REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om ministeren vil ligestille frikendte med afsonere, så begge grupper har ret til en handlingsplan ved løsladelsen, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

26. november 2014

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Anders Lotterup

Sagsnr.: 2014-0030-2694

Dok.:

1359180

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Frederik Gammeltoft

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om ministeren vil ligestille frikendte med afsonere, så begge grupper har ret til en handlingsplan ved løsladelsen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren ligestille frikendte med afsonere, så begge

grupper har ret til en handlingsplan ved løsladelsen og så det

tilsikres, at kriminalforsorgen har kontakt med kommunen om-

kring denne borger, når denne sættes fri?”

Svar:

Jeg er helt opmærksom på, at også personer, der løslades fra varetægts-

fængsling uden at være idømt straf, vil kunne stå i en psykisk og socialt

vanskelig situation.

Det er derfor vigtigt, at den enkelte varetægtsfængslede bistås og hjælpes

under varetægtsfængslingen, således at skadevirkningerne af frihedsberø-

velsen begrænses mest muligt.

Som det fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens udtalelse neden-

for, er direktoratet også opmærksom på dette. Direktoratet har således ta-

get en række initiativer, herunder er det bl.a. besluttet, at der pr. 1. marts

2014 også skal udarbejdes handleplaner for varetægtsfængslede, ligesom

der arbejdes på at sikre en hurtig orientering fra politi eller kriminalforsorg

til kommunen ved løsladelse fra varetægt. Jeg kan i øvrigt henvise til de

tiltag, der beskrives nedenfor.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”I Justitsministeriets besvarelser af 19. juni 2014 af henholds-

vis spørgsmål nr. 689 og 810 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg er der redegjort for de tiltag, der bl.a. er iværksat med

henblik på at hjælpe personer, der efter en varetægtsfængsling

løslades uden at være idømt en frihedsstraf.

Som det fremgår af de nævnte besvarelser har kriminalforsor-

gen iværksat en række initiativer, der skal sikre, at frihedsbe-

røvelsen gennemføres med færrest mulige skadevirkninger, og

at løsladelsen fra varetægtsfængsling kan forløbe så hensigts-

mæssigt som muligt.

Det gælder bl.a. udarbejdelse af handleplaner for den enkelte

varetægtsfængslede. Der er ikke foreskrevet nogen pligt for

kriminalforsorgen til

–

på samme måde som for afsonere

–

udarbejde handleplaner for varetægtsarrestanter.

Som anført i ovennævnte besvarelser har kriminalforsorgen

imidlertid besluttet, at der også skal udarbejdes handleplaner

for varetægtsfængslede. Dette tiltag blev iværksat den 1. marts

2014. I handleplanen indskrives først oplysninger fra den så-

kaldte modtagelsessamtale, og medmindre opholdet er kortva-

rigt, bør handleplanen løbende udbygges, når der sker en øget

afdækning af den indsattes situation og behov for indsatser.

Hvis der under arbejdet med den indsattes handleplan identifi-

ceres områder, hvor der er behov for samarbejde med kommu-

nen, er kriminalforsorgen forpligtet til at formidle kontakt til

personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgiv-

ning kan yde den nødvendige bistand.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 689 tager det daglige

samarbejde mellem kriminalforsorgen og de kommunale myn-

digheder om primært praktiske forhold omkring indsættelsen

og løsladelsen udgangspunkt i ”Køreplan for god løsladelse”

(udmøntning af det såkaldte

projekt ”God Løsladelse”), samar-

bejdsaftaler, som kriminalforsorgen har indgået med de enkelte

kommuner, samt reglerne for koordinering af handleplaner

mellem kriminalforsorgen og kommunerne. Køreplanen be-

skriver, hvordan kriminalforsorgen og kommunerne mest hen-

sigtsmæssigt samarbejder og koordinerer fra indsættelse til løs-

ladelse, bl.a. i forhold til brugen af handleplaner.

”Køreplan for god løsladelse” omfatter ikke varetægtsfængsle-

de og behandler dermed ikke samarbejdet mellem arresthus og

kommune omkring løsladelse fra varetægt.

Direktoratet har dog oplyst, at der inden for rammerne af ”Kø-

replan for god løsladelse” i forbindelse med indgåelse af sam-

arbejdsaftaler mellem kriminalforsorgen og kommunerne ar-

bejdes på også at beskrive retningslinjer for hurtig orientering

fra politi eller kriminalforsorg til kommunen ved løsladelse fra

varetægt. Direktoratet har oplyst, at det pr. 24. november 2014

af 70 ud af 95 indgåede aftaler fremgår, at det er drøftet mel-

lem kommune og kriminalforsorgen, hvordan Kriminalforsor-

gen skal forholde sig i forbindelse med løsladelse fra varetægt.

Direktoratet har i den forbindelse bemærket, at der i opgørel-

sen er medtaget alle de aftaler, hvor det tydeligt fremgår, at

spørgsmålet om varetægtsarrestanter i større eller mindre om-

fang har været berørt. Det mere præcise indhold af de enkelte

aftaler kan imidlertid variere meget. I 25 aftaler er det ikke an-

ført, om eller hvilke særlige aftaler, der er indgået i forhold til

varetægtsarrestanter. Direktoratet har oplyst, at man nu vil sør-

ge for, at dette præciseres i aftaleteksten.

I de tilfælde, hvor spørgsmålet om løsladelse fra varetægt end-

nu ikke indgår i de konkrete samarbejdsaftaler, arbejder krimi-

nalforsorgen i forbindelse med de årlige evalueringer af sam-

arbejdet på at få inddraget det i aftalen. Baggrunden for, at det

ikke som udgangspunkt indgår i alle aftaler er for det første, at

varetægtsarrestanter ikke indgår i den oprindelige målgruppe

for ”God Løsladelse” og for det andet, at dette ikke udeluk-

kende kan aftales mellem kriminalforsorgen og den enkelte

kommune, men også kræver andre myndigheders (politiets)

medvirken.

Som beskrevet i ovennævnte besvarelser har kriminalforsorgen

endvidere besluttet, at der i løbet af 2014 skal etableres en ord-

ning i alle kriminalforsorgens institutioner, så varetægtsfængs-

lede får udleveret relevante kontaktoplysninger på kommune,

Kriminalforsorgen i Frihed og andre relevante myndigheder,

således at den varetægtsfængslede ved løsladelse konkret ved,

hvor der kan søges hjælp og støtte. Direktoratet har oplyst, at

den nævnte ordning nu er etableret.

Kriminalforsorgen har således iværksat tiltag, der medvirker til

en øget sikring af, at varetægtsfængslede, der har behov for

det, får den nødvendige støtte ved løsladelsen, herunder at der

sker den nødvendige koordinering med kommunerne. Direkto-

ratet har i den forbindelse bemærket, at kriminalforsorgen vil

arbejde videre med at forbedre forholdene for personer, der

løslades efter varetægtsfængsling.

Det bemærkes afslutningsvis, at det er retten eller politiet, der

træffer afgørelse om, hvorvidt en varetægtsarrestant skal løsla-

des. Hvis en varetægtsarrestant løslades i forbindelse med et

retsmøde, har den pågældende ret til umiddelbart at forlade

stedet.

Når en varetægtsarrestant frifindes eller løslades efter vare-

tægtsfængsling, har kriminalforsorgen ikke længere ansvar for

eller kontakt til den pågældende. Det vil herefter normalt være

den kommune, hvor den løsladte hører til, der skal yde hjælp

til den pågældende, herunder i forhold til f.eks. den nødvendi-

ge sociale og beskæftigelsesmæssige indsats. Det vil også være

pågældende kommune, der vil skulle vurdere, hvorvidt den på-

gældende har behov for udarbejdelse af en handleplan i kom-

munalt regi.”