbruddet hos CSC og kommer med konkrete
anbefalinger til styrkelse af sikkerheden i statens
outsourcede it-drift.
CSC-sagen har først og fremmest understreget, at der
findes en reel og alvorlig trussel om cyberangreb imod
danske myndigheders digitale systemer.
En stor del af den statslige it-drift er outsourcet til
eksterne leverandører, og vi har den seneste tid set flere
andre alvorlige sikkerhedshændelser hos statens eksterne
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
it-leverandører, f.eks. utilgængeligheden af NemID i
kortere perioder, samt den såkaldte Se og Hør-sag. Derfor
er det særligt vigtigt, at der er stor fokus på sikkerheden i
outsourcet it-drift.
Den helt centrale anbefaling i rapporten er derfor, at
myndighederne skal være mere opmærksomme på at
stille passende sikkerhedsmæssige krav til deres
leverandører – og at myndighederne løbende skal følge
op på, om kravene fortsat er passende, og om
leverandørerne efterlever kravene.
[CSC-rapport III – anbefalingerne]
Rapportens anbefalinger fokuserer på fire områder:
[1] For det første skal myndighederne kende de trusler,
de står overfor, og de skal kende sårbarhederne i deres
systemer:
o
Det betyder blandt andet, at myndighedernes ledelse
skal vurdere konsekvenserne af, at data, som
myndigheden behandler, bliver stjålet.
o
Ledelsen skal også kende til de aktuelle trusler og til
de aktører, som kunne være interesseret i
myndighedernes data og systemer.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[2] For det andet skal myndighederne som nævnt stille
krav til it-sikkerheden hos leverandører – og følge op på
kravene:
o
Det understreges i rapporten, at sikkerheden i
systemerne er myndighedens ansvar. Det er derfor
ikke nok, at myndigheden bare forlader sig på, at
leverandøren nok har styr på tingene.
[3]
For
det
tredje
skal
myndighedernes
sikkerhedsorganisationer forankres i ledelsen:
o
Sikkerhedsbrud er meget dyre og betyder hver gang
potentielle omkostninger eller anden ulempe – både
for myndigheden og for borgere eller virksomheder.
Samtidig taber den involverede myndighed anseelse,
og offentligheden taber tillid til de digitale løsninger i
samfundet.
o
It-sikkerhed er derfor i høj grad et ledelsesspørgsmål.
[4] For det fjerde skal ministerierne koordinere og
videndele på sikkerhedsområdet:
o
Offentlige myndigheder står langt hen ad vejen med
de samme udfordringer, og de kan derfor lære af
hinanden – både om, hvad der gik galt, og om, hvad
der bliver gjort rigtigt.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg er sikker på, at anbefalingerne vil blive studeret
grundigt
af
myndighedernes
ledelser,
og
at
anbefalingerne vil være et godt grundlag for en styrkelse
af it-sikkerheden i myndighederne og hos deres
leverandører.
[Afslutning]
Alt i alt mener jeg, at vi med de to rapporter har fået en
grundig og meget brugbar bearbejdning af det alvorlige
hackerangreb mod CSC. It-sikkerheden er allerede
forbedret, og med de fremadrettede anbefalinger er der
skabt gode forudsætninger for at forbedre sikkerheden
yderligere.
Regeringen har helt fra starten haft fokus på at styrke
beskyttelsen mod cyberangreb. Et af de helt centrale
tiltag har i den forbindelse været oprettelsen af Center for
Cybersikkerhed, som altså også har spillet en helt central
rolle i forbindelse med analysen af angrebet mod CSC og i
forbindelse med udarbejdelse af de fremadrettede
anbefalinger.
Arbejdet med at forbedre sikkerheden fortsætter – både
hos Center for Cybersikkerhed og hos de enkelte
myndigheder. For lad mig understrege at det jo følger af
det almindelige sektoransvarsprincip, at det er de enkelte
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
myndigheder, der har ansvaret for it-sikkerheden i deres
egne systemer og i de systemer, som private leverandører
driver for myndighederne.
Regeringen har – bl.a. på baggrund af erfaringerne fra
CSC-sagen – allerede iværksat en række umiddelbare,
konkrete tiltag på cybersikkerhedsområdet, herunder
etablering af fora, der kan sikre en bedre videndeling på
området. Men vi vil også fremadrettet arbejde på
yderligere at styrke sikkerheden i statens it-løsninger.
Helt konkret formulerer regeringen en egentlig national
strategi for cyber- og informationssikkerhed.
Den nationale strategi skal sikre en målrettet indsats på
sikkerhedsområdet med sigte på at opretholde tryghed og
tillid til digitale løsninger. Det sker med deltagelse af en
række ministerier, og strategien omsættes umiddelbart i
en række konkrete initiativer, der skal være med til
yderligere at styrke cyber- og informationssikkerheden i
Danmark.
6