Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Retsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. januar 2015
2014-5044
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Retsudvalget har i brev af 26. november 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(REU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr.204:
Som opfølgning på REU alm. del – svar på spørgsmål 975 (2012-13), bedes
ministeren sørge for, at Movia kigger videoovervågningen igennem for at finde
ud af, hvor Else Birkedal stod på og af bussen, således at det kan afklares om
hun skal have medhold i sagen eller ej.
Svar:
Min forgænger Pia Olsen Dyhr (SF) har, som det fremgår af spørgsmålet, tidli-
gere besvaret REU alm. del spørgsmål 975 (2012-13) om denne sag.
Som det fremgår deraf vedrører sagen både en kontrolafgift, som imidlertid er
eftergivet, og en politianmeldelse. Det fremgår ikke tydeligt af spørgsmål 204,
hvilket af disse elementer, der sigtes til i spørgsmålet.
Som også min forgænger har anført, kan jeg ikke kommentere på den del af
hændelsen, som vedrører politianmeldelsen.
Movia har på baggrund af spørgsmålet over for Transportministeriet oplyst, at
Movia ikke ligger inde med de pågældende videooptagelser. Busdriftsoperatø-
ren er i den nuværende kontrakt forpligtet til, at busserne skal være videoover-
våget. Det fremgår også af kontrakten mellem Movia og deres driftsoperatør, at
lagring af billedmaterialet skal sikres i minimum 120 timer. Den kontraktlige
lagreringsperiode er således overskredet, da henvendelsesbilaget om sagen,
bilag 353, der henvises til i REU alm. del spørgsmål 975, er dateret til 21. juli
2012.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke