REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om på baggrund af en henvendelse fra Dansk Taxiråd med forslag om at sidestille chauffører med tjenestemænd, når det handler om strafudmåling i forhold til overgreb, tage initiativ til at kortlægge om det skal være en mulighed, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. november 2014

Strafferetskontoret

Rasmus Nexø Jensen

2014-0030-2719

1367416

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. november 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om på baggrund af en henvendelse fra Dansk Taxiråd med forslag om at sidestille chauffører med tjenestemænd, når det handler om strafudmåling i forhold til overgreb, tage initiativ til at kortlægge om det skal være en mulighed, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren på baggrund af en henvendelse fra Dansk Ta-

xiråd med forslag om at sidestille chauffører med tjeneste-

mænd, når det handler om strafudmåling i forhold til overgreb,

tage initiativ til at kortlægge om det skal være en mulighed og

samtidig overveje, hvilke andre grupper der principielt også

skal kunne være eller ikke være omfattet samt angive fordele

og ulemper forbundet hermed.”

Svar:

Personer, der

–

som taxachauffører

–

efter karakteren af deres arbejde er

særlig udsat for vold, skal naturligvis nyde en særlig strafferetlig beskyt-

telse.

De tragiske episoder med overfald på taxachauffører, herunder med døde-

lig udgang, som på det seneste har været omtalt i pressen, viser desværre

alt for tydeligt, at taxachauffører i deres job er i en udsat situation i forhold

til at blive offer for personfarlig kriminalitet.

Det er også baggrunden for, at vi i forhold til straffen for vold i straffelo-

ven har en ordning, hvor beskyttelsen af særligt udsatte grupper, herunder

taxachauffører, er blevet øget. Jeg tænker på straffelovens § 247, stk. 2,

der netop er tiltænkt bl.a. at beskytte taxachauffører. Bestemmelsen er

nærmere beskrevet i Rigsadvokatens udtalelse nedenfor.

Som det fremgår af udtalelsen, bekræfter nyere retspraksis Rigsadvoka-

tens konklusion i praksisredegørelsen fra maj 2009 om, at hensigten bag

straffelovens § 247, stk. 2, synes at være opfyldt i praksis.

Det er for mig væsentligt, at personer, der på grund af deres arbejde er sær-

lig udsat for vold

–

men som ikke er omfattet af persongruppen i straffelo-

vens § 119

–

opnår et strafferetligt værn, der nærmer sig beskyttelsen efter

straffelovens § 119.

Jeg finder imidlertid også, at der er fundet en hensigtsmæssig systematik i

straffeloven, hvor vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv er kri-

minaliseret i en særlig bestemmelse i straffelovens § 119, som findes i lo-

vens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed, mens vold

i øvrigt

–

herunder mod personer, der efter karakteren af deres arbejde er

særligt udsatte for vold

–

er kriminaliseret i kapitel 25 om forbrydelser

mod liv og legeme.

Der henvises i øvrigt til følgende udtalelse fra Rigsadvokaten:

”1.

Efter straffelovens § 247, stk. 2, kan straffen forhøjes med indtil

det halve, når en lovovertrædelse, der er nævnt i straffelovens §§

244-246 (vold), begås over for en person, der efter karakteren af sit

arbejde er særligt udsat for vold.

Bestemmelsen blev indsat i straffeloven ved lov nr. 366 af 18. maj

1994 med henblik på at øge den strafferetlige beskyttelse af særligt

udsatte grupper, således at den nærmede sig den beskyttelse, der gi-

ves personer i offentlig tjeneste eller hverv efter straffelovens § 119.

Rigsadvokaten afgav den 7. maj 2009 en redegørelse til Justitsmi-

nisteriet vedrørende retspraksis i sager omfattet af straffelovens §

119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2, og andre sager om trusler og vold,

som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv. Med hensyn

til vold omfatter redegørelsen sager efter straffelovens § 244 om

simpel vold.

Ud over en gennemgang af strafudmålingen i disse sager indeholder

redegørelsen en kort gennemgang af de persongrupper, som efter

retspraksis må anses for omfattet af henholdsvis straffelovens § 119

og § 247, stk. 2.

Af redegørelsen fremgår således, at ansatte i den offentlige befor-

dring, som f.eks. togpersonale, buschauffører og metrostewarder, der

i forbindelse med kontrol eller anden kontakt med passagerer bliver

udsat for trusler eller vold, anses for omfattet af personkredsen i §

119. Tilsvarende gælder for ansatte i private virksomheder, der fore-

står offentlig befordring på baggrund af en koncession eller aftale i

øvrigt med det offentlige.

For så vidt angår personkredsen omfattet af beskyttelsen i straffelo-

vens § 247, stk. 2, fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen

(lovforslag nr. L78, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2), at ta-

xachauffører er en del af den persongruppe, der søges beskyttet ved

bestemmelsen. Det anføres i den forbindelse, at taxachauffører mod-

tager deres passagerer på alle døgnets tidspunkter og under forhold,

hvor det kan være svært at bedømme risikoen.

Herudover fremgår det af Rigsadvokatens redegørelse, at den øvrige

personkreds, der ifølge forarbejderne er beskyttet af straffelovens §

247, stk. 2, er privat sundhedspersonale, der kører vagtkørsel, og

personale ved døgnåbne kiosker, men at bestemmelsen i retspraksis

også er anvendt i forhold til f.eks. dørmænd og butiksdetektiver.

For så vidt angår strafudmålingen fremgår det af redegørelsen, at

straffen i sager om overtrædelse af straffelovens § 247, stk. 2

–

som i

andre straffesager

–

udmåles efter en konkret vurdering af sagens

samlede omstændigheder, herunder karakteren af volden, omstæn-

dighederne, da forholdet blev begået, og den tiltaltes personlige for-

hold. Da sagerne er af meget forskellig karakter, er det vanskeligt

præcist at angive strafniveauet for overtrædelser af straffelovens §

247, stk. 2.

Det fremgår dog samtidig, at gennemgangen af retspraksis viser, at

straffene udmåles i niveauet fra fængsel i 20 dage og op til 6 måne-

der i de tilfælde, hvor der er udmålt en straf for et eller flere volds-

forhold, mens straffen typisk ligger i størrelsesordenen 30 til 50 da-

ges ubetinget fængsel i de ordinære voldssager, hvor f.eks. en ustraf-

fet person tildeler forurettede et enkelt knytnæveslag i ansigtet.

På baggrund af gennemgangen af retspraksis på området anføres det

endvidere i redegørelsen, at lovændringens intention om, at personer,

der på grund af deres arbejde er særlig udsat for vold, skal opnå et

strafferetligt værn, der nærmer sig beskyttelsen efter straffelovens §

119, synes at være opfyldt i retspraksis.

Rigsadvokaten har

–

med henblik på at belyse retspraksis siden

Rigsadvokatens redegørelse fra 7. maj 2009

–

foretaget en elektro-

nisk søgning i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret.

Rigsadvokaten kan på den baggrund nævne Vestre Landsrets dom

gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2009, s. 25, hvor straffelovens §

247, stk. 2, blev anvendt i en sag vedrørende vold i form af halsgreb

begået mod en taxachauffør.

Den tiltalte var ikke tidligere straffet og blev straffet med fængsel i

50 dage. Straffen blev under henvisning til, at volden var udøvet som

følge af taxachaufførens hårde opbremsning samt tiltaltes meget go-

de personlige forhold, undtagelsesvist gjort betinget med vilkår om

samfundstjeneste. Landsretten bemærkede, at udgangspunktet for

strafudmålingen i sager om vold mod taxachauffører er 50 dages

fængsel.

Herudover har Rigsadvokaten foretaget elektronisk søgning i Ankla-

gemyndighedens Vidensbase (www.anklagemyndigheden.dk) og

fundet en række domme, hvor straffelovens § 247, stk. 2, er anvendt

i forhold til vold udøvet over for taxachauffører.

Et eksempel herpå er Østre Landsrets dom gengivet i anklagemyn-

dighedens vidensbase som AM.2009.08.20Ø, hvor den tiltalte havde

slået en taxachauffør én gang i ansigtet med knyttet hånd i forbindel-

se med afregningen af en netop endt taxakørsel. Den tiltalte var

ustraffet, og der var tale om begrænset skade som følge af slaget.

Landsretten udmålte straffen til 40 dages ubetinget fængsel og lagde

ved strafudmålingen vægt på de begrænsede følger af voldsudøvel-

sen.

Et andet eksempel er Retten i Glostrups dom gengivet i anklage-

myndighedens vidensbase som AM.2009.08.26B, hvor den tiltalte

under taxakørsel slog taxachaufføren flere gange i ansigtet med knyt-

tet hånd. Ved volden pådrog taxachaufføren sig en flænge i øjenbry-

net og hævelse af baghovedet. Den tiltalte var ikke tidligere straffet

for vold og blev idømt ubetinget fængsel i 50 dage. Retten lagde ved

strafudmålingen vægt på omfanget af volden, og at volden var begået

over for en taxachauffør.

Endelig kan der henvises til Retten i Århus’ dom gengivet i ankla-

gemyndighedens vidensbase som AM.2010.05.08, hvor den tiltalte i

forbindelse med, at taxachaufføren nægtede at køre med tiltalte, slog

taxachaufføren flere gange i ansigtet med knyttet hånd og tildelte

ham 3 skaller. Den tiltalte var tidligere straffet flere gange for vold

og blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 3 måneder. Retten lagde

i den forbindelse vægt på voldens karakter og omfang, at der var tale

om vold i gentagelsestilfælde, og at der var tale om vold mod en ta-

xachauffør.

Retspraksis efter Rigsadvokatens undersøgelse synes således at være

i overensstemmelse med det, der er anført i redegørelsen fra 2009.

Endelig har Rigsadvokaten foretaget en elektronisk søgning i

Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret med henblik

på at belyse strafniveauet i sager om drab på taxachauffører begået i

forbindelse med røveri. Rigsadvokaten kan på denne baggrund hen-

vise bl.a. til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

1996, s. 1468/1, hvor tiltalte blev idømt fængsel i 14 år.”

Rigsadvokatens redegørelse for retspraksis i sager omfattet af straffelo-

vens § 119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2, og andre sager om trusler og

vold, som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv, fra maj 2009

er vedlagt.