REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om at oversende talepapir fra seneste samråd den 6/11-14 vedr. hvilke initiativer ministrene vil tage i lyset af den grove vold samt trusler, der finder sted blandt unge mennesker, til justitsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Strafferetskontoret

Rasmus Nexø Jensen

2014-0035-0248

1307903

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F

fra Folketingets Retsudvalg til justitsministeren og ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold

torsdag den 6. november 2014 kl. 14.00-15.30

Samrådsspørgsmål F:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage i

lyset af den grove vold samt trusler, der finder sted blandt unge

mennesker, herunder om ministeren finder, at der er tilstrækkelig med

konsekvens i det nuværende system eller om ministeren vil overveje at

sænke den kriminelle lavalder.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om at oversende talepapir fra seneste samråd den 6/11-14 vedr. hvilke initiativer ministrene vil tage i lyset af den grove vold samt trusler, der finder sted blandt unge mennesker, til justitsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

[Indledning]

Dagens samrådsspørgsmål handler grundlæggende om,

hvordan vi som samfund skal reagere, når børn begår

kriminalitet.

Jeg vil gerne indlede med at svare på spørgsmålet om den

kriminelle lavalder – og i den forbindelse også sige lidt om den

generelle udvikling inden for ungdomskriminalitet.

Derefter vil socialministeren kunne redegøre for regeringens

indsats over for børn under den kriminelle lavalder, da den

sociale indsats jo som bekendt hører under hans område.

[Straf kontra social indsats - den kriminelle lavalder]

Lad mig starte med at sige:

Regeringen vil ikke sætte den kriminelle lavalder ned.

Det har været sagt før, men lad mig sige det meget klart igen:

Regeringen ønsker fortsat ikke, at indsatsen over for de helt

unge lovovertrædere skal ”retliggøres”. Vi skal ikke have

domstolene frem for de sociale myndigheder til at tage hånd om

et barns eventuelle problemer.

Børn hører i min verden ikke hjemme i fængsler sammen med

voksne.

[Udviklingen inden for ungdomskriminalitet]

Jeg vil gerne dvæle lidt ved den seneste rapport fra marts

2014 om udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet. Det er

en rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Rapporten viser, at antallet af mistanker og sigtelser mod 10-17-

årige næsten er halveret fra 2006 til 2013. Faktisk er de danske

børn og unge i den 7-årige periode blevet registreret for færre

og færre straffelovsovertrædelser.

Et særligt stort fald er sket i aldersgruppen 10-14 år, dvs. for

børnene under den kriminelle lavalder, hvor antallet af

mistanker er faldet med mere end 60 procent.

Samrådsspørgsmålet tager specifikt afsæt i sager om vold og

trusler.

Derfor kan det være værd at bemærke, at det registrerede antal

af forhold, hvor børn og unge i aldersgruppen 10-17 år er

mistænk henholdsvis sigtet for vold og trusler, er faldet med

ikke mindre end 53 procent i perioden fra 2006 til 2013.

Desværre er der – selv med den positive udvikling i børn og

unges kriminalitet – fortsat er en gruppe af unge, som opfører

sig helt og aldeles uacceptabelt og begår også mere alvorlig

kriminalitet.

Men det forhold, at der fortsat findes unge, der begår mere

alvorlig kriminalitet, indebærer efter regeringens opfattelse altså

på ingen måde, at den kriminelle lavalder skal sænkes.

Derimod skal vi understøtte den positive udvikling, så endnu

færre unge begår kriminalitet. Derfor er vi også optaget af at

finde og anvende metoder, der reelt virker.

Jeg er nemlig slet ikke optaget af, om vi gør noget ”mere

skrapt”.

Jeg er derimod optaget af, at vi gør noget, som virker!

Lad mig i den forbindelse minde om, at rapporten om

ungdomskriminalitet fra marts 2011 undersøgte virkningen af

sænkelsen af den kriminelle lavalder i 2010. Undersøgelsen

blev lavet på baggrund af data vedrørende mistanker og

sigtelser.

Af rapporten fremgår det, at det hverken kunne påvises, at

sænkelsen af den kriminelle lavalder indvirkede på

omfanget

eller på

arten

af de straffelovsovertrædelser, hvor en 14-årig var

registreret som mulig skyldig.

Der er altså ikke noget, der tyder på, at den tidligere regerings

sænkelse af den kriminelle lavalder i 2010 havde nogen positiv

effekt på omfanget eller for den sags skyld på arten af de 14-

åriges kriminalitet.

I regeringen er vi grundlæggende uenige i, at børns kriminalitet

kan og skal løses med en nedsættelse af den kriminelle lavalder.

Børn er ikke små voksne, og de skal derfor ikke behandles som

sådan.

[Den sociale indsats]

Men når der ikke kan anvendes strafferetlige sanktioner over

for en helt ung lovovertræder, hvad sker så?

Betyder det så ikke bare, at samfundet ikke kan reagere?

Nej, selvfølgelig betyder det ikke det.

Og derfor indeholder den sociale lovgivning også en række

reaktionsmuligheder over for børn og unge, som har begået

kriminalitet.

For lad mig slå helt fast:

Det skal selvfølgelig tages meget alvorligt, hvis børn begår

kriminalitet. De skal opleve, at deres adfærd har konsekvenser.

Men særligt når vi har at gøre med børn under 15 år, er det

regeringens klare opfattelse, at reaktionen skal sigte mod at

motivere barnet til at ændre adfærd via en konsekvent indsats i

det sociale system.

Regeringen

har

stort

fokus

på

indsatsen

mod

ungdomskriminalitet. Og derfor har vi også taget en række

initiativer – bl.a. i forbindelse med Sats-puljen sidste år – til

netop at understøtte en styrket indsats i det sociale system.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne ville have

haft Sats-puljen til at bakke op om det forslag, vi fremlagde

sidste år om indførelse af en ”ungetjeneste”.

Et forslag, som gik ud på, at kriminelle 13-17-årige skulle ud og

udføre et stykke arbejde for samfundet [f.eks. sætte bøger op på

skolebiblioteket, plante træer i parken o.lign.]. Det må jeg

desværre konstatere, at der ikke var opbakning til.

10.

Jeg glæder mig imidlertid over, at det trods alt lykkedes at

få opbakning i Sats-puljen til andre dele af regeringens forslag.

Forslag som ikke alene tager sigte på børn under den kriminelle

lavalder, men også unge, der er 15 år eller derover, og som har

behov for en mere eller mindre fast hånd fra de sociale

myndigheder ved siden af de strafferetlige tiltag:



På den måde har vi altså fået gennemført initiativer, der

tager sigte på styrke indsatsen i den tidlige fase, hvor et

barn udviser bekymrende adfærd uden dog endnu at

udvise en egentlig kriminel adfærd – for det er jo her, vi

allerhelst skal have fat i de unge [”aftaler om god

opførsel”].



Og initiativer, der tager sigte på at sætte yderligere ind

over for de unge, som er mistænkt for at have begået

alvorlig kriminalitet [”netværkssamråd”].

[Tidligere udtalelser]

11.

Nu er der sikkert nogen af jer, der sidder og tripper for at

spørge mig, om jeg ikke selv tilbage i 2010, da jeg var

socialordfører, foreslog noget i retning af en ungdomsdomstol.

Det udspil jeg kom med den gang, var udelukkende et socialt

initiativ.

Det vi foreslog, var oprettelsen af et forum for de 12-17-årige,

der i samarbejde med den unge skulle afgøre, hvilken social

foranstaltning der skulle iværksættes for den unge.

Det var for os aldrig på tale at sænke den kriminelle lavalder.

Det er det fortsat ikke.

[Den kriminelle lavalder]

12.

Vi ønsker altså ikke at sænke den kriminelle lavalder til 14

år, som det skete under VK-regeringen i 2010. Og vi ønsker

ikke at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, som det for nylig

er blevet foreslået af blå blok.

Regeringen vil ikke være med til skabe et system, hvor børn på

14 år – eller 12 år for den sags skyld – skal kunne sættes i

fængsel.

En nedsættelse af den kriminelle lavalder til eksempelvis 12 år

vil i øvrigt markant adskille Danmark fra de øvrige nordiske

lande (Finland, Island, Norge og Sverige), der alle har en

kriminel lavalder på 15 år.

13.

At Dansk Folkeparti ønsker en kriminel lavalder på 12 år og

dermed forsøge at straffe sig ud af de problemer, der kan være

med ikke mindst udsatte børn, er vel i og for sig ikke noget nyt.

Men det kommer nok lidt bag på mig, at også Venstre, De

Konservative og Liberal Alliance er gået med på et forslag om

at sætte den kriminelle lavalder helt ned til 12 år.

Og det endda i en tid, hvor ungdomskriminaliteten er faldende.

[Afrunding]

14.

Jeg ved, at socialministeren meget gerne vil sætte flere ord

på, hvad den sociale lovgivning giver mulighed for.

Tak for ordet.