Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1420654_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. november 2014
Asyl og visumkontoret
Thomas Højgaard
2014-0030-2612
1340289
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 23 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere følgende del af statsministerens
tale ved Folketingets åbning den 7. oktober 2014: "Menneske-
smuglere, illegale indvandrere og kriminelle udlændinge ud-
fordrer vores grænser. Og skaber utryghed for danskerne. Der-
for vil regeringen indføre en mere intelligent og effektiv kon-
trol i grænseområderne. Vi vil give politiet mulighed for at ud-
føre en ny og skærpet udlændingekontrol i grænseområder og
lufthavne. Vi vil styrke kontrollen i lufthavnen, så den bliver
mere målrettet og konsekvent. Og politiet skal bruge ny og ef-
fektiv teknologi. For eksempel automatiske nummerpladescan-
nere ved grænserne. På den måde kan politiet sætte ind over
for menneskesmuglere og blive alarmeret, når mistænkelige bi-
ler kører ind i Danmark." Vil ministeren derudover redegøre
for beslutningsprocessen omkring nummerpladescannere og
mobile kameraer, herunder om allerede igangsatte projekter
med nummerpladescannere, samt for hvordan det i givet fald er
forløbet, og om der er et EU-udbud i gang? Hvornår forventer
ministeren, at nummerpladescannerne ved grænserne kan være
i funktion?”
Svar:
Justitsministeriet har den 7. november 2014 sendt et udkast til lovforslag
om styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne mv. i hø-
ring, jf. REU (Alm. del), bilag 49.
Som det fremgår af lovudkastets punkt 2.8.2, bygger lovforslaget på en
forudsætning om anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelsestek-
nologi (ANPG) til udlændingekontrolformål.
Justitsministeriet er opmærksom på, at anvendelsen af ANPG rejser nogle
centrale spørgsmål i forhold til persondatasikkerhed. Det forudsættes i den
forbindelse, at en implementering af ANPG til udlændingekontrolmæssige
formål vil ske inden for rammerne af persondatalovgivningen og med ind-
dragelse af Datatilsynet.
For nærmere oplysninger om ANPG og en mere generel politimæssig an-
vendelse af teknologien kan der henvises til Justitsministeriets besvarelse
af 20. oktober 2014 af spørgsmål nr. 1525 (Alm. del). Rigspolitiet har des-
uden supplerende oplyst, at udbud vedrørende automatiske nummerplade-
scannere er publiceret den 30. september 2014.
2