Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1438770_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. MST- 001-12205
Den 19. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 24. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 98 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Steen Gade (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 98 (alm. del)
Vil ministeren fremsende et notat, der gennemgår de tekniske alternativer til
forbrænding og efterfølgende deponi for kemikalierne i Cheminova giftdepotet ved
Høfde 42, som ministeriet er bekendt med, når der skal tages højde for, at kviksølv
ikke kan destrueres? Hvilke af disse alternativer vil kunne anvendes på stedet,
således at transport af giftdepotet kan undgås?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har givet følgende svar, som
jeg henholder mig til:
”Forureningen ved Høfde 42 blev indkapslet med spunsvæg og membran i 2006.
Efterfølgende har Region Midtjylland og Miljøstyrelsen udført laboratorie- og
pilotforsøg med forskellige metoder til oprensning af forureningen, blandt andet
finansieret af Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram og EU LIFE.
Udviklingsarbejdet har ført frem til, at der kan peges på fire mulige metoder til at
håndtere forureningen, så den ikke udgør en risiko for omgivelserne: 1) basisk
hydrolyse (ludbehandling) af forureningen in situ (uden at forureningen graves
eller pumpes op), 2) oprensning med damp in situ, 3) afgravning og forbrænding
ex situ (forureningen transporteres til et andet sted, hvor den brændes af) samt 4)
fortsat indkapsling på samme måde som nu.
Som en del af regionens politiske beslutningsproces om hvad der skal ske med
forureningen, har Region Midtjylland udarbejdet vedlagte notat af juni 2014 om de
fire mulige metoder til håndtering af forureningen ved høfden. Af notatet fremgår
det, hvor meget kviksølv der fjernes ved de enkelte oprensningsmetoder. Regionen
har i august 2014 besluttet, at afværgemetoden skal være afgravning og ex situ
forbrænding af forureningen, idet denne metode er den eneste, af de undersøgte
metoder, der effektivt fjerner både pesticider og kviksølv.
Udover de i notatet omtalte løsninger har Miljøstyrelsen og regionen ikke
kendskab til andre metoder, der vurderes anvendelige over for forureningen ved
høfden.”
./.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
2