Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Justitsministeren
Folketingets formand
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
26. november 2014
2014-114-0081
1378543
Kære folketingsformand
Tak for dit brev af 12. november 2014 om sikkerheden i forbindelse med
Folketingets åbning den 7. oktober 2014.
Af brevet fremgår, at Københavns Politis indsatsleder dagen efter åbnings-
dagen havde oplyst over for Folketingets sikkerhedschef, at politiet var af
den opfattelse, at der ikke havde været tilstrækkelig afstand mellem gæ-
sterne og en demonstration på Christiansborg Slotsplads.
Justitsministeriet har på baggrund af dit brev indhentet vedlagte redegørel-
se om sagen fra Københavns Politi. Det fremgår heraf, at det er korrekt, at
den pågældende indsatsleder vurderede, at den kurdiske demonstration var
kommet for tæt på folketingsmedlemmerne, og at det er noget, som skal
indgå i næste planlægning.
Min besvarelse af 3. november 2014 på spørgsmål nr. 11 (Alm. del) fra
Retsudvalget indeholder, som det også fremgår af dit brev, en udtalelse fra
politiet, hvoraf det fremgår, at det var Købehavns Politis opfattelse, at sik-
kerheden i forbindelse med åbningsdagen blev varetaget på fuldt ud be-
tryggende vis. Som det fremgår af den vedlagte redegørelse, er det fortsat
politiets opfattelse.
Det ændrer ikke ved, at jeg er helt enig med dig i, at Folketingets åbning
naturligvis skal kunne finde sted på en både politifaglig og for medlem-
merne betryggende måde.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk