Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
9. december 2014
Folketingets Retsudvalget har den 11. november 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 154 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 154:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang den militære straffelov kan komme i an-
vendelse og sikre strafforfølgelse af fremmedkrigere for deres ugerninger mod danske-
og/eller allierede styrker i Irak, jf. Jacob Mchangama, Justitias blogindlæg ”Danske “krigsfor-
rædere” i Irak: Gik den militære straffelov i glemmebogen?”
Svar:
Forsvarets Auditørkorps, Generalauditoriatet, er anmodet om en udtalelse til brug for besva-
relsen. Forsvarets Auditørkorps, Generalauditoriatet, har i den anledning oplyst følgende:
”Militær straffelov omfatter i fredstid især tjenstgørende militært personel og finder
anvendelse både i og uden for den danske stat. For en række bestemmelser i militær
straffelov (f.eks. krigsforræderi, militær spionage og ligrøveri), gælder, at de under
væbnet konflikt finder anvendelse på enhver. Det vil sige uanset om vedkommende er
militært tjenstgørende eller følger en enhed af det militære forsvar, og uanset om
vedkommende er dansk statsborger eller udenlandsk statsborger.
Hvorvidt og i hvilket omfang den militære straffelov kan finde anvendelse i forhold til
at retsforfølge såkaldte ’fremmedkrigere’ vil altid bero på en konkret og individuel vur-
dering.
Det skal dog i tilknytning hertil nævnes, at formålet med de nævnte bestemmelser i
den militære straffelov ikke har haft til hensigt særligt at straffe ’fremmedkrigere’.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200