REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om at oversende talepapir fra seneste samråd den 13/11-14 vedr. Tyrkiets løsladelse af mistænkt for attentatforsøg, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Sagsnr.:

Dok.:

2014-0035-0253

1340542

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål D og E

fra Folketingets Retsudvalg den 13. november 2014

Samrådsspørgsmål D:

”Ministeren

bedes

redegøre

for

ministeriets

behandling

udleveringssagen vedrørende den 27-årige BH, der er mistænkt for

attentatet mod Lars Hedegaard, samt om sagen giver ministeren anledning

til at ændre på procedurer og arbejdsgange i ministeriet fremover i

lignende sager. Ministeren bedes endvidere redegøre for, om ministeren

finder ministeriets håndtering af sagen tilfredsstillende.”

Samrådsspørgsmål E:

”Ministeren bedes redegøre for, om de påstande, der fremføres af Okan

Kadir Bektasoglu i artiklen ”Advokat: Dansk sjusk førte til løsladelse af

mistænkt attentatmand”, bragt i Politiken den 24. oktober 2014 om dels

mangler i udleveringsanmodningen fra de danske myndigheder, dels at

den pågældende blev løsladt allerede den 8. juli 2014, er korrekte.

Ministeren bedes endvidere redegøre for, om ministeren i forlængelse af

de fremsatte påstande, har været i kontakt med de tyrkiske myndigheder

for at få afklaret baggrunden for disse påstande.”

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om at oversende talepapir fra seneste samråd den 13/11-14 vedr. Tyrkiets løsladelse af mistænkt for attentatforsøg, til justitsministeren

[Indledning]

Der er stillet to samrådsspørgsmål, som jeg vil besvare

samlet.

Allerførst vil jeg gerne starte med endnu engang at understrege,

at jeg finder Tyrkiets adfærd i denne sag både beklagelig og

uacceptabel.

Status i sagen er den, at de tyrkiske myndigheder har bekræftet,

at den person, kaldet BH, som Københavns Politi mistænker for

at stå bag drabsforsøget mod Lars Hedegaard, er blevet løsladt i

Tyrkiet.

Men de danske myndigheder har fortsat ikke kunnet få nogen

nærmere redegørelse fra de tyrkiske myndigheder om, hvad

begrundelsen for løsladelsen er, eller hvornår løsladelsen er

sket.

Og det er naturligvis i sig selv ganske uacceptabelt.

[Europarådskonventionen]

Inden

jeg

går

nærmere

ind

spørgsmålet

Justitsministeriets behandling af sagen, vil jeg kort ridse op,

hvad det er for internationale regler, der gælder i denne sag.

Da det drejer sig om udlevering af en person fra et land uden for

EU, er det ikke reglerne om den europæiske arrestordre, der

gælder, men derimod Europarådets konvention om udlevering

fra 1957.

Det er en konvention, som både Danmark og Tyrkiet har

tiltrådt, og det er altså den ”aftale”, der gælder mellem Danmark

og Tyrkiet, når vi taler udlevering.

Konventionen

forpligter

landene

til

udlevere

lovovertrædere, når visse betingelser er opfyldt.

Den grundlæggende betingelse for udlevering er, at der skal

være tale om en forbrydelse, der er strafbar både efter

lovgivningen i det land, som begærer om udlevering, og efter

lovgivningen i det land, som anmodningen er fremsat over for.

Det er det, der også kaldes kravet om ”dobbelt strafbarhed”.

Det er endvidere en betingelse, at forbrydelsen i begge lande vil

kunne medføre en fængselsstraf på mindst 1 år.

Konventionen indeholder herudover en række andre betingelser

om, at der eksempelvis ikke må være tale om politiske

forbrydelser, ligesom forbrydelsen ikke må være forældet.

I denne sag er det Justitsministeriets klare opfattelse, at de

forskellige betingelser i 1957-konventionen er opfyldt.

Det er imidlertid sådan, at det i sidste ende er det land, som skal

udlevere personen – i dette tilfælde Tyrkiet – der træffer

afgørelse om, hvorvidt der kan ske udlevering.

[Justitsministeriets rolle i udleveringssager]

Jeg synes også, at der er grund til at sige et par ord om den

funktion, som Justitsministeriet har i udleveringssager, som den

vi her taler om.

Det følger af 1957-konventinen, at begæringer om udlevering

skal sendes mellem de to involverede landes justitsministerier.

Der er altså et formelt krav i konventionen om, at en begæring

om udlevering af en person til strafforfølgning i Danmark, skal

komme fra det danske justitsministerium.

I praksis foregår det på den måde, at det er den politikreds, som

har

efterforskningen

sagen,

der

udfærdiger

udleveringsbegæring.

I den forbindelse skal politikredsen også sørge for, at der

foreligger en kendelse fra retten om, at der på baggrund af

sagens oplysninger er grundlag for at varetægtsfængsle den

pågældende.

Rettens

kendelse

indgår

altså

udleveringsbegæringen.

Herefter

det

så

Justitsministeriet,

der

fremsender

udleveringsbegæringen.

Det er også det, der er sket i denne sag, hvor Justitsministeriet

har fremsendt udleveringsbegæringer udfærdiget af Københavns

Politi til det tyrkiske justitsministerium. Fremsendelsen er sket

ad diplomatisk vej via Udenrigsministeriet og den danske

ambassade i Ankara.

I udleveringssager vil der ofte – ud over fremsendelsen af den

formelle begæring om udlevering – også være en direkte

kontakt mellem de involverede politi- og anklagemyndigheder i

de to lande.

Det har også været tilfældet i denne sag.

Københavns Politi har således – via politiets forbindelsesofficer

i Ankara – været i løbende kontakt med de tyrkiske

myndigheder om sagen.

Det er der ikke noget usædvanligt i.

Og Justitsministeriet har så løbende holdt sig orienteret om

sagen via Københavns Politi og forbindelsesofficeren.

[Forløbet i den konkrete udleveringssag]

Det var lidt om den retlige ramme og ministeriets funktion i

udleveringssager som denne.

Jeg vil nu gå over til det nærmere forløb i den konkrete sag.

Jeg har tidligere haft lejlighed til at redegøre herfor bl.a. under

et samråd i Udenrigsudvalget og i Udenrigspolitisk Nævn. Men

jeg tror nu alligevel, at det kan være nyttigt for os alle lige at

opridse forløbet.

Justitsministeriet har forud for samrådet oversendt en tidslinje

for sagsforløbet til Retsudvalget i forbindelse med besvarelsen

af udvalgets spørgsmål nr. 99.

Den vil jeg henvise til for så vidt angår en gennemgang af de

sagsbehandlingsskridt, som Justitsministeriet har foretaget.

Som bekendt udspringer sagen af det attentatforsøg, som blev

begået mod Lars Hedegaard den 5. februar sidste år.

Jeg vil gerne understrege, at der er tale om et helt uacceptabelt

og meget alvorligt angreb mod en person, der er offentligt kendt

for sine holdninger. Den slags skal vi ikke tolerere.

Lykkeligvis havde gerningsmanden ikke held med sit

forehavende, og Lars Hedegaard slap fra episoden med livet i

behold.

Men det lykkedes som bekendt gerningsmanden at flygte.

På baggrund af Københavns Politis efterforskning i sagen fandt

politiet dog frem til en mulig identitet på gerningsmanden.

Og efterforskningen viste samtidig, at den mistænkte person

formentlig opholdt sag i Tyrkiet.

Derfor

anmodede

Københavns

Politi

januar

år

Justitsministeriet om at fremsende en anmodning til Tyrkiet om

anholdelse og udlevering af den pågældende, kaldet BH, til

retsforfølgning i Danmark.

I den forbindelse blev BH også efterlyst via bl.a. Interpol.

Det er altså først i januar i år, at der starter en udleveringssag i

Justitsministeriet.

februar

sendte

Justitsministeriet

tillæg

til

udleveringsbegæringen til Tyrkiet med supplerende oplysninger

om, hvorfor Københavns Politi formodede, at den pågældende

opholdt sig i Tyrkiet.

Det efterfølgende samarbejde mellem dansk og tyrkisk politi

førte til, at BH den 25. april i år blev anholdt i Istanbul af de

tyrkiske myndigheder.

10.

Umiddelbart efter anholdelsen sendte Justitsministeriet i

begyndelsen af maj måned – efter anmodning fra Tyrkiet – en

ny udleveringsbegæring til Tyrkiet.

Og midt i maj måned sendte Justitsministeriet et tillæg til

udleveringsbegæringen med supplerende oplysninger om

bevisgrundlaget i sagen. Det skete også efter anmodning fra

Tyrkiet.

11.

I den efterfølgende periode modtog Københavns Politi og

Justitsministeriet oplysninger om, at den pågældende selv

ønskede at blive udleveret til Danmark.

Der kom også oplysninger om, at en domstol i Tyrkiet den 20.

maj havde truffet beslutning om, at udlevering kunne ske, og at

BH skulle forblive varetægtsfængslet indtil da.

Men Justitsministeriet og Københavns Politi fik dog også

oplysninger om, at udleveringen – trods rettens accept – først

skulle godkendes endeligt på ministerielt niveau i Tyrkiet.

I juli måned modtag de danske myndigheder så oplysninger om,

at BH skulle have kæret beslutningen om varetægtsfængsling,

men altså ikke selve udleveringsbeslutningen.

[Status i august 2014]

12.

Det var status i sagen, da der i slutningen af august pludselig

opstod problemer med at komme i kontakt med BH.

Han har både en tyrkisk forsvarer i forbindelse med selve

udleveringssagen og en dansk forsvarer i forbindelse med

straffesagen om drabsforsøget.

Og den danske forsvarsadvokat prøver på et tidspunkt at komme

i kontakt med sin klient i Tyrkiet, men uden held.

Efter henvendelse til de tyrkiske myndigheder modtager

politiets forbindelsesofficer i Ankara i slutningen af august

oplysninger om, at BH skulle være blevet flyttet til et andet

fængsel med henblik på udlevering.

Og der modtages også oplysninger om, at han nu skulle være

overgivet til den tyrkiske sikkerhedstjeneste.

Når jeg siger ”sikkerhedstjeneste”, tænker jeg på MIT, fordi

Justitsministeriet konkret fik oplysning om, at BH var

overdraget til MIT. Og at MIT ifølge ny lovgivning i Tyrkiet

var ansvarlig for sager om udlevering af udenlandske

statsborgere.

Det er også derfor, at PET retter henvendelse til MIT.

13.

Trods

henvendelser

løbet

september

fra

forbindelsesofficeren i Ankara til de tyrkiske myndigheder, og

trods PET’s forsøg på at få oplysninger om BH’s opholdssted,

lykkedes det ikke at få oplysninger om den pågældende.

Og det giver naturligvis anledning til bekymring, når det

pludselig ikke er muligt at komme i kontakt med en dansk

statsborger, der sidder fængslet i et andet land.

Men de oplysninger, som de danske myndigheder havde frem til

den 2. oktober gav ikke anledning til at tro, at den pågældende

var blevet løsladt. Myndighederne regnede således med, at der

fra tyrkisk side fortsat blev arbejdet på en udlevering.

Men i lyset af de fortsatte meldinger om usikkerheden i forhold

til, hvor BH opholdte sig, blev der som sagt i løbet af september

fra dansk side presset på for at få oplyst, hvad der var op og ned

i sagen.

Helt konkret blev der fra politiets forbindelsesofficer rettet flere

henvendelser til det tyrkiske justitsministerium, og som sagt

forsøgte PET også at få oplysninger om den anholdtes

opholdssted.

Og forbindelsesofficerens henvendelser førte til et møde med

det tyrkiske justitsministerium den 2. oktober 2014.

[Oplysning om løsladelse]

14.

På mødet den 2. oktober modtager forbindelsesofficeren

oplysninger om, at den pågældende muligvis er blevet løsladt.

Men oplysningerne er uklare.

De nye oplysninger undersøges derfor af Københavns Politi,

som den 6. oktober i forbindelse med en afhøring af et

familiemedlem får oplysninger, der yderligere underbygger

forlydendet om, at den pågældende er blevet løsladt i Tyrkiet.

Det

dog

som

bekendt

først,

dansk

embedsmandsdelegation tager til Ankara, at det på et møde den

18. oktober lykkes at få bekræftet fra de tyrkiske myndigheder,

at den pågældende er blevet løsladt.

Efterfølgende har det tyrkiske udenrigsministerium i en

pressemeddelelse den 22. oktober oplyst, at løsladelsen ikke er

sket efter ønske fra den tyrkiske regering, men derimod som

følge af en domstolsbeslutning.

[Fortsat ingen redegørelse fra Tyrkiet]

15.

Jeg har både den 16. og igen den 20. oktober skrevet til den

tyrkiske justitsminister og understreget, at dette er en meget

vigtig sag for den danske regering, og at Danmark forventer

hurtigst muligt at få en redegørelse for, hvad der er sket.

Det gælder både oplysninger om, hvornår BH er blevet løsladt,

og hvad baggrunden for løsladelsen nærmere er.

Den 3. november har Justitsministeriet via den danske

ambassade i Ankara rykket de tyrkiske myndigheder for svar.

Men status er desværre fortsat den, at Justitsministeriet ikke har

modtaget nogen officiel redegørelse fra Tyrkiet.

[Mangler i udleveringsbegæringen]

16.

Så vil jeg kommentere på udtalelserne fra BH’s tyrkiske

forsvarsadvokat om, at den danske udleveringsbegæring skulle

have været mangelfuld.

Det fremgår af den artikel, som spørgeren henviser til, at det

nærmere skulle dreje sig om, at der i udleveringsbegæringen

skulle have stået, at BH var eftersøgt for ”drab” og ikke

”drabsforsøg”.

Det anføres også, at der skulle mangle beviser mod BH.

Og at det skulle være grundene til, at BH blev løsladt.

17.

Jeg kan hertil oplyse, at der i de udleveringsbegæringer, som

Justitsministeriet har sendt til Tyrkiet, udtrykkeligt står, at BH

er mistænkt for drabsforsøg.

Justitsministeriet kan derfor afvise, at der er skrevet forkert i de

fremsendte udleveringsbegæringer.

Det fremgår da også af den nævnte afgørelse af 20. maj i år fra

en tyrkisk domstol, som altså godkendte udleveringen, at sagen

drejer sig om udlevering for drabsforsøg.

18.

For så vidt angår påstanden om manglende beviser, så

fremsendte

Justitsministeriet

tilbage

maj

supplerende

oplysninger om bevisgrundlaget i sagen efter anmodning fra de

tyrkiske myndigheder.

Og Justitsministeriet har ikke kendskab til, at Tyrkiet skulle

betragte det fremsendte materiale som utilstrækkeligt.

Igen kan der henvises til, at en tyrkisk domstol den 20. maj traf

afgørelse om, at der kunne ske udlevering.

[Rygter om løsladelse 8. juli]

19.

Det fremgår også af den nævnte artikel, at BH ifølge en

tyrkisk avis skulle være blevet løsladt den 8. juli i år.

Som jeg allerede har sagt et par gange, så har Justitsministeriet

endnu ikke fået oplyst af de tyrkiske myndigheder, hvornår BH

er blevet løsladt.

Justitsministeriet har dog fået oplyst, at BH’s danske forsvarer

over for Københavns Politi har bekræftet, at han besøgte BH i

fængslet i Tyrkiet den 18. juli i år.

Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at oplysningen fra

den tyrkiske avis ikke kan være rigtig.

20.

Der har været mange rygter og spekulationer fremme om,

hvad der kan være sket i sagen, og det understreger bare endnu

engang, at der er behov for en fyldestgørende redegørelse fra

Tyrkiet.

Og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg finder det ganske

uforståeligt og uacceptabelt, at Danmark endnu ikke har

modtaget en sådan redegørelse.

Regeringen vil naturligvis fastholde presset på de tyrkiske

myndigheder for at få klarhed over, hvad der er sket, og hvorfor

BH er blevet løsladt.

[Kritik af Justitsministeriet?]

21.

Der er endelig spurgt om, hvorvidt sagen giver anledning til

at ændre Justitsministeriets håndtering af lignende sager

fremover.

Til det kan jeg sige, at Justitsministeriet naturligvis vil kigge på

forløbet for at se, om der er noget, der kunne have været gjort

anderledes.

Og derfor har jeg bedt om, at Justitsministeriet også tager denne

sag med, når man næste gang mødes med Rigsadvokaten, SØIK

[Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet] og Rigspolitiet og drøfter erfaringer med

håndteringen af internationale straffesager.

Men

det

skal

samtidig

understreges,

set

med

Justitsministeriets briller har de danske myndigheder behandlet

sagen helt efter bogen.

Og jeg har ikke grundlag for at mene, at det ikke skulle være

tilfældet.

[Afrunding]

22.

Hvad sker der så nu i forhold til at få den pågældende til

Danmark?

Jo, de danske myndigheder fortsætter naturligvis bestræbelserne

på at finde den pågældende, så vi kan få ham udleveret til

strafforfølgning i Danmark.

Det siger sig selv, at denne sag er højt prioriteret af politiet.

Og jeg vil gerne understrege, at den pågældende fortsat er

internationalt efterlyst og derfor vil kunne blive anholdt på ny,

hvis han dukker op et andet sted i verden.

Den pågældende skal på ingen måde føle sig sikker.

Tak for ordet.