OSCEs Parlamentariske Forsamling 2014-15 (1. samling)
OSCE Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra OSCEs Parlamentariske
Forsamling til udenrigsministeren af 8.
oktober 2014. OSCE alm. del spørgsmål 1
stillet af Peter Juel Jensen (V).
28. oktober 2014
OSCE alm. del spørgsmål 1
”Hvad kan ministeren oplyse om forhandlingerne for OSCE´s budget for 2015, og vil
ministeren kommentere henvendelsen fra OSCE´s særlige repræsentant for trafficking Mr.
Chris Schmidt, jf. OSCE PA alm. del bilag 1, og herunder oplyse om ministeren vil arbejde for
at budgettet for trafficking i OSCE genoprettes?”
Svar:
Forhandlingerne om OSCE’s budget for 2015 er fortsat på et indledende stadie. Det fremlagte
budgetforslag er på 144,2 mio. euro, hvilket er en nominel stigning på 1,4 % i forhold til 2014.
OSCE’s budget er nominelt blevet reduceret med 14,2 % siden 2006.
Budgetforslaget er overvejende en teknisk justering af budgettet for det indeværende år med
enkelte større ændringer. Blandt sidstnævnte kan fremhæves yderligere midler til ODIHR
(voksende udgifter til valgobservation), til Mediefrihedsrepræsentanten samt til OSCE’s
projektkoordinator i Ukraine. Der lægges op til at fortsætte tidligere års tendens med at
reducere budgetterne for OSCE’s feltkontorer på Balkan og allokere yderligere midler til
feltkontorerne i Centralasien.
De indledende drøftelser i OSCE-kredsen har illustreret, at landene står langt fra hinanden i
centrale spørgsmål, der også tidligere år har delt landene og vanskeliggjort opnåelsen af
konsensus om budgettet. Et væsentligt spørgsmål vedrører ressourcer til OSCE’s institutioner
ODIHR (Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder) og
Mediefrihedsrepræsentanten, hvor de vestlige lande støtter allokeringen af yderligere ressourcer,
mens Rusland, Belarus og Aserbajdsjan er imod.
Det kan bekræftes, at OSCE i forbindelse med at finde besparelser under
budgetforhandlingerne for 2014, reducerede de ressourcer, der tidligere var afsat til arbejdet
med indsatsen mod menneskehandel. Således resulterede budgetforhandlingerne i nedlæggelse
af én stilling på området hos ODIHR, og konvertering af stillingen i OSCE-sekretariatet som
koordinator for bekæmpelse af menneskehandel fra en kontraktstilling til en sekunderet stilling.
OSCE-landene vedtog i forbindelse med ministermødet i Kiev den 5.-6. december 2013 et
addendum til OSCE’s handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel, der bl.a. lægger op til