REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om der i nogen af de tolv politikredse sker henlæggelse af efterforskning af tyverisager på baggrund af et beløbsmæssigt kriterium, og oplyse, hvilke beløbsgrænser der er tale om, og hvilken holdning ministeren har til, at der findes sådanne beløbsgrænser, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. januar 2015

Politikontoret

Rebekka Høj-Jørgensen

2014-0030-2789

1395655

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. november 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om der i nogen af de tolv politikredse sker henlæggelse af efterforskning af tyverisager på baggrund af et beløbsmæssigt kriterium, og oplyse, hvilke beløbsgrænser der er tale om, og hvilken holdning ministeren har til, at der findes sådanne beløbsgrænser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om der i nogen af de tolv politikredse

sker henlæggelse af efterforskning af tyverisager på baggrund

af et beløbsmæssigt kriterium, forstået på den måde at beløbet

kan fungere som ét ud af flere kriterier, og såfremt dette er til-

fældet, vil ministeren da oplyse, hvilke beløbsgrænser der er

tale om, og hvilken holdning ministeren har til, at der findes

sådanne beløbsgrænser?”

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af 11. november 2014 af spørgsmål nr.

1616 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har jeg en meget klar for-

ventning om, at politiet håndterer alle henvendelser på en ordentlig måde,

og at det sker ud fra en samlet, politifaglig vurdering

–

uanset sagens vær-

di.

Som det ligeledes fremgår af besvarelsen, har Rigspolitiet over for

Justitsministeriet oplyst, at der ikke i nogen af de 12 politikredse sker hen-

læggelse alene på baggrund af beløbsmæssige kriterier. Og som det frem-

går af nedenstående udtalelse fra Rigspolitiet, indgår der heller ikke i øv-

rigt beløbsgrænser i politikredsenes vurdering af, hvorvidt en sag skal hen-

lægges.

Af den nævnte besvarelse af spørgsmål nr. 1616 (Alm. del) fra Retsudval-

get fremgår bl.a. også, at Københavns Politi for så vidt angår anmeldelser

af navnlig tyverisager opererer med en vejledende beløbsgrænse til brug

for afgørelsen af,

hvem

der skal håndtere en indgået anmeldelse, hvilket

jeg ikke finder betænkeligt.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra alle landets politikredse med undtagelse af Københavns Po-

liti, idet der for så vidt angår denne politikreds henvises til

Justitsministeriets besvarelse af 30. september 2014 af spørgs-

mål nr. 1361 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg samt

Justitsministeriets besvarelse af 11. november 2014 af spørgs-

mål nr. 1616 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Som det ligeledes fremgår af besvarelsen af 11. november

2014 af spørgsmål nr. 1616 (Alm. del) fra Folketinget Retsud-

valg, sker der ikke i nogen af de 12 politikredse henlæggelse af

sager alene på baggrund af beløbsmæssige kriterier.

Rigspolitiet kan på baggrund af den fornyede høring supple-

rende oplyse, at ingen af de 11 hørte politikredse har fastsat en

beløbsgrænse i relation til den efterforskningsmæssige behand-

ling af tyverisager, ligesom beløbsgrænser ikke indgår som en

del af flere kriterier, ved beslutningen om hvorvidt en sag skal

henlægges. Der foretages således i alle kredse en konkret vur-

dering af, hvorvidt den enkelte sag ses at rumme efterforsk-

ningsmuligheder, der kan føre til en opklaring af sagen.

Vedrørende den generelle anvendelse af retsplejelovens § 749

har Rigsadvokaten bemærket følgende: ”Anmeldelser om

strafbare forhold indgives til politiet, og politiet iværksætter

herefter efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentli-

ge. Det står i retsplejelovens § 742.

Det fremgår af retsplejelovens § 749, stk. 1, at politiet afviser

en indgivet anmeldelse, hvis der ikke er grundlag for at indlede

efterforskning. Efter retsplejelovens § 749, stk. 2, kan politiet

endvidere indstille efterforskningen, hvis der ikke er grundlag

for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, og hvis der ikke

har været rejst sigtelse.

Dette indebærer, at politiet ikke skal iværksætte efterforskning

i anledning af samtlige modtagne anmeldelser. En politianmel-

delse kan således afvises, hvis der ikke er grundlag for at ind-

lede en efterforskning, jf. § 749, stk. 1, f.eks. fordi det fremgår

af anmeldelsen, at det anmeldte forhold ikke er strafbart. An-

dre omstændigheder kan også begrunde en afvisning. Politiet

skal i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af anmel-

delsen, herunder om det ud fra de foreliggende efterforsk-

ningsmuligheder er realistisk, at en efterforskning vil kunne fø-

re til opklaring af sagen og sigtelse af en eller flere personer.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der i den forbindelse efter

omstændighederne også kan lægges en vis vægt på, om sagens

gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller

sagsbehandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens

betydning og den straf, der i givet fald kan forventes idømt.

For så vidt angår tilfælde, hvor der er rejst sigtelse mod en el-

ler flere personer, fremgår det udtrykkeligt af retsplejelovens §

721, stk. 1, nr. 3, om mulighederne for at opgive påtale. Hvis

der således er tale om et relativt mindre alvorligt forhold, hvor

der i givet fald alene kan forventes idømt en forholdsvis mild

sanktion, kan det ved vurderingen indgå, om sagen kan forven-

tes opklaret med en efterforskningsindsats, der står i rimeligt

forhold til sagens karakter og alvor. Det indebærer eksempel-

vis, at der i sager om tyveri kan lægges vægt på værdien af de

formodede stjålne effekter, når omfanget af sagens alvor skal

vurderes. Der er imidlertid i alle tilfælde tale om en samlet

vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder af efter-

forskningsmulighederne i sagen, og der kan i den forbindelse

ikke træffes afgørelse alene ud fra f.eks. faste beløbsgrænser.”