Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 16. december 2014
Spørgsmål fra Retsudvalget til
Udenrigsministeren af 26. november 2014
– efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
REU alm. del – spørgsmål 198
REU alm. del spørgsmål 198:
Vil ministeren redegøre nærmere for forløbet i forbindelse med, at ministeriet den 6. november
2014 modtager en kopi af afslaget på besøgsanmodningen og det vedlagte brev af 28. august,
som generalkonsulatet i Tyrkiet har modtaget den 29. august (jf. URU alm. del – svar på
spørgsmål nr. 42), og hvori det anføres, at BH stammer fra Syrien, således at det af redegørel-
sen fremgår, hvem der afsender brevene, og hvem der modtager brevene, fra brevene modtages
i ministeriet og frem til, at ministeren får kendskab til brevenes indhold.
Svar:
Udenrigsministeriets Borgerservice modtager den 6. november kopi af afslaget på besøgsan-
modningen og det vedlagte brev af 28. august. Det sker som led i udarbejdelsen af Udenrigsmi-
nisteriets bidrag til Justitsministeriets tidslinje i sagen. Som led i denne sagsbehandling indsen-
der en medarbejder ved ambassaden Ankara dokumenterne til Udenrigsministeriet, Borgerser-
vice, kontoret for Bistand og Beredskab. Udenrigsministeren orienteres om Justitsministeriets
tidslinje i forbindelse med forelæggelsen af besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 8 den 16.
november.