REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om, hvilket formål det tjener at nedlægge navneforbud i sager af den karakter, som sagen om den hovedmistænkte i drabsforsøget på Lars Hedegaard, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

23. februar 2015

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Michael de Thurah

Sagsnr.: 2014-0030-2817

Dok.:

1405560

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 223 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. december 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om, hvilket formål det tjener at nedlægge navneforbud i sager af den karakter, som sagen om den hovedmistænkte i drabsforsøget på Lars Hedegaard, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 223 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilket formål det tjener at ned-

lægge navneforbud i sager af den karakter, som sagen om den

hovedmistænkte i drabsforsøget på Lars Hedegaard, jf. artiklen

i Ekstra Bladet den 26 november 2014 ”Sigtet for Hedegaard-

attentat fredes af domstole”, herunder også set i forhold til at

navnet allerede er tilgængeligt for offentligheden?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Jeg

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Kø-

benhavns Politi, der behandler straffesagen om drabsforsøget

på Lars Hedegaard, og fra Statsadvokaten i København. Kø-

benhavns Politi har oplyst følgende:

”I henhold til retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, kan retten i

straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn,

stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen

nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden

måde offentliggøres (navneforbud), når offentlig gengivelse vil

udsætte nogen for unødvendig krænkelse.

Det fremgår desuden af retsplejelovens § 31, stk. 3, at retten

ved afgørelsen om navneforbud skal tage hensyn til lovover-

trædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning.

I den konkrete sag afsagde Retten på Frederiksberg den 30.

april 2014 efter anmodning fra forsvareren kendelse om navne-

forbud for så vidt angår den person, der er varetægtsfængslet in

absentia som sigtet for drabsforsøget på Lars Hedegaard. An-

klagemyndigheden protesterede ikke mod navneforbuddet.

Retten fandt efter sigtelsens karakter

–

og idet den pågældende

var varetægtsfængslet in absentia og dermed ikke havde haft

lejlighed til at udtale sig

–

at offentlig gengivelse af sigtedes

navn, stilling eller bopæl vil udsætte denne for unødvendig

krænkelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2. Retten fandt

endvidere, at de i retsplejelovens § 31, stk. 3, nævnte hensyn

ikke talte imod nedlæggelse af navneforbuddet.

Den 30. oktober 2014 tog Retten på Frederiksberg på ny stil-

ling til spørgsmålet om navneforbud i sagen, idet en journalist

fra Ekstra Bladet havde fremsat anmodning om ophævelse af

navneforbuddet.

Den del af retsmødet, hvor henholdsvis forsvareren og ankla-

gemyndigheden redegjorde for sagen og procederede spørgs-

målet om ophævelse af navneforbud, foregik for lukkede døre

af hensyn til sagens oplysning, hvorfor der ikke i denne besva-

relse kan redegøres nærmere herfor. Byretten besluttede heref-

ter, at der ikke efter nedlæggelse af navneforbuddet den 30.

april 2014 ses at være fremkommet nye oplysninger, der kan

begrunde en ophævelse af navneforbuddet, og Ekstra Bladets

begæring blev derfor ikke taget til følge.

Ekstra Bladet kærede byrettens kendelse, og den 24. november

2014 stadfæstede Østre Landsret kendelsen. Landsretten anfø-

rer i kendelsen, at den pågældende er sigtet for forsøg på

manddrab og varetægtsfængslet in absentia, han er ikke blevet

afhørt til sigtelsen, og varetægtsfængslingen er sket i medfør af

retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, idet retten blandt andet har

fundet, at der er begrundet mistanke om, at den pågældende

har gjort sig skyldig i forsøg på manddrab. På den baggrund

tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at ophæve det

nedlagte navneforbud, idet offentlig gengivelse af den sigtedes

navn, stilling eller bopæl vil udsætte ham for en unødvendig

krænkelse.

Det forhold, at den sigtedes navn eventuelt skulle være gengi-

vet i udenlandske medier på trods af navneforbuddet afsagt af

en dansk domstol, fører efter Københavns Politis opfattelse ik-

ke til, at offentligheden her i landet nødvendigvis har kendskab

til den pågældendes navn, og giver således ikke grundlag for

en ændret vurdering af rettens kendelse.”

Statsadvokaten i København har oplyst, at hun kan henholde

sig til Københavns Politis besvarelse. Statsadvokaten har end-

videre henvist til en afgørelse om navneforbud gengivet i Uge-

skrift for Retsvæsen 2010, side 1427, hvor Højesteret slog fast,

at forudgående offentlig omtale på internettet af tiltaltes navn i

forbindelse med en straffesag ikke medførte, at der ikke kunne

nedlægges navneforbud. I den pågældende sag blev byretten

og landsrettens afgørelse om navneforbud og dørlukning stad-

fæstet.”