REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om, at retsforfølge danske statsborgere eller personer med opholdstilladelse i Danmark, som direkte eller indirekte igennem deres organisation, f.eks. Islamisk Stat, er i militær konflikt med danske styrker i udlandet, med angivelse af den konkrete lovgivning og de konkrete paragraffer, herunder oplyse hvilke strafferammer der er for de forskellige bestemmelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

11. december 2014

Kontor:

Strafferetskontoret

Sagsbeh: Tina Tolstrup Bak Jen-

sen

Sagsnr.: 2014-0030-2805

Dok.:

1402166

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 214 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om, at retsforfølge danske statsborgere eller personer med opholdstilladelse i Danmark, som direkte eller indirekte igennem deres organisation, f.eks. Islamisk Stat, er i militær konflikt med danske styrker i udlandet, med angivelse af den konkrete lovgivning og de konkrete paragraffer, herunder oplyse hvilke strafferammer der er for de forskellige bestemmelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 214 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er efter

den gældende lovgivning, for at retsforfølge danske statsborge-

re eller personer med opholdstilladelse i Danmark, som direkte

eller indirekte igennem deres organisation, f.eks. Islamisk Stat,

er i militær konflikt med danske styrker i udlandet, med angi-

velse af den konkrete lovgivning og de konkrete paragraffer,

herunder oplyse hvilke strafferammer der er for de forskellige

bestemmelser?”

Svar:

Regeringen tager på det kraftigste afstand fra, at personer tilslutter sig

internationale ekstremistiske organisationer for at deltage i væbnede kon-

flikter i udlandet. Dette gælder selvsagt også personer, som direkte eller

indirekte tilslutter sig ekstremistiske organisationer, der er i væbnet kon-

flikt med danske styrker i udlandet.

Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 4. november 2014 af spørgs-

mål nr. 387 (Alm. del) fra Folketingets Forsvarsudvalg har regeringen der-

for også fremlagt en handlingsplan om forebyggelse af radikalisering og

ekstremisme. Formålet med handlingsplanen er at styrke forebyggelsesind-

satsen over for de personer, som er i risiko for at blive en del af ekstremi-

stiske miljøer. Men hvis det forebyggende arbejde ikke har den ønskede

effekt, må der skrappere midler til.

Derfor vil regeringen fremsætte et lovforslag, der giver myndighederne

supplerende værktøjer til at styrke indsatsen mod rekruttering til væbnet

konflikt i udlandet. Der vil således blive fremsat lovforslag om ændring af

pasloven, der vil give politiet mulighed for midlertidigt at inddrage passet

fra danske statsborgere, som mistænkes for at ville udrejse for at deltage i

en væbnet konflikt. Samtidig vil politiet få mulighed for at meddele den

pågældende et forbud mod at udrejse af Danmark i et nærmere bestemt

tidsrum. Med forslaget vil der blive lagt op til, at udrejse i strid med et ud-

rejseforbud som udgangspunkt skal medføre en ubetinget fængselsstraf.

Der vil endvidere blive fremsat lovforslag om ændring af udlændingelo-

ven, der bl.a. skal sikre, at det vil kunne få opholdsretlige konsekvenser for

en herboende udlænding, hvis den pågældende udrejser for at deltage i en

væbnet konflikt.

Herudover er der behov for at få afklaret, om de gældende strafbestemmel-

ser er tilstrækkelige til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede

konflikter i udlandet. Justitsministeriet har derfor bedt Straffelovrådet om

at vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt

værn i forhold til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede kon-

flikter i udlandet, samt foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, som kan

styrke indsatsen på området.

Spørgsmålet om, hvad der skal til, for at personer i anledning af, at de

direkte eller indirekte gennem en organisation som f.eks. ”Islamisk Stat” er

i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet, kan straffes for overtræ-

delse af bestemmelser i straffeloven, afhænger af, om de pågældende per-

soner beviseligt har begået et strafbart forhold omfattet af sådanne be-

stemmelser.

Dette vil bero på en nærmere konkret vurdering, som i givet fald i sidste

ende vil skulle foretages af domstolene.

Om de bestemmelser inden for Justitsministeriets ressortområde (straf-

feloven), som det i den forbindelse kunne være relevante at overveje nær-

mere, kan det oplyses, at straffelovens kapitel 12 og 13 (§§ 98-118 a) in-

deholder bestemmelser om forbrydelser mod statens selvstændighed og

sikkerhed samt mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, ter-

rorisme mv.

Efter straffelovens § 101 straffes den, som med krig, besættelse eller andre

fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til fjenden

forberedes, med fængsel indtil 16 år.

Efter straffelovens § 102, stk. 1, straffes den, som under krig eller besæt-

telse yder fjenden bistand ved råd eller dåd eller til fremme af fjendtlig in-

teresse svækker den danske stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed,

med fængsel indtil 16 år. I bestemmelsens stk. 2 nævnes eksempler på bi-

stand til fjenden, herunder bl.a. hvervning eller tjenstgøring i fjendtlig

krigs- eller besættelsesmagts væbnede styrker, udførelse af hverv som civil

funktionær, angivere, propaganda eller ydelse af væsentlig økonomisk

støtte.

Om straffelovens §§ 101 og 102 henvises der nærmere til Justitsministeri-

ets besvarelse af 4. november 2014 af spørgsmål nr. 387 (Alm. del) fra

Folketingets Forsvarsudvalg.

Fra straffelovens kapitel 13 kan særligt fremhæves følgende bestemmelser:

Efter straffelovens § 114, stk. 1, straffes for terrorisme den, som med fort-

sæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt tvinge

danske eller udenlandske offentlige myndigheder til at foretage eller und-

lade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands

grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sam-

fundsmæssige strukturer begår en af de oplistede handlinger, når handlin-

gen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan til-

føje et land alvorlig skade, med fængsel indtil på livstid. Handlinger om-

fattet af bestemmelsen kan f.eks. være manddrab, grov vold, frihedsberø-

velse, forstyrrelse af trafiksikkerheden, grove våbenlovsovertrædelser,

brandstiftelse mv.

Efter straffelovens § 114 a kan straffen for visse terrorlignende handlinger

anført i Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, som ikke

er omfattet af § 114, overstige den højeste for lovovertrædelsen foreskrev-

ne straf med indtil det halve. Hvis den højeste foreskrevne straf er mindre

end 4 års fængsel, kan straffen dog stige til fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 114 b straffes den, der direkte eller indirekte yder

økonomisk støtte til, tilvejebringer eller indsamler midler til eller stiller

penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til

rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller

har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a, med

fængsel indtil 10 år.

Efter straffelovens § 114 c, stk. 1, straffes den, som hverver en person til at

begå eller fremme terrorhandlinger omfattet af §§ 114 eller 114 a eller til

at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen

eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter, med fængsel

indtil 10 år. Under særlig skærpende omstændigheder kan straffen stige til

fængsel i 16 år.

Efter straffelovens § 114 c, stk. 2, straffes den, som hverver en person til at

begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 b eller til at slutte sig til en

gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslut-

ningen begår handlinger af denne karakter, med fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 114 c, stk. 3, straffes den, som lader sig hverve til at

begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a, med fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 114 d, stk. 1, straffes den, som træner, instruerer eller

på anden måde oplærer en person til at begå eller fremme handlinger om-

fattet af § 114 eller § 114 a med viden om, at personen har til hensigt at

anvende færdighederne til dette formål, med fængsel indtil 10 år. Under

særlig skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i 16 år.

Efter straffelovens § 114 d, stk. 2, straffes den, som træner, instruerer eller

på anden måde oplærer en person til at begå eller fremme handlinger om-

fattet af § 114 eller § 114 a med viden om, at personen har til hensigt at

anvende færdighederne til dette formål, med fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 114 d, stk. 3, straffes den, som lader sig træne, instru-

ere eller på anden måde oplære til at begå handlinger omfattet af § 114 el-

ler § 114 a, med fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 114 e straffes den, som i øvrigt fremmer virksomhe-

den for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har

til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller

114 d, med fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 114 f straffes den, som uden at forholdet omfattes af

§§ 114-114 e, deltager i eller yder væsentlig økonomisk støtte til korps,

gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at

øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af

samfundsordenen, med fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 114 g straffes den, som uden at forholdet omfattes af

§§ 114-114 f, deltager i en ulovlig militær organisation eller gruppe, med

bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det bemærkes, at straffelovens §§ 114 f og 114 g, der er en videreførelse

af den § 114, der var gældende

før gennemførelsen af ”Anti-terrorpakke I”

(lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven samt

lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sveri-

ge), kun kan anvendes som værn over for angreb på danske offentlige an-

liggender og den danske samfundsorden.

Det kan tilføjes, at også andre bestemmelser i straffeloven end bestemmel-

ser fastsat i kapitel 12 og 13 efter omstændighederne kan finde anvendelse

i forhold til personer, der direkte eller indirekte deltager i en væbnet kon-

flikt i udlandet. Dette gælder eksempelvis reglerne om drab og vold.

Det kan endvidere tilføjes, at straffelovens § 7 om dansk straffemyndighed

for handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde,

omfatter personer, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er

bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet.