REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om, hvor langt regeringen er i forhold til iværksættelsen af et fast-track-system igennem retssystemet for sager med unge, der begår vold, hærværk og lignende lovovertrædelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2015

Strafferetskontoret

Rasmus Nexø Jensen

2014-0030-2749

1374028

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 151 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. november 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Mette Frederiksen

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om, hvor langt regeringen er i forhold til iværksættelsen af et fast-track-system igennem retssystemet for sager med unge, der begår vold, hærværk og lignende lovovertrædelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes oplyse, hvor langt regeringen er i forhold til

iværksættelsen af et ”fast-track”-system

igennem retssystemet

for sager med unge, der begår vold, hærværk og lignende lov-

overtrædelser, som bebudet af regeringen i regeringsgrundlaget

fra 2011, side 60.”

Svar:

Jeg er optaget af, at samfundets reaktion mod unge, som begår krimina-

litet, har det sigte at holde dem fra at begå yderligere kriminalitet. Sager

mod unge, som har begået kriminalitet, skal behandles så hurtigt som mu-

ligt, så den unge

–

og et eventuelt offer

–

så hurtigt som muligt kan komme

videre med deres liv.

Bl.a. derfor har jeg i samarbejde med socialministeren fremlagt udspillet

”En ungdom uden

kriminalitet

–

Tydelig konsekvens, flere i uddannelse og

arbejde”. Med udspillet bygges

videre på de gode resultater med bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet, så vi kan fastholde en udvikling, hvor færre

børn og unge starter en kriminel løbebane, og hvor flere unge kommer ud

af kriminalitet.

Som en del af udspillet oprettes Reaktionsråd i alle politikredse. Reakti-

onsrådene består af repræsentanter fra politiet, de sociale myndigheder og

–

hvis den unge er over 15 år

–

fra kriminalforsorgen. Lærere, pædagoger,

SSP-medarbejdere og andre fra den unges netværk vil også kunne inddra-

ges efter behov. Reaktionsrådets opgave bliver at vurdere den enkelte sag,

så snart der er begrundet mistanke om, at en person under 18 år har begået

kriminalitet, og komme med indstillinger til henholdsvis anklagemyndig-

heden/domstolene (unge over den kriminelle lavalder) og de sociale myn-

digheder (børn under den kriminelle lavalder) om den konkrete indsats

over for barnet eller den unge.

Med oprettelsen af Reaktionsråd styrkes det tidligere myndighedssamar-

bejde, og det sikres, at der hurtigt skabes en fælles opmærksomhed om de

børn og unge, som begår kriminalitet.

Herudover er jeg, som anført i mit brev af 19. marts 2015 til Folketin-

gets Retsudvalg (Alm. del, bilag 235), optaget af at sikre, at straffesager

ved domstolene

generelt

skal behandles hurtigst muligt. Som opfølgning

på brevet har jeg bedt Rigsadvokaten om i samarbejde med Domstolssty-

relsen og forsvarsadvokaterne at komme med et oplæg til, hvordan be-

rammelsen af straffesager kan optimeres. Det skal i den forbindelse under-

søges, i hvilket omfang rettens mulighed for at afvise en valgt forsvarer

anvendes i praksis. Jeg har bedt om, at oplægget ligger klar senest den 1.

august 2015.

Der bør i tilknytning hertil ses nærmere på praksis i forhold til at gøre brug

af reglerne om at afvise tiltaltes forsvarer, når forsvareren ikke har mulig-

hed for at møde inden for rimelig tid. Jeg har derfor anmodet Domstolssty-

relsen om at se nærmere på dette spørgsmål og sende en redegørelse herom

inden for ét år.

Jeg har også anmodet Rigsadvokaten om at sikre, at anklagemyndigheden i

alle relevante tilfælde er opmærksom på, om betingelserne for at begære

tiltaltes forsvarer afvist er opfyldt i de sager, som

–

i lyset af sagens karak-

ter mv.

–

ikke behandles med den fornødne hurtighed.

I denne forbindelse er der efter min opfattelse særlig grund til at være op-

mærksom på, at der kan være sager, som på grund af eksempelvis ger-

ningsmandens alder bør behandles hurtigere end andre sager.

Endelig findes der allerede i dag en række mål for sagsbehandlingstiden

i straffesager, herunder straffesager, hvor den tiltalte er under 18 år.

Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2007, som senest er revi-

deret i maj 2014, at sagsbehandlingstiden i normalsager, hvor en ger-

ningsmand under 18 år tilstår den kriminelle handling, ikke bør være mere

end 2 måneder. Sagsbehandlingstiden regnes fra sigtelse, til sagen sendes

til retten, eller anklagemyndigheden træffer anden afgørelse. De 2 måneder

omfatter således den samlede sagsbehandlingstid hos de sociale myndig-

heder, politiet og anklagemyndigheden.

Endvidere fremgår det af Rigsadvokatens meddelelse nr. 11/2008, som se-

nest er revideret i juni 2012, at der i sager om vold, voldtægt og ulovlig

besiddelse af våben er fastsat særlige målsætninger for politiets, anklage-

myndighedens og domstolenes sagsbehandlingstid. Disse målsætninger

gælder også i sager, hvor den sigtede er under 18 år.