REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om ministeren vil ændre i regelsættet for konkurskarantæneregistret, således det sikres, at en væsentlig del af den gruppe, som gerne skulle beskyttes mod tab gennem konkurskarantæneordningen får adgang til at søge i registret, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2014

Procesretskontoret

Anne Ruberg

2014-0030-2808

1403788

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om ministeren vil ændre i regelsættet for konkurskarantæneregistret, således det sikres, at en væsentlig del af den gruppe, som gerne skulle beskyttes mod tab gennem konkurskarantæneordningen får adgang til at søge i registret, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 221 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministen bedes oplyse, om ministeren vil ændre i regelsættet

for konkurskarantæneregistret, således det sikres, at en væsent-

lig del af den gruppe, som gerne skulle beskyttes mod tab gen-

nem konkurskarantæneordningen (private virksomheder,

iværksættere, forbrugere m.m.) får adgang til at søge i regi-

stret.”

Svar:

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at reglerne om konkurskarantæne

fremgår af konkurslovens kapitel 19. Det følger heraf, at en person, der er

gået konkurs med en virksomhed og som på grund af groft uforsvarlig for-

retningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed,

kan få forbud mod i en periode at drive visse former for erhvervsvirksom-

hed.

Spørgsmålet om, hvorvidt offentligheden bør have adgang til oplysninger

om sådanne pålagte konkurskarantæner, blev forud for lovforslagets frem-

sættelse overvejet af Konkursrådet og Justitsministeriet.

Samlet set var det Konkursrådets opfattelse, at der ikke var noget stort be-

hov for at give private adgang til konkurskarantæneregistret. Konkursrådet

bemærkede i den forbindelse bl.a., at formålet med privates adgang til re-

gistret må være at advare mod som kunde, financier eller leverandør at

indgå aftale med den pågældende registrerede. Konkursrådet fandt imidler-

tid, at den primære beskyttelse mod, at en person, der er pålagt konkurska-

rantæne, i strid med karantænen driver erhvervsmæssig virksomhed, må

være, at den pågældende ikke kan være registreret i Erhvervsstyrelsens it-

system som ledelsesmedlem og ikke i strid med karantænen kan være

momsregistreret eller registreret hos SKAT som arbejdsgiver.

Det var endvidere vurderingen, at det må anses for mindre sandsynligt, at

almindelige forbrugere, før de indgår en aftale med en erhvervsdrivende, i

givet fald vil undersøge, om den pågældende er pålagt konkurskarantæne.

Justitsministeriet delte denne opfattelse.

Konkursrådet og Justitsministeriet lagde desuden vægt på de mulige util-

sigtede skadevirkninger, der kan være for den registrerede, ved at give pri-

vate adgang til konkurskarantæneregistret. Justitsministeriet lagde i den

forbindelse vægt på, at oplysninger om pålagte konkurskarantæner vil væ-

re tilgængelige på internettet på ubestemt tid, hvis de gøres offentligt til-

gængelige, ligesom en offentliggørelse af oplysningerne efter ministeriets

opfattelse endvidere ville kunne give anledning til identifikationsproble-

mer, f.eks. ved ofte forekommende navne.

Det var bl.a. på denne baggrund Justitsministeriets samlede vurdering, at

oplysningerne om pålagte karantæner ikke skulle gøres tilgængelige for of-

fentligheden.

Reglerne om konkurskarantæneregistret og offentlighedens adgang hertil

blev således grundigt overvejet af både Konkursrådet og Justitsministeriet.

I den forbindelse blev argumenter for og imod offentlighedens adgang til

registret nøje afvejet over for hinanden.

Det er min opfattelse, at der med de gældende regler blev fundet den rette

balance mellem hensynet til offentligheden og hensynet til den, der er på-

lagt en konkurskarantæne.

Det bemærkes, at reglerne om konkurskarantæne er undergivet lovover-

vågning, således at der fem år efter lovens ikrafttræden skal foretages en

evaluering af reglerne, herunder spørgsmålet om offentlighedens adgang

til oplysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne.

Justitsministeriet vil i den forbindelse på ny overveje, om offentligheden

bør have adgang til oplysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne.