Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1426893_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. november 2014
Strafferetskontoret
Rasmus Nexø Jensen
2014-0030-2719
1367416
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. november 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om på baggrund af en henvendelse fra Dansk Taxiråd med forslag om at sidestille chauffører med tjenestemænd, når det handler om strafudmåling i forhold til overgreb, tage initiativ til at kortlægge om det skal være en mulighed, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren på baggrund af en henvendelse fra Dansk Ta-
xiråd med forslag om at sidestille chauffører med tjeneste-
mænd, når det handler om strafudmåling i forhold til overgreb,
tage initiativ til at kortlægge om det skal være en mulighed og
samtidig overveje, hvilke andre grupper der principielt også
skal kunne være eller ikke være omfattet samt angive fordele
og ulemper forbundet hermed.”
Svar:
1.
Personer, der
som taxachauffører
efter karakteren af deres arbejde er
særlig udsat for vold, skal naturligvis nyde en særlig strafferetlig beskyt-
telse.
De tragiske episoder med overfald på taxachauffører, herunder med døde-
lig udgang, som på det seneste har været omtalt i pressen, viser desværre
alt for tydeligt, at taxachauffører i deres job er i en udsat situation i forhold
til at blive offer for personfarlig kriminalitet.
Det er også baggrunden for, at vi i forhold til straffen for vold i straffelo-
ven har en ordning, hvor beskyttelsen af særligt udsatte grupper, herunder
taxachauffører, er blevet øget. Jeg tænker på straffelovens § 247, stk. 2,
der netop er tiltænkt bl.a. at beskytte taxachauffører. Bestemmelsen er
nærmere beskrevet i Rigsadvokatens udtalelse nedenfor.
2.
Som det fremgår af udtalelsen, bekræfter nyere retspraksis Rigsadvoka-
tens konklusion i praksisredegørelsen fra maj 2009 om, at hensigten bag
straffelovens § 247, stk. 2, synes at være opfyldt i praksis.
Det er for mig væsentligt, at personer, der på grund af deres arbejde er sær-
lig udsat for vold
men som ikke er omfattet af persongruppen i straffelo-
vens § 119
opnår et strafferetligt værn, der nærmer sig beskyttelsen efter
straffelovens § 119.
Jeg finder imidlertid også, at der er fundet en hensigtsmæssig systematik i
straffeloven, hvor vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv er kri-
minaliseret i en særlig bestemmelse i straffelovens § 119, som findes i lo-
vens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed, mens vold
i øvrigt
herunder mod personer, der efter karakteren af deres arbejde er
særligt udsatte for vold
er kriminaliseret i kapitel 25 om forbrydelser
mod liv og legeme.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om på baggrund af en henvendelse fra Dansk Taxiråd med forslag om at sidestille chauffører med tjenestemænd, når det handler om strafudmåling i forhold til overgreb, tage initiativ til at kortlægge om det skal være en mulighed, til justitsministeren
1426893_0003.png
3.
Der henvises i øvrigt til følgende udtalelse fra Rigsadvokaten:
”1.
Efter straffelovens § 247, stk. 2, kan straffen forhøjes med indtil
det halve, når en lovovertrædelse, der er nævnt i straffelovens §§
244-246 (vold), begås over for en person, der efter karakteren af sit
arbejde er særligt udsat for vold.
Bestemmelsen blev indsat i straffeloven ved lov nr. 366 af 18. maj
1994 med henblik på at øge den strafferetlige beskyttelse af særligt
udsatte grupper, således at den nærmede sig den beskyttelse, der gi-
ves personer i offentlig tjeneste eller hverv efter straffelovens § 119.
2.
Rigsadvokaten afgav den 7. maj 2009 en redegørelse til Justitsmi-
nisteriet vedrørende retspraksis i sager omfattet af straffelovens §
119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2, og andre sager om trusler og vold,
som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv. Med hensyn
til vold omfatter redegørelsen sager efter straffelovens § 244 om
simpel vold.
Ud over en gennemgang af strafudmålingen i disse sager indeholder
redegørelsen en kort gennemgang af de persongrupper, som efter
retspraksis må anses for omfattet af henholdsvis straffelovens § 119
og § 247, stk. 2.
Af redegørelsen fremgår således, at ansatte i den offentlige befor-
dring, som f.eks. togpersonale, buschauffører og metrostewarder, der
i forbindelse med kontrol eller anden kontakt med passagerer bliver
udsat for trusler eller vold, anses for omfattet af personkredsen i §
119. Tilsvarende gælder for ansatte i private virksomheder, der fore-
står offentlig befordring på baggrund af en koncession eller aftale i
øvrigt med det offentlige.
For så vidt angår personkredsen omfattet af beskyttelsen i straffelo-
vens § 247, stk. 2, fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen
(lovforslag nr. L78, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2), at ta-
xachauffører er en del af den persongruppe, der søges beskyttet ved
bestemmelsen. Det anføres i den forbindelse, at taxachauffører mod-
tager deres passagerer på alle døgnets tidspunkter og under forhold,
hvor det kan være svært at bedømme risikoen.
Herudover fremgår det af Rigsadvokatens redegørelse, at den øvrige
personkreds, der ifølge forarbejderne er beskyttet af straffelovens §
247, stk. 2, er privat sundhedspersonale, der kører vagtkørsel, og
personale ved døgnåbne kiosker, men at bestemmelsen i retspraksis
også er anvendt i forhold til f.eks. dørmænd og butiksdetektiver.
3.
For så vidt angår strafudmålingen fremgår det af redegørelsen, at
straffen i sager om overtrædelse af straffelovens § 247, stk. 2
som i
3
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om på baggrund af en henvendelse fra Dansk Taxiråd med forslag om at sidestille chauffører med tjenestemænd, når det handler om strafudmåling i forhold til overgreb, tage initiativ til at kortlægge om det skal være en mulighed, til justitsministeren
1426893_0004.png
andre straffesager
udmåles efter en konkret vurdering af sagens
samlede omstændigheder, herunder karakteren af volden, omstæn-
dighederne, da forholdet blev begået, og den tiltaltes personlige for-
hold. Da sagerne er af meget forskellig karakter, er det vanskeligt
præcist at angive strafniveauet for overtrædelser af straffelovens §
247, stk. 2.
Det fremgår dog samtidig, at gennemgangen af retspraksis viser, at
straffene udmåles i niveauet fra fængsel i 20 dage og op til 6 måne-
der i de tilfælde, hvor der er udmålt en straf for et eller flere volds-
forhold, mens straffen typisk ligger i størrelsesordenen 30 til 50 da-
ges ubetinget fængsel i de ordinære voldssager, hvor f.eks. en ustraf-
fet person tildeler forurettede et enkelt knytnæveslag i ansigtet.
På baggrund af gennemgangen af retspraksis på området anføres det
endvidere i redegørelsen, at lovændringens intention om, at personer,
der på grund af deres arbejde er særlig udsat for vold, skal opnå et
strafferetligt værn, der nærmer sig beskyttelsen efter straffelovens §
119, synes at være opfyldt i retspraksis.
Rigsadvokaten har
med henblik på at belyse retspraksis siden
Rigsadvokatens redegørelse fra 7. maj 2009
foretaget en elektro-
nisk søgning i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret.
Rigsadvokaten kan på den baggrund nævne Vestre Landsrets dom
gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2009, s. 25, hvor straffelovens §
247, stk. 2, blev anvendt i en sag vedrørende vold i form af halsgreb
begået mod en taxachauffør.
Den tiltalte var ikke tidligere straffet og blev straffet med fængsel i
50 dage. Straffen blev under henvisning til, at volden var udøvet som
følge af taxachaufførens hårde opbremsning samt tiltaltes meget go-
de personlige forhold, undtagelsesvist gjort betinget med vilkår om
samfundstjeneste. Landsretten bemærkede, at udgangspunktet for
strafudmålingen i sager om vold mod taxachauffører er 50 dages
fængsel.
Herudover har Rigsadvokaten foretaget elektronisk søgning i Ankla-
gemyndighedens Vidensbase (www.anklagemyndigheden.dk) og
fundet en række domme, hvor straffelovens § 247, stk. 2, er anvendt
i forhold til vold udøvet over for taxachauffører.
Et eksempel herpå er Østre Landsrets dom gengivet i anklagemyn-
dighedens vidensbase som AM.2009.08.20Ø, hvor den tiltalte havde
slået en taxachauffør én gang i ansigtet med knyttet hånd i forbindel-
se med afregningen af en netop endt taxakørsel. Den tiltalte var
ustraffet, og der var tale om begrænset skade som følge af slaget.
Landsretten udmålte straffen til 40 dages ubetinget fængsel og lagde
ved strafudmålingen vægt på de begrænsede følger af voldsudøvel-
sen.
4
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om på baggrund af en henvendelse fra Dansk Taxiråd med forslag om at sidestille chauffører med tjenestemænd, når det handler om strafudmåling i forhold til overgreb, tage initiativ til at kortlægge om det skal være en mulighed, til justitsministeren
Et andet eksempel er Retten i Glostrups dom gengivet i anklage-
myndighedens vidensbase som AM.2009.08.26B, hvor den tiltalte
under taxakørsel slog taxachaufføren flere gange i ansigtet med knyt-
tet hånd. Ved volden pådrog taxachaufføren sig en flænge i øjenbry-
net og hævelse af baghovedet. Den tiltalte var ikke tidligere straffet
for vold og blev idømt ubetinget fængsel i 50 dage. Retten lagde ved
strafudmålingen vægt på omfanget af volden, og at volden var begået
over for en taxachauffør.
Endelig kan der henvises til Retten i Århus’ dom gengivet i ankla-
gemyndighedens vidensbase som AM.2010.05.08, hvor den tiltalte i
forbindelse med, at taxachaufføren nægtede at køre med tiltalte, slog
taxachaufføren flere gange i ansigtet med knyttet hånd og tildelte
ham 3 skaller. Den tiltalte var tidligere straffet flere gange for vold
og blev idømt en ubetinget fængselsstraf på 3 måneder. Retten lagde
i den forbindelse vægt på voldens karakter og omfang, at der var tale
om vold i gentagelsestilfælde, og at der var tale om vold mod en ta-
xachauffør.
Retspraksis efter Rigsadvokatens undersøgelse synes således at være
i overensstemmelse med det, der er anført i redegørelsen fra 2009.
4.
Endelig har Rigsadvokaten foretaget en elektronisk søgning i
Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret med henblik
på at belyse strafniveauet i sager om drab på taxachauffører begået i
forbindelse med røveri. Rigsadvokaten kan på denne baggrund hen-
vise bl.a. til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
1996, s. 1468/1, hvor tiltalte blev idømt fængsel i 14 år.”
4.
Rigsadvokatens redegørelse for retspraksis i sager omfattet af straffelo-
vens § 119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2, og andre sager om trusler og
vold, som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv, fra maj 2009
er vedlagt.
5