Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. MST- 001-12205
Den 19. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 24. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 99 alm. del, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Steen Gade (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 99 (alm. del)
Er der erfaring med anvendelse af alternativer til forbrænding af jord/sand
forurenet med organiske pesticider (andre organiske stoffer) og kviksølv (eller
andre giftige metaller) i USA (f.eks. under Superfund eller i militæret), i EU eller i
Asien? Hvilke alternativer findes i fuld skala hhv. på forsøgsstadiet? Findes nogle
af disse teknologier udviklet som mobile anlæg, således at transport af urensede
giftlagre kan undgås, jf. eksempelvis destruktion af de syriske giftgasser.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har givet følgende svar, som
jeg henholder mig til:
”Region Midtjylland og Miljøstyrelsen har siden 2006 og frem til 2014 udført et
udviklingsarbejde for at finde metoder til oprensning af forureningen ved Høfde
42. Dette udviklingsarbejde er sket ud fra den nyeste nationale og internationale
viden om hvilke metoder, der er effektive over for denne type forurening. Arbejdet
har inkluderet in situ metoder, hvor forureningen bliver renset op på stedet, i
stedet for at blive gravet op og renset et andet sted. Der henvises til svar på
spørgsmål 98 alm. del for en nærmere gennemgang af metoderne.
Udover de metoder, der er undersøgt i udviklingsarbejdet, har Miljøstyrelsen og
Region Midtjylland ikke kendskab til andre metoder, herunder med mobile anlæg,
der kan være anvendelige over for forureningen ved Høfde 42.”
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk