REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om varetægtsfængsling og afsoning i almindelige fængsler for børn og unge under 18 år, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. november 2014

Sebastian Boel Byth

2014-0035-0249

1387759

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A

fra Folketingets Retsudvalg den 20. november 2014

Samrådsspørgsmål A:

”Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til

varetægtsfængsling og afsoning i almindelige fængsler for børn og unge

under 18 år, samt regeringens holdning til isolationsfængsling af disse og

en eventuel begrænsning af eller forbud mod dette.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

[Indledning]

Jeg vil først og fremmest gerne takke for ordet, og for at få

lov til at drøfte emnet om unge i fængsel.

Jeg er meget optaget af, dels at vi som samfund gør alt, hvad vi

kan for at hindre børn og unge i at gå ud af den gale vej og ende

i kriminalitet, dels at vi - når vi håndterer børn og unge, som har

begået kriminalitet – hele tiden har fokus på, hvordan vi hjælper

dem videre til et liv uden kriminalitet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet om varetægtsfængsling og afsoning i almindelige fængsler for børn og unge under 18 år, til justitsministeren

Det er både i deres egen, deres potentielle ofres, og samfundets

interesse.

[Grundlæggende holdning]

Indledningsvist vil jeg gerne gøre min grundlæggende

holdning helt klar.

Børn og unge hører i min verden ikke hjemme i fængsler

sammen med voksne, og unge under 18 år, der begår

kriminalitet og idømmes fængselsstraf, skal derfor som det helt

klare udgangspunkt heller ikke sidde i fængsel.

Jeg har drøftet dette med socialministeren, og han er meget enig

i min holdning.

Ligeledes bør unge under 18 år, der skal varetægtsfængsles,

ikke placeres i et arresthus.

Der er i dag unge under 18 år, der sidder i et arresthus eller

fængsel.

Hver ung under 18 år i fængsel er i mine øjne i princippet én for

mange. Den gruppe bør vi altså efter min opfattelse som

samfund stræbe efter at håndtere uden for fængselssystemet.

Det kræver selvfølgelig, at de fornødne rammer uden for

fængselssystemet er til stede.

For vi skal ikke være blinde for, at der i den gruppe unge, som i

dag havner i fængslerne, indgår nogle, som det kan være

vanskeligt at håndtere uden for fængslerne.

Det er ikke det samme som, at vi skal læne os tilbage og uden

videre acceptere tingenes tilstand. Tværtimod. Men vi skal gøre

os helt klart, hvilke udfordringer vi står over for, så vi kan

overveje målrettede løsninger.

[Kortlægning]

Det første, jeg vil gøre, er derfor at bede Kriminalforsorgen

om at 1) kortlægge årsagen til, at unge placeres i et fængsel

frem for en institution. Både som regering og folketing har vi

behov for et mere klart billede af de årsager, som findes, til, at

unge i dag placeres i fængsler – både i forbindelse med

varetægtsfængsling og afsoning.

Samtidig vil jeg bede Kriminalforsorgen om at kortlægge, 2)

hvilke former for kriminalitet de unge, som placeres i fængsler

og arresthuse, har begået, 3) hvor lange straffe de afsoner eller

hvor lang tid de er varetægtsfængslet, og 4) hvor gamle de er,

herunder i hvilket omfang der kan siges noget om, hvorvidt de

navnlig sidder i fængsel i den sidste tid frem mod, at de fylder

18 år.

Denne kortlægning af problemets karakter vil jeg bede

Kriminalforsorgen om at prioritere, så den foreligger i

begyndelsen af det nye år.

Kortlægningen skal give et bedre grundlag for at vurdere, hvad

der kan gøres for at holde de unge ude af fængsler.

Med afsæt i kortlægningen vil jeg drøfte med relevante

parter, hvordan vi tilrettelægger de unges afsoning på en anden

måde.

Desuden vil Justitsministeriet sammen med Kriminalforsorgen

og andre relevante myndigheder kunne vurdere, om der er

regler, som skal ændres, for at sikre, at målet nås.

Det vil selvfølgelig være naturligt, at Justitsministeriet drøfter

problemstillingen med Socialministeriet samt KL og Danske

Regioner.

Jeg vil nu helt kort gennemgå de gældende regler på området.

[Varetægtsfængsling]

Frihedsberøvelse af børn og unge i alderen 15-17 år i

forbindelse

med

straffesag

sker

enten

ved

varetægtsfængsling, mens sagen behandles, eller som led i

afsoning af en straf.

Når der opstår spørgsmål om varetægtsfængsling af 15-17-

årige, er udgangspunktet, at anklagemyndigheden vil skulle

nedlægge påstand om anbringelse i varetægtssurrogat i form af

f.eks. anbringelse i eget hjem eller institution.

Det er dog i sidste ende retten, der træffer afgørelse om

varetægtsfængsling, og som beslutter, om den unge skal

varetægtsfængsles i surrogat eller i et almindeligt arresthus.

[Afsoning]

10.

Hvis man vender sig mod situationen for børn og unge, der

skal afsone en dom, er det allerede i dag sådan, at unge, der har

begået kriminalitet, ikke i lige så stor udstrækning som voksne

skal idømmes ubetinget fængselsstraf for deres forbrydelse.

Den unges alder indgår altså som et særligt hensyn i forbindelse

med sanktionsfastsættelsen i en straffesag.

Retten har herudover mulighed for at idømme unge, som på

gerningstidspunktet ikke er fyldt 18 år, og som har begået

grovere personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, en

ungdomssanktion i form af en struktureret kontrolleret

socialpædagogisk behandling af 2 års varighed.

Denne sanktionsform anvendes i sager, hvor domstolene ellers

ville have idømt en ubetinget fængselsstraf på mellem 30 dage

og op til ca. et års fængsel, og betyder altså i praksis, at den

unge modtager en socialpædagogisk behandling og ikke

kommer til at afsone i et almindeligt fængsel.

Selv om der findes særlige regler om straf til unge, så er det

ikke desto mindre stadig en lille gruppe af unge under 18 år, der

idømmes ubetinget fængsel.

11.

I de tilfælde, hvor unge under 18 år er blevet idømt en

fængselsstraf, er udgangspunktet, at de ikke skal udstå deres

straf i et fængsel.

Men der er som nævnt nogle, som det kan være vanskeligt at

håndtere uden for fængslerne.

Langt hovedparten af de unge, der ender med at afsone i

fængsler, afsoner i fængsler med særlige ungeafdelinger, hvor

der er ansat ungefagligt personale.

12.

Når en ung bliver anbragt i et fængsel, kan det i

overordnede træk f.eks. skyldes, at den unge har fået en længere

frihedsstraf for alvorlig kriminalitet, at den unge tidligere er

undveget fra opholdssteder, eller at den unge tidligere har udvist

voldelig adfærd eller manglende vilje til at samarbejde i en

sådan grad, at vedkommende ikke kan rummes på en

socialpædagogisk institution eller på en af kriminalforsorgens

pensioner. Det kan også skyldes, at den unge selv vælger denne

afsoningsform.

Hvis vi seriøst skal forsøge at gøre noget på dette område – og

det synes jeg, at vi skal – så har vi brug for at være mere skarpe

på årsagerne. Det er netop det, Kriminalforsorgens kortlægning

i den kommende tid skal afdække.

[Isolationsfængsel af unge]

13.

Brugen af isolation er en yderst indgribende foranstaltning,

der i videst muligt omfang bør undgås. Selvfølgelig ikke mindst

i forhold til de unge.

Der er i dag brug af isolation ved enten udelukkelse fra

fællesskab eller strafcelle.

14.

Udelukkelse fra fællesskab anvendes f.eks. for at hindre, at

den unge kan fortsætte med at begå vold mod medindsatte eller

udvise anden voldsom adfærd.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har gennemgået de konkrete

sager vedrørende udelukkelse fra fællesskab af unge i 2014. Det

har vist, at der har været i alt 4 tilfælde, hvor der er anvendt

udelukkelse fra fællesskab i fængsler og arresthuse i de første 3

kvartaler af 2014. Udelukkelse fra fællesskab er anvendt for at

forebygge vold mod medindsatte.

[Strafcelle]

15.

Strafcelle anvendes til at slå ned på en adfærd, der ikke er

tilladt og ikke skal tillades i institutionen, og hvor en bøde ikke

vurderes at have tilstrækkelig præventiv virkning i forhold til at

afholde indsatte fra at begå ulovligheder. Det kan f.eks. være

som reaktion på eksempelvis indsmugling af euforiserende

stoffer eller i tilfælde, hvor den indsatte har begået vold.

16.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der i alt i

kriminalforsorgens institutioner er anvendt strafcelle over for

unge indsatte i 18 tilfælde i de første 3 kvartaler af 2014. Heraf

har de 17 tilfælde været på de tre institutioner, der har

ungeafdelinger.

I størstedelen af disse sager skyldes brugen af strafcelle, at den

unge har begået vold og trusler mod medindsatte eller

personale. Længden af ikendt strafcelle har været på mellem 2

dage og 7 dage på disse institutioner.

17.

Det er min opfattelse, at brugen af strafcelle over for unge

må kunne begrænses yderligere. Der

må

være andre måder at

slå ned på adfærd, der ikke må eller skal tolereres i

institutionerne, over for de helt unge indsatte.

På baggrund af et åbent brev af 6. oktober i år fra Institut for

Menneskerettigheder og Børnerådet vedrørende brug af

isolation over for unge anmodede min forgænger Direktoratet

for Kriminalforsorgen om at se nærmere på problemstillingen.

Direktøren for kriminalforsorgen har allerede i et brev af 8.

oktober i år instrueret institutionerne om at være særligt

opmærksomme på at begrænse brugen af strafcelle over for

unge.

18.

Jeg har derudover bedt kriminalforsorgen om de næste 3

måneder nøje at følge udviklingen med anvendelse af strafcelle.

Det vil nærmere ske ved en indberetningsordning, hvor alle

sager sendes til direktoratet, så det sikres, at institutionerne

efterlever instruksen om, at strafcelle skal bruges i mindst

muligt omfang.

Hvis antallet af tilfælde, hvor unge anbringes i strafcelle, ikke

falder markant inden for disse tre måneder, vil jeg bede

direktoratet afdække yderligere tiltag på området.

[Afslutning]

19.

Jeg vil endnu engang gerne takke udvalget for, at vi i dag

har lejlighed til at drøfte dette vigtige emne, der optager mig

meget.

Tak for ordet.