REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om, hvilke initiativer vil ministeren tage for at bremse udviklingen, der går i retning af, at antallet af landbetjente falder, med fare for at de små bysamfund i fremtiden bliver overset, og hvordan vil ministeren sikre, at den lokale tilstedeværelse af politiet ikke forsvinder, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. januar 2015

Politikontoret

Louise Falkenberg

2014-0030-2822

1406510

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 228 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. december 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om, hvilke initiativer vil ministeren tage for at bremse udviklingen, der går i retning af, at antallet af landbetjente falder, med fare for at de små bysamfund i fremtiden bliver overset, og hvordan vil ministeren sikre, at den lokale tilstedeværelse af politiet ikke forsvinder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 228 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilke

initiativer vil ministeren tage for at bremse udviklin-

gen, der går i retning af, at antallet af landbetjente falder, med

fare for at de små bysamfund i fremtiden bliver overset, og

hvordan vil ministeren sikre, at den lokale tilstedeværelse af

politiet ikke forsvinder, hvilket dels kan gå ud over tryghedsfø-

lelsen og dels den lokale dækning, idet landbetjentene løser

mange opgaver lokalt og har et godt overblik over, hvad der

sker i lokalsamfundene?”

Svar:

Jeg har en klar forventning om, at politiet organiserer sig således, at de

ressourcer, der er til rådighed, udnyttes bedst muligt. Det gælder også i

forhold til, hvordan lokalpolitiet i de enkelte kredse skal organiseres. Jeg

har derfor ikke planer om at iværksætte initiativer, der pålægger politiet at

indrette sig på en bestemt måde.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan indledningsvis oplyse, at politiet løbende sø-

ger at organisere sig således, at der opnås den bedst mulige og

mest hensigtsmæssige udnyttelse af politiets samlede ressour-

cer. I den forbindelse varetages en række forskellige hensyn.

Politiet skal for det første organiseres på en måde, som sikrer

en stærk og handlekraftig beredskabsmæssig kapacitet

–

både i

dagligdagens beredskab, når borgerne har behov for hurtig og

effektiv udrykning, og ved en større, uvarslet hændelse, det

være sig f.eks. voldsomme vejrfænomener eller terror.

Samtidig skal politiets organisering understøtte en stærk efter-

forsknings- og analysekapacitet med specialiserede kompeten-

cer, som kan håndtere den i stigende grad komplicerede, græn-

seoverskridende og teknisk sofistikerede organiserede og al-

vorlige kriminalitet.

Hertil kommer, at politiet

–

som anført i spørgsmålet

–

skal

have en lokal tilstedeværelse, som ikke nødvendigvis er be-

grundet i et betydeligt kriminalitetstryk, men som har til formål

at øge borgernes tryghed.

Den tryghedsskabende indsats kan være relevant både i f.eks.

særligt udsatte boligområder med betydelig kriminalitetsudfor-

dringer og i de små bysamfund, som nævnes i spørgsmålet.

Ved organiseringen af politiets tilstræbes det at sikre, at alle de

forskellige hensyn varetages, og således også, at politiet har en

betydelig lokal og tryghedsskabende forankring.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at tryghed, synlighed og nærhed

i et givent lokalsamfund ikke alene afhænger af, om der findes

en landpolitistation, men i nok så høj grad af politiets evne til

effektivt og professionelt at løse opgaverne i lokalsamfundet,

at gennemføre målrettede, tryghedsskabende indsatser og hur-

tigt at komme til stede, når der er brug for det.

For at kunne løse de forskellige opgaver på en professionel og

omkostningseffektiv måde arbejder politiet generelt mod en

organisering i større og mere fleksible faglige fællesskaber, der

også i lokalsamfundet kan arbejde på tværs af sektorer og

myndigheder samt arbejde analytisk og problemorienteret med

lokale kriminalitetsudfordringer.

Den konkrete tilrettelæggelse af politibetjeningen af borgerne i

et givent område afhænger blandt andet af befolkningskoncen-

trationen, infrastrukturen og kriminalitetstrykket, således at

ressourcerne prioriteres i forhold til, hvor behovet er størst.

Denne prioritering fører i nogle tilfælde til, at stillingerne som

landbetjente nedlægges og erstattes af andre måder at skabe

lokal forankring og tryghed for borgerne. I den forbindelse kan

bl.a. nævnes en række lokalforankrede initiativer i landets poli-

tikredse, der på forskellig vis bl.a. har til formål at skabe nær-

hed og tryghed for borgerne også i små bysamfund, f.eks. den

mobile

politistation (Københavns Vestegns Politi), ”Din Be-

tjent”-konceptet

(Københavns Politi) og de lokale tryghedsam-

bassadører (Midt- og Vestjyllands Politi).

Afslutningsvis kan Rigspolitiet oplyse, at mange af de traditio-

nelle borgeropgaver, som bl.a. landbetjentene har taget sig af,

er bortfaldet eller blevet væsentlig færre eller mindre i omfang.

Som eksempler kan nævnes, at private straffeattester kan be-

stilles digitalt, at kommunerne behandler ansøgning om køre-

kort og fornyelse af kørekort, at visse anmeldelser kan foreta-

ges digitalt, f.eks. anmeldelser om tyveri og hærværk, og at der

nu er mulighed for at forkynde f.eks. stævninger og vidneind-

kaldelser telefonisk.”