REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om at kommentere artiklen Groft uansvarlige chefer undgår karantænesager, bragt i Børsen den 19. november 2014, samt oplyse, om ministeren vil ændre loven, således det bliver muligt at blive idømt konkurskarantæne for den personkreds, der har været i ledelsen for en længere periode end den nuværende, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2014

Procesretskontoret

Anne Ruberg

2014-0030-2809

1403842

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 222 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om at kommentere artiklen Groft uansvarlige chefer undgår karantænesager, bragt i Børsen den 19. november 2014, samt oplyse, om ministeren vil ændre loven, således det bliver muligt at blive idømt konkurskarantæne for den personkreds, der har været i ledelsen for en længere periode end den nuværende, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 222 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Groft uansvarlige

chefer undgår

karantænesager”, bragt i Børsen den 19. novem-

ber 2014, samt oplyse, om ministeren vil ændre loven, således

det bliver muligt at blive idømt konkurskarantæne for den per-

sonkreds, der har været i ledelsen for en længere periode end

den nuværende, hvor det kun gælder ledelsen det seneste år

forud for konkursen, så det sikres, at det ikke blot er stråmænd,

der idømmes konkurskarantæne.”

Svar:

I den artikel, der henvises til i spørgsmålet, peger advokat Bo Vadt Chri-

stensen på, at det er et problem, at konkurslovens regler om konkurskaran-

tæne kun giver mulighed for at pålægge den personkreds, der har været i

ledelsen inden for det seneste år, konkurskarantæne.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det fremgår af konkurs-

lovens § 157, stk. 1, at der efter kurators begæring kan pålægges den, der

senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virk-

somhed konkurskarantæne, hvis det må antages, at den pågældende på

grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledel-

sen af en erhvervsvirksomhed. Såfremt skyldneren var under tvangsopløs-

ning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslut-

ningen om tvangsopløsning.

Spørgsmålet om, hvilken personkreds som bør kunne pålægges konkurska-

rantæne, blev forud for lovforslagets fremsættelse overvejet af Konkursrå-

det og Justitsministeriet.

Konkursrådet bemærkede i den forbindelse bl.a., at en person, der leder et

selskab, typisk en vis tid i forvejen vil kunne forudsige, at selskabet vil gå

konkurs. Det vil derfor være nødvendigt, at reglerne om konkurskarantæne

ikke blot omfatter personer, der leder selskabet på det tidspunkt, hvor sel-

skabet tages under konkursbehandling, men også personer, der i en vis tid

forud herfor har ledet selskabet. I modsat fald ville en person kunne undgå

at blive omfattet af reglerne ved at udtræde af ledelsen kort tid før selska-

bets konkurs.

Konkursrådet foreslog på den baggrund, at reglerne om konkurskarantæne

skulle omfatte personer, der inden for det seneste år før fristdagen har væ-

ret medlem af ledelsen i selskabet. Konkursrådet bemærkede i den anled-

ning, at man var opmærksom på, at en sådan fast etårsfrist indebærer, at

reglerne vil komme til at omfatte personer, som ikke bør pålægges karan-

tæne, og at der omvendt vil være personer, som falder uden for reglerne,

selv om de pågældende for så vidt har handlet på en måde, som i øvrigt

kunne begrunde, at de pålægges karantæne.

Samlet set var det Konkursrådets opfattelse, at en fast tidsfrist giver færre

ulemper end f.eks. en mere skønsmæssig vurdering. Hertil bemærkede

Konkursrådet, at det vil være sjældent, at en person, der som medlem af

ledelsen gennem groft uforsvarlig forretningsførelse har medvirket til, at

andre har lidt tab, ikke fanges af regelsættet. Det vil forudsætte, at den på-

gældende person udtrådte af ledelsen, fordi den pågældende forudså, at

selskabet ville gå konkurs med en fristdag, der lå mere end et år ud i frem-

tiden. I en sådan situation, har det formodningen imod sig, at den pågæl-

dendes forhold har sammenhæng med konkursen.

Justitsministeriet var grundlæggende enig i Konkursrådets synspunkter, og

det er min opfattelse, at der med den gældende etårsfrist i konkurslovens §

157, stk. 1, er fundet den rette balance.